Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Svend Larsen blev i efteråret 2020 advaret om, at Claus Hjort Frederiksen potentielt fortalte statshemmeligheder i et interview.

Det kan DR fortælle efter at have læst dokumenter sendt til Forsvarsministeriets Whistleblower-ordning fra en tidligere FE-medarbejder.

Først over et år senere – i december 2021 – blev Claus Hjort Frederiksen sigtet for at have overtrådt den alvorlige paragraf 109 om at røbe statshemmeligheder.

Sigtelserne i hans sag er hemmelige.

Claus Hjort Frederiksen har tidligere fortalt, at han er sigtet for udtalelser i flere interviews fra 2020 og 2021. Også de udtalelser, som FE-medarbejderen advarede om.

Den tidligere FE-medarbejder har nu anmeldt Svend Larsen til politiet for muligvis at have overtrådt straffelovens paragraf 141.

Paragraffen handler om, at man kan straffes for ikke at gøre, 'hvad der står i ens magt' for at forebygge grove forbrydelser mod staten, hvis man har viden om, at nogen kan være ved at begå en forbrydelse.

Mail fra FE-chef førte til reaktion

Den tidligere FE-ansatte og whistleblower ønsker at være anonym.

DR kender hans identitet.

I hans henvendelse til Forsvarsministeriets Whistleblower-ordning kan man læse, at han i efteråret 2020 reagerede på en mail sendt ud internt til medarbejderne. På det tidspunkt arbejdede han fortsat i FE.

Kort forinden var FE-ledelsen blevet sendt hjem på grund af en skarp kritik fra Tilsynet for Efterretningstjenesterne (TET).

Siden skrev en række medier om grunden til hjemsendelserne med oplysninger fra unavngivne kilder.

Det fik den nye fungerende FE-chef Svend Larsen til at skrive til medarbejderne, at læk ikke ville blive tolereret.

Da FE-medarbejderen modtog mailen, havde han lige læst en artikel, som refererede et interview med Claus Hjort Frederiksen om hjemsendelserne.

Her fortalte eks-ministeren i detaljer om et ømtåeligt kabelsamarbejde. Samtidig havde flere medier skrevet, at Danmark havde samarbejdet med USA's efterretningstjeneste NSA.

- Jeg blev provokeret over, at den nye fungerende FE-chef sendte en advarsel om, at vi medarbejdere skulle tie stille, når Claus Hjort Frederiksen var meget åbenmundet i pressen. Det fik mig til at reagere.

- Så jeg fandt en paragraf i straffeloven, der var meget slem, for at vise, at det altså kan straffes hårdt at fortælle statshemmeligheder, siger den tidligere FE-medarbejder om sin motivation for at advare ledelsen.

FE-chefer svarede ikke

Ifølge medarbejderen sendte han en advarsel til sin nærmeste chef og FE-chef Svend Larsen.

DR kan ikke få kopier af de e-mails, fordi de ligger i FE's lukkede mailssystem.

Den 18. oktober 2021 gik medarbejderen videre til Forsvarsministeriets Whistleblower-ordning, hvor DR altså kan se hændelsesforløbet.

Han havde ifølge eget udsagn ikke fået svar på sine mails fra 2020.

- Jeg har intet hørt efterfølgende, og da der ikke er offentliggjort sigtelser mod Claus Hjort Fredeiksen, går jeg ud fra, at FE har valgt at ignorere min henvendelse, skriver han.

Til Whistleblower-ordningen påpeger den daværede FE-ansatte endnu en gang, at Claus Hjort Frederiksen kan have fortalt statshemmeligheder i medierne.

FE: 'Ingen kommentarer'

Claus Hjort Frederiksen (V) har tidligere fortalt, at det første dokument i hans straffesag blev oprettet ugen før jul sidste år, selvom han allerede efter hjemsendelserne i august 2020 gav interviews.

Han var stærkt kritisk over for daværende forsvarsminister Trine Bramsens håndtering af sagen om hjemsendelserne i FE. Flere medier skrev dengang, at han i forbindelse med sin kritik kunne have overtrådt sin tavshedspligt.

- Tilsyneladende har FE og PET fra august 2020 til december sidste år ikke interesseret sig for denne sag.

- Man skulle tro, at hvis de synes, at jeg var gået for langt, så havde de givet mig et praj om, at nu skulle jeg lige passe lidt på. Men man gjorde ingenting, fortalte Claus Hjort Frederiksen i et interview i maj i år.

DR har spurgt FE, om Svend Larsen reagerede på henvendelserne fra den tidligere FE-medarbejder. FE har ingen kommentarer.

Det er derfor uvist, om der blev fulgt op på den daværende medarbejders advarsel.

Ifølge DR's oplysninger var efterretningstjenesterne i samme periode opmærksom på netop straffelovens paragraf 109 og var gået i gang med at efterforske, hvem der lækkede oplysninger til pressen om blandt andet det danske samarbejde med NSA.

På det tidspunkt havde Svend Larsen ifølge DR's oplysninger fået noteret, hvem den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, havde ringet til på sin tjenestemobil.

PET havde også fået en kendelse på at aflytte ham.

Pligt til at handle

Den tidligere FE-ansatte whistleblower mener, at FE kunne have handlet langt tidligere.

- Når man forvalter det klassificerede materiale, der er tale om, og samtidig er chef for militær sikkerhed, må man have en forpligtigelse til at gribe ind, så gentagelser forebygges.

- Hvis det ikke var chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, der skulle anmelde forbrydelsen til politiet, hvem skulle så? skriver den tidligere FE-ansatte til Whistleblower-ordningen.

Han skriver også, at hans henvendelse til Svend Larsen nemt vil kunne verificeres.

Han medsender sit unikke FE-tjenestenummer.

- Tag kontakt til FE og bed om kopier af de mails, jeg fremsendte, skriver han.

- Skulle FE fortælle, at gamle mails er slettet, så opbevares der heldigvis kopier af alting på databånd.

I svaret fra Whistleblower-ordningen fremgår det, at ordningen ikke kan fortælle, hvordan henvendelsen er behandlet.

Henvendelsen kan nemlig indeholde klassificerede oplysninger, 'som ikke er dækket af Whistleblower-loven'.

Der er derfor ingen krav til, at man som anmelder får en tilbagemelding eller status på sagen. Det har fået whistlebloweren til at gå til politiet i november i år.

Han er indigneret over ikke at vide, om - eller hvordan - sagen bliver behandlet.

- Jeg er bekymret for, at sagen vil blive syltet, og at min viden vil kunne have betydning for Claus Hjort Frederiksens og Lars Findsens straffesager.

Claus Hjort Frederiksen nægter sig skyldig i den alvorlige sigtelse.

Forsvarsministeriets Whistleblower-ordning kan ikke kommentere sagen.

Eks-spionchef Lars Findsen fra FE er tiltalt efter samme alvorlige paragraf. Du kan se DR-dokumentaren 'Mørklagt' om sagen mod ham her: