Farvelfærd: Hvor ville du spare på liv og død?

Skal velfærdsstaten tage ansvar for, at vi sætter børn i verden, ikke bliver alvorligt syge og forlader livet med værdighed? Prøv selv at spare på de store livsbegivenheder

Er det en borgerret at få børn? Er screeninger for brystkræft pengene værd? Og skal samfundet hjælpe uhelbredeligt syge med at dø i fredfyldte omgivelser?

Et panel bestående af syv almindelige danskere drager ud for at møde den barske virkelighed og for at løse den ubarmhjertige opgave: Spar 500 millioner kroner på de områder, der handler om livet og døden.

De syv danskere bliver følelsesmæssigt berørte i DR2-programmet 'Farvelfærd', da de bliver bedt om at svinge sparekniven over de store livsbegivenheder. Mens der stemmes om besparelser, løber tårerne.

Herunder kan du se de tre dilemmaer, som deltagerne stilles i, og selv deltage i spareøvelsen.

Fertilitetsbehandling

Tina Andersen fra Hedensted og hendes mand kan ikke få børn af naturens vej. Derfor har de fået hjælp fra det offentlige til at sætte deres datter og to sønner i verden. Hun fortæller, at de ville have haft svært ved selv at finansiere fertilitetsbehandlingerne.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:54460963a11f9d075465be03

Screening for brystkræft

Bente Hølund på 71 år fik ved en mammografi konstateret brystkræft og blev opereret inden for få uger. Selv siger hun, at det føles, som om hun fik livet forærende igen. I dag tilbydes screening for brystkræft til alle kvinder mellem 50 og 69 år. Men kunne man spare på screening?

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:54460b286187a20d588afefe

Hospice

Linda Blixt-Svendsen er 33 år og er uhelbredeligt syg af kræft, der har spredt sig til knogler, hjerne og lever. Hun bor på hospice i Hvide Sande, hvor hun har fået ro til for eksempel at skrive en bog til sine to døtre på fire og seks år. Hun vil gerne skåne pigerne for at opleve, at hun dør derhjemme, og derfor er hospice den rigtige ramme for hende at sige farvel til livet i. Mener du, at der kan spares på hospice-indsatsen for dødeligt syge?

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:544618896187a20d588aff84

Programmet 'Farvelfærd', hvor syv almindelig danskere skal løse svære velfærds-dilemmaer, sendes i aften på DR2 klokken 21.45.

Facebook
Twitter