FBI-agent vidnede i sag mod fynsk firma om jetbrændstof til Syrien

Amerikansk efterforsker fortalte onsdag i Retten i Odense om en del af bevismaterialet mod Dan-Bunkering for brud på EU-sanktioner

FBI begyndte i 2016 en efterforskning mod Dan-Bunkerings russiske kunde, Sovfracht, og en af efterforskerne vidnede onsdag i sagen mod den fynske virksomhed. (Foto: REUTERS/Yuri Gripas/File Photo) (Foto: Yuri Gripas © Ritzau Scanpix)

En amerikansk specialagent fra forbundspolitiet FBI og en tidligere direktør for det tiltalte firma Dan-Bunkering var blandt vidnerne onsdag på dag ni i sagen om ulovlige leverancer af jetbrændstof til brug i Syrien.

Agenten Samuel C. Small var rejst den lange vej fra USA til Retten i Odense for at fortælle om en del af bevismaterialet, der indgår i sagen mod Dan-Bunkering og ejerselskabet Bunker Holding.

Og en tidligere direktør i Dan-Bunkering forklarede i retten, at han havde for travlt med at tage sig af sagen med leverancer af jetbrændstof, da den landede på hans bord. Det var derfor ikke ham, men ejerselskabet, der traf flere afgørende beslutninger, lød det i vidneforklaringen.

Herunder kan du læse tre vigtige nye ting, der er kommet frem i retten.

1

Vigtig bevismateriale i sagen kommer fra USA

I maj 2018 blev fem russere fra firmaet Sovfracht anklaget i USA i dette anklageskrift for at have solgt jetbrændstof til Syrien i strid med USA's sanktioner. Dokumenter fra efterforskningen indgår i sagen mod Dan-Bunkering

I det bevismateriale, som anklagerne har præsenteret i de seneste tre uger i sagen mod Dan-Bunkering, indgår en række mails og dokumenter, som kommer fra de amerikanske myndigheder.

Det gælder for eksempel en mail fra en russisk kaptajn, der 6. oktober 2016 skrev til to ansatte i Dan-Bunkering, at hans tankskib var ankommet til Syrien og var klar til at losse sin last af jetbrændstof. En last, der var leveret af Dan-Bunkering.

I alt har anklagemyndigheden fået over 100.000 dokumenter fra de amerikanske myndigheder, og onsdag mødte specialagent i forbundspolitiet, FBI, Samuel C. Small frem i Retten i Odense som vidne. Han forklarede, at dokumenterne stammede fra en amerikansk efterforskning mod det russiske firma, Sovfracht, som Dan-Bunkering leverede jetbrændstof til.

- FBI fik dommerkendelser til at indhente bankoplysninger og mails, som var sendt til og fra mistænkte russere og syrere på de amerikanske tjenester Google og Yahoo, forklarede Samuel C. Small i retten.

Den amerikanske efterforskning begyndte i 2016, da de amerikanske myndigheder fandt en betaling på 2,6 millioner dollar fra Sovfracht til et cypriotisk selskab mistænkelig og blokerede overførslen.

Ifølge tiltalen forsvandt signalerne fra de russiske skibes lokationssendere, når de sejlede jetbrændstoffet til den syriske kyst, for eksempel fra Cypern.

I 2018 blev fem russere fra firmaet Sovfracht samt tre syrere anklaget i USA for at levere jetbrændstof til Syrien i strid med USA's sanktioner. Den amerikanske efterforsker forklarede i retten i Odense, at sagen stadig verserer.

- De tiltalte russere og syrere befinder sig ikke i USA, og vi har ikke mulighed for at tage ud og hente dem, forklarede efterforskeren. Derfor kan de ikke stilles for retten.

Materialet fra den amerikanske efterforskning blev overdraget til Danmark på dansk anmodning.

2

Tidligere direktør havde for travlt til sag om jetbrændstof

Både Dan-Bunkering og ejerselskabet Bunker Holding har hovedsæde i Middelfart med udsigt over Lillebælt. I retten er der kommet modstridende forklaringer om, hvem af dem der traf beslutning om at fortsætte handler med jetbrændstof. (Foto: Dr)

I efteråret 2016 tippede de amerikanske myndigheder Danmark om, at Dan-Bunkering var involveret i brud på EU's Syrien-sanktioner.

