FE vil være mere åben

Forsvarets Efterretningstjeneste vil nu skabe større åbenhed omkring sig selv med en hjemmeside og årsberetning. Samtidig kritiserer den nu fyrede efterretningsofficer Frank Søholm Grevil FE's analyser for ikke at kunne bruges til noget som helst.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) tager nu kritikken af atvære alt for lukket til sig og åbner sig, skriver Politiken.

Forsvarsministeren og chefen for FE, Jørn Olesen, er blevetenige om endelig at hoppe ind i det enogtyvende århundrede, skriveravisen.

Den 15.april beslutter regeringen under heftig kritik at offentliggøretrusselsvurderingerne, da regeringens troværdighed drages itvivl.

Få dageefter beslutter politiet at de vil rejse sigtelser mod de tojournalister fra Berlingske Tidende. Det vil ske i slutningen afapril. Anklagerne kan føre til op til to års fængsel. Det er førstegang journalister sigtes for at have viderebragt fortroligeoplysninger til fare for statens sikkerhed.

I aprilstår den hemmelige kilde frem i Information. Det drejer sig ommajor af reserven, Frank Søholm Grevil.

I marts sigtes han efter straffelovens § 152 for at have lækketfortrolige oplysninger.
Efter enundersøgelse internt i FE erkender en medarbejder at være kilden.Han bortvises øjeblikkeligt.

I februargiver en anonym kilde i Forsvarets Efterretningstjeneste BerlingskeTidende hemmelige dokumenter for at dokumentere en kritik af detdanske grundlag for deltagelse i Irak-krigen.Sagen kort

Det skal ske med enten en hjemmeside eller en årsberetning - påsamme måde som Politiets Efterretningstjeneste har gjort. Måskeendda begge dele.

- Vi er ikke færdige med at overveje endnu, men der skal skenoget, siger forsvarsminister Svend Aage Jensby til Politiken.

Pres fra V og S

Samtidig er der et politisk pres fra en usædvanlig alliance mellemde to største partier, Venstre og Socialdemokraterne.

Lukkethed er misforstået omsorg, lyder det:

- Og det kan der komme nogle forfærdelige børn ud af, sigerVenstres politiske ordfører, Jens Rohde.

Samtidig udvider den fyrede major Frank Søholm Grevil, derlækkede efterretningstjenestens fortrolige Irak-rapporter, nu sinkritik af FE. Tjenestens oplysninger kan reelt ikke bruges tilnoget, siger han.

Kun oplysninger fra nettet og aviser

Efterretningstjenesten er forfaldet til at være en slagsnyhedstjeneste uden stor værdