FDM: Politiet skal være bedre til at klippe nummerplader

Politiet klippede sidste år 4.637 nummerplader, men tre gange så mange bilejere blev helt væk fra syn.

(Foto: Grafik: Signe Heiredal (DR))

Det er i for mange tilfælde tomme trusler, når bilejere, der er udeblevet fra syn, får at vide, at nummerpladerne bliver klippet, frygter FDM.

Bekymringen skyldes, at højest en tredjedel af de over 15.000 sager, hvor bilejere sidste år, fik besked, om at sagen ville blive overdraget til politiet, rent faktisk endte med, at politiet fjernede nummerpladerne.

Tallene stammer fra aktindsigter til Rigspolitiet og Færdselsstyrelsen. Bilejernes organisation er bekymret for, at politiet er presset med opgaver som terror, bevogtning af grænser og bandekriminalitet, og derfor har mindre tid til at gøre vejene sikre.

Usikkert hvor mange usikre biler, der kører på vejene
  • Sidste år fik 15.044 bilister bøder for at udeblive fra syn og besked på, at sagen ville blive overdraget til politiet, som kunne klippe nummerpladen.
  • Politiet klippede kun pladerne på 4.637 biler i alt. Tallet dækker dog både manglende syn, -forsikring, -grøn ejerafgift og -ejerregistrering.
  • Københavns Politi har lavet et udtræk, der viser, at omkring en tredjedel af de plader, som politikredsen klippede skyldes manglende syn.
  • Det er dog umuligt at sige præcist, hvor mange usikre biler, der fortsætter med at køre efter, at ejerne har fået besked om, at pladerne skal klippes.
  • Selvom politiet ikke får klippet pladerne, kan bilen være blevet skrottet, ejeren kan have afmeldt nummerpladen selv, eller bilen være til reparation.

Kilde: Aktindsigter til Rigspolitiet og Færdselsstyrelsen.

- Vi kan se, at det langt fra er altid, at politiet har overskud til at få vendt om og få stoppet dem, som skal have klippet nummerpladerne. Politiet finder ofte ressourcer på færdselsområdet. Derfor er det arbejde færdselspolitiet kan lave stærkt reduceret, siger Torben Lund Kudsk, afdelingschef i FDM.

Ingen kender omfanget af ulovlige biler

Efterforskerne på P1 har forsøgt at klarlægge, hvor mange usikre og ulovlige biler, der kører rundt på vejene, men det er vanskeligt at få svar.

Faktisk har Rigspolitiet hverken overblik over, hvor mange nummerplader præcist, politiet blev bedt om at klippe i 2016 for at droppe syn eller overblik over, eller hvor mange nummerplader det lykkedes at klippe.

To ting står dog fast.

Sidste år var der 15.044 bilejere, der modtog to bøder for trods gentagne rykkere at blive væk fra syn. Sammen med bøderne fik de besked på, at sagen - med mindre den blev bragt i orden hurtigt - ville blive overdraget til politiet, der kunne klippe pladerne.

Hvor mange der fik betalt bøderne og synet bilen, er der dog uklart. Man ved heller ikke, hvor mange der helt opgiver at køre i bilen og måske skrotter den.

Politiet endte i sidste ende med at klippe pladerne på 4.637 biler - i alt under en tredjedel af de bilejere, der fik brevet.

Tallet dækker dog også nummerplader, der blev klippet på grund af manglende forsikring eller manglende betaling af grøn ejerafgift eller ejerregistrering.

Skrammelbiler kan fortsætte på vejene

Dengang Statens Bilinspektion stod for alle bilsyn, kunne de klippe pladerne på usikre biler, så de ikke kunne forlade synshaller.

Efter at opgaven i 2005 blev privatiseret, kan bilister køre fra synshallen i usikre biler. Og det sker ind imellem, fortæller både Applus Bilsyn og Danske Synsvirksomheder.

- Hvis en bil er uforsvarlig at køre, kan vi ikke gøre andet end at sige til folk, at I ikke må køre. Men i princippet, kan de bare tage bilen og gøre det. Vi er ikke politi. Vi kan ikke sige stop, det må du ikke, siger Christian Poder, formand for Danske Synsvirksomheder.

Det er ikke godt nok, hvis der kører tusindvis af køretøjer rundt, som er til potentielt fare for trafiksikkerheden

Lars Kiholm, teknisk ansvarlig hos Applus

Synshallerne kan dog sætte et mærkat i bilen med køreforbud og skrive i synsrapporten til kunderne, at de ikke må køre.

Han mener dog, at der er behov for mere håndfaste sanktioner over for bilister, som dropper syn eller kører væk i usikre biler.

Applus Bilsyn ville også ønske, at politiet mere effektivt klippede plader på biler, som ikke er synet.

- Det er ikke godt nok, hvis der kører tusindvis af køretøjer rundt, som er til potentielt fare for trafiksikkerheden, siger Lars Kiholm, teknisk ansvarlig hos Applus.

Ingen særlig jagt på ulovlige biler

Københavns-, Østjyllands- og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi fortæller, at de ikke har en særlig indsats for at stoppe ulovlige biler, der kører usynede rundt. Det er en del af den almindelige opgave, når politiet kører patrulje.

-Det er ikke en opgave, hvor vi siger, at nu lægger vi alt andet til side for at lede efter nummerplader. Betjentene bliver opmærksomme, når de kører på gader og stræder, fortæller politikommissær Steen Nørskov fra Sydsjælland og Lolland Falsters Politi, som er én af de politikredse, der inddrager mange nummerplader.

Nogle gange har politiet tid til at vifte de ulovlige biler ind til siden. Andre gange ikke, forklarer vicepolitiinspektør Jeppe James Olsen fra Østjyllands Politi.

Det er ikke en opgave, hvor vi siger, at nu lægger vi alt andet til side for at lede efter nummerplade

politikommisær Steen Nørskov fra Sydsjælland og Lolland Fasters Politi

- Det varierer lidt afhængig af, hvor mange opgaver, der skal løses. Men der vil altid være tidspunkter på ugen, hvor der er luft til at inddrage nummerplader. Det sker hver eneste dag.

Det er dog ikke alle ulovlige biler politiet tilfældigt kører forbi.

- Det er klart, hvis der er nogle der gemmer bilen hjemme i garagen, så skal vi køre ud til dem. Det er ikke noget, vi gør lige nu, siger Jeppe James Olsen.

Tusinde nummerplader kan scannes på en dag

Men måske er der en løsning på vej. Sidste år fik politiet nummerpladescannere i patruljevogne. De giver besked, når et ulovligt køretøj passerer. På en enkelt dag kan en politibil scanne hundredvis og nogle gange over tusind nummerplader. Fremover forventer de tre politikredse at klippe endnu flere nummerplader.

- Vi får fat i flere bilister. Før vi havde nummerpladescannerne, skulle den enkelte politimand spotte nummerplader ud fra en liste, fortæller politikommissær Steen Nørskov.