Det førte til, at Erhvervsstyrelsen lillejuleaften 2016 henvendte sig til Dan-Bunkering lillejuleaften og spurgte, om firmaet var i gang med at levere jetbrændstof, der endte i Syrien.

Den daværende direktør for Dan-Bunkering, Henrik Skov Hansen Zederkof, vidnede onsdag i retten. Han fortalte, at han var travlt optaget af et andet projekt i koncernen, da Erhvervsstyrelsen henvendte sig. Den nu tiltalte topdirektør, Keld Demant, bad ham "holde snuden i sporet" med det, forklarede Zederkof i retten.

Derfor havde han ikke meget at gøre med forespørgslen fra Erhvervsstyrelsen. Og selvom det var Dan-Bunkering, der stod for handlerne, mente han som direktør ikke, han havde ansvar for at følge særlig med i det, fordi sagen var overdraget til Bunker Holding.

Henrik Skov Hansen Zederkof afviste også, at have ansvaret for, at Dan-Bunkering fortsatte med at levere jetbrændstof efter Erhvervsstyrelsen havde henvendt sig. Han forklarede i retten, at det var ejerselskabet, der havde forstand på sanktioner.

- Det ligger i Bunker Holding. Det er ikke mig, der bestemmer, om vi skal handle eller ikke handle med en kunde, lød det fra den daværende direktør.

Dermed modsagde han flere ansatte i Bunker Holding, der har bevidnet i retten, at ansvaret for handlerne netop lå i Dan-Bunkering. Og at medarbejdere i Bunker Holding alene rådgav datterselskabet, men ikke traf beslutninger for firmaet.

Henrik Skov Hansen Zederkof leder i dag et andet selskab under Bunker Holding.

3

Ledende medarbejder slog alarm om skuffeselskab

Både Sovfracht og Maritime Assistance benyttede tanksibet Mukhalatka til at transportere jetbrændstof til Syrien, fremgår det af tiltalen mod Dan-Bunkering. I marts 2019 lå Mukhalatka i denne havn ved Sortehavet, under et nyt navn, Truvor. (© DR)

I sagen mod Dan-Bunkering indgår to russiske kunder, som firmaet har leveret jetbrændstof til fra 2015 til 2017. Først var det Sovfracht. Og da Sovfracht i september 2016 kom på USA's sanktionsliste, overgik handlerne til et andet firma, Maritime Assistance.

Men en ansat i Bunker Holding fik en mistanke om, at der var tale om et og samme firma. Det forklarede et andet vidne i Retten i Odense, Anders Bertelsen. Han var dengang leder af koncernens finansfunktion.

- Der var en medarbejder, der så, at det mere eller mindre var de samme personer, der sad i Sovfracht og Maritime Assistance. Og medarbejderen gjorde mig opmærksom på det, forklarede Anders Bertelsen i retten.

Det fangede hans opmærksomhed, fordi de amerikanske sanktioner betød, at Sovfracht ikke længere kunne handle i dollars.

- Og hvis man så stifter et andet selskab, som blot er et skuffeselsab for at gennemføre betalinger, så kan det betragtes som omgåelse af sanktioner. Og det syntes jeg absolut ikke, at Bunker Holding og Dan-Bunkering skulle involvere sig, sagde Anders Bertelsen.

Han gik derfor til sin overordnede og bad ham tage det op med direktionen. Herefter hørte han ikke mere til sagen, forklarede han i retten. Handlerne med Maritime fortsatte ifølge tiltalen frem til juni 2017.

Flere ledende medarbejdere fra Dan-Bunkering har i retten forklaret, at firmaet ikke var forpligtet til at følge USA's sanktioner, men at der var en risiko forbundet med dem, blandt andet fordi de kunne ramme betalinger i dollars. Og den bekymring havde Anders Bertelsen også.

- Da jeg havde ansvar for at dollarbetalinger kunne flyde frit og ikke rammes af sanktioner, så syntes jeg ikke, de handler var noget, vi skulle røre ved, sagde han i retten.

Anders Bertelsen er i dag ikke længere ansat i koncernen.

Sagen mod Dan-Bunkering fortsætter i retten torsdag, hvor flere eksperter skal vidne. Der ventes dom inden jul.

De tiltalte firmaer, Dan-Bunkering og Bunker Holding samt Bunker Holdings administrerende direktør, Keld Demant, nægter sig alle skyldige.

FacebookTwitter