Det er et særligt samarbejde mellem Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og USA’s største og mest magtfulde efterretningstjeneste, National Security Agency (NSA), der ligger til grund for centrale dele af den voldsomme kritik, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne har rejst mod Danmarks militære efterretningstjeneste.

Mere specifikt drejer det yderst hemmelige samarbejde sig om elektronisk indhentning af store mængder rådata fra en kabeladgang, som FE har givet NSA adgang til.

Det erfarer DR Nyheder fra flere af hinanden uafhængige kilder.

Den pågældende type kabler bruges til alle former for digital kommunikation, herunder telefonsamtaler, internet og SMS-beskeder.

Dermed har NSA haft adgang til rådata, der kan have indeholdt danskeres personlige oplysninger og private kommunikation.

Både Forsvarsministeriet og FE afviser at udtale sig om samarbejdet med NSA:

- Forsvarets Efterretningstjeneste har ingen kommentarer, skriver tjenesten i en mail til DR Nyheder.

Statsminister: Undersøgelse skal i gang

DR har også spurgt statsminister Mette Frederiksen (S) om de nye oplysninger.

DR fortæller, at kernen i sagen om FE er, at man har givet USA’s efterretningstjeneste adgang til store mængder data, der kan rumme danskernes private kommunikation. Hvad er din kommentar til det?

- Tilsynet med FE har rejst en række alvorlige kritikpunkter. Det er en alvorlig sag. En anbefaling fra tilsynet er, at der igangsættes en undersøgelse. Grundlaget for den undersøgelse er regeringen ved at få tilvejebragt. Så skal den undersøgelse have lov til at gå i gang, og indtil det arbejde er afsluttet, så har jeg ikke yderligere kommentarer, siger hun.

Ifølge tilsynet tyder noget på, at FE i strid med dansk lovgivning kan have videregivet oplysninger om danske statsborgere.

Det har ikke været muligt for DR Nyheder at afklare, præcist hvornår det specifikke samarbejde med NSA er indledt, og om det stadig eksisterer, men ifølge DR Nyheders oplysninger er der tale om et yderst værdifuldt samarbejde for FE.

DR Nyheder har heller ikke kunnet fastslå, om der er tale om det samme samarbejde om kabeltapning mellem NSA og FE, som Information afdækkede i 2014.

Det har heller ikke været muligt for DR at afklare, hvorvidt det pågældende samarbejde med NSA er lovligt eller ulovligt, men indtil videre er flere nuværende og tidligere chefer fra FE sendt hjem på grund af sagen.

Konkret drejer det sig om FE’s øverste chef, Lars Findsen, indhentningschefen samt chefen for ledelsesstaben. Ligeledes er den tidligere departementschef i Forsvarsministeriet og tidligere chef i FE Thomas Ahrenkiel sendt hjem. Thomas Ahrenkiel var chef for FE frem til 2015.

Loven giver FE relativt frit slag

Ifølge juraprofessor Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet står det FE relativt frit for at videregive oplysninger til andre landes efterretningstjenester, hvis der vel at mærke ikke er tale om personer hjemmehørende i Danmark.

- Problemet med ubehandlet rådata er så, at man – som jeg har forstået det – faktisk ikke ved, hvad man videregiver, når man har tappet millioner af oplysninger fra et kabel, siger han.

Jesper Lund, formand i IT-Politisk Forening, er enig i, at loven giver efterretningstjenesten relativt frie rammer for at dele ubehandlet data med andre landes efterretningstjenester.

- FE-loven giver relativt liberale betingelser for videregivelse af rådata. Umiddelbart er den eneste begrænsning, at det efter en konkret vurdering skal anses for at være forsvarligt, og der skal være en formodning om, at danskere kun undtagelsesvist optræder.

Ekspert: Et oplagt samarbejde

NSA udgør sammen med CIA rygraden i det amerikanske system af efterretningstjenester.

Mens CIA typisk indhenter oplysninger gennem brug af menneskelige agenter, beskæftiger NSA sig med hemmelig elektronisk indhentning af oplysninger ved at aflytte og aftappe alle former for elektronisk kommunikation herunder mail, telefonsamtaler, chat og SMS.

- NSA er en af amerikanernes største og mest udgiftskrævende efterretningstjenester. Det er oplagt, at FE samarbejder med NSA, siger Flemming Splidsboel Hansen, ekspert i efterretningstjenester og global sikkerhed og med en fortid i FE.

Da sagen begyndte at rulle mandag, skete det på baggrund af en pressemeddelelse udsendt af Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Her fremgik det blandt andet, at efterretningstjenesten ifølge tilsynet af flere omgange har tilbageholdt centrale og afgørende oplysninger for tilsynet og vildledt tilsynet om tjenestens indhentning og videregivelse af oplysninger. Det skal være sket siden 2014, hvor tilsynet blev oprettet.

Tilsynet oplyste også, at man i november 2019 var blevet kontaktet af én eller flere whistleblowere, der havde forsynet tilsynet med et omfattende materiale.

Tilsynet påtalte desuden, at det indleverede materiale indikerede, at efterretningstjenesten i strid med dansk lovgivning har indhentet og videregivet en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere. Det skulle være sket før 2014.

Siden mandag har Folketingets partier diskuteret, hvorvidt der skal laves en særlig undersøgelse af FE-sagen, og hvordan det i givet fald skal gribes an.

NSA ønsker ikke at kommentere sagen over for DR Nyheder.