FDM: Syv elbiler brændt

I løbet af de sidste to år er hele syv el biler brudt i brand herhjemme. Myndighederne bør overveje skrappere sikkerhedskrav, lyder det fra FDM.

Syv biler ombygget til el-kørsel én for én er brudt i brand. FDM er bekymret.

- Myndighederne bør overveje at stille skrappere krav til Ole Opfinder-typer, der skifter en benzin- eller dieselmotor i bilen ud med en el-motor.

Sådan lyder det fra bilejernes organisation, FDM, der har kendskab til hele syv danske el-biler, der de sidste par år -ligesom dén på Oslo-færgen i sidste uge - er brudt i brand. De syv biler er alle ombygget én for én.

P-hus brande kan blive skæbnesvangre

- Det kan jo udvikle sig katastrofalt, hvis en bil bryder i brand om bord på en færge eller i et parkeringshus. Og når man ikke er kyndig nok, øges brandrisikoen, siger bilteknisk redaktør, Søren W. Rasmussen fra FDM.

- Fremtidens fabriksnye el-biler vil gennemgå en langt skrappere sikkerhedsgodkendelse end nutidens mange garage-ombyggede modeller, pinterer Søren W. Rasmussen.

Om ti år skønner fagfolk at antallet af el-biler herhjemme vil være oppe på mellem 50.000 og 100.000.

Fremtidens el-biler vil - modsat i dag - nemlig ikke være ombygget én for én, men født med el-motorer og sikre kabler, når de forlader fabrikshallerne. De vil derfor ikke udgøre nogen særlig brandrisiko, siger fagmanden.