Det er blevet et grundvilkår, at Danmark kan blive ramt af cyberangreb, oplyser efterretningstjenesten.

- De cyberangreb, der i de kommende år kan forventes at ramme danske myndigheder og virksomheder, kan potentielt få alvorlige politiske og samfundsmæssige økonomiske konsekvenser for Danmark, siger Lars Findsen.

Cybertruslen handler stadig om spionage mod offentlige myndigheder og virksomheder.

Den handler også om berigelseskriminalitet i form af afpresning og tyveri af data, lyder det.

Men flere lande udvikler evnen til at udvikle destruktive cyberangreb, der kan bruges i forbindelse med en tilspidset politisk konflikt, vurderer FE-chefen.

I forhold til Rusland skærpes tonen, siger FE-chefen.

- Rusland vil fortsat være en væsentlig sikkerhedspolitisk udfordring for Danmark, lyder det fra Lars Findsen.

Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at det er Ruslands vigtigste udenrigs- og sikkerhedspolitiske mål at blive stormagt på lige fod med USA, og at Ruslands væbnede styrker er det vigtigste middel til opnå målet.

- Ruslands væbnede styrker vil fortsat være Ruslands vigtigste middel til at varetage sin rolle som global stormagt, og Rusland vil med en meget markant militær styrkeopbygning i den vestlige del af landet øge sin militære overlegenhed i det tidligere sovjetiske område, siger Lars Findsen.

Også russiske påvirkningskampagner udgør en trussel mod Danmark:

- Rusland anvender påvirkningskampagner til at øve indflydelse på interne politiske forhold i vestlige lande, og det vil udgøre en stigende trussel - også mod Danmark.

Danmark kan uden varsel blive ramt af sådanne kampagner, lyder det fra FE, som vurderer, at russerne kan målrette kampagnerne, så de fokuserer på politiske problemstillinger, der optager folk - blandt andet indvandring og forholdet til EU.

- Truslen mod Vesten fra islamistisk terrorisme er fortsat alvorlig, og ISIL (Islamisk Stat, red.) og Al Qaeda har stadig ambitioner om at gennemføre terrorhandlinger, siger Lars Findsen.

Men ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste har terrortruslen ændret sig.

For selvom Islamisk Stat for et år siden ifølge FE mere eller mindre brød sammen, så sad der stadig folk, der hver dag arbejdede med at planlægge terrorangreb, som dem der skete i Paris i 2015 og Bruxelles i 2016.

Men den del af truslen findes stort set ikke længere, vurderer FE.

Til gengæld er der stadig en trussel fra folk med onde hensigter, som sidder i Europa og rækker ud efter Islamisk Stat for at få hjælp til at gennemføre deres angreb.

Også truslen fra folk, der på egen hånd lader sig inspirere af propaganda på nettet, findes fortsat, oplyser FE, som også understreger, at hjemvendte fremmedkrigere udgør en trussel, fordi de på sigt kan inspirere andre til at begå terror i blandt andet Danmark.

Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste er det blevet sværere at gennemføre terrorangreb i Europa, fordi myndighederne stopper de angreb, som stadig planlægges i stort omfang.

Ruslands og Kina øger interessen for området omkring Nordpolen, og at det skaber risiko for spændinger, nævner efterretningstjenesten i den årlige trusselsvurdering.

- Arktis har stor betydning for Rusland og en betydning, som kun vil blive øget med afsmeltningen som følge af de globale opvarmning, men også Kinas interesser og ønske om øget indflydelse i Arktis herunder Grønland vil vokse i fremtiden og udgøre en udfordring – også for Danmark, siger Lars Findsen.

Ustabile og svage stater i Afrika vil også fremover føre til, at mennesker søger til Europa.

- Mangel på effektiv regeringsførelse giver grobund for, at terrorgrupper bliver mere udbredte og får større indflydelse, oplyser FE i forhold til Afrika.

Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer desuden, at ustabile forhold i Mellemøsten fortsat vil udgøre en sikkerhedsrisiko i Europa.

- Mellemøsten vil som Europas naboregion i mange år frem udgøre en sikkerhedspolitisk udfordring primært i form af regional ustabilitet, terror og migration, lyder det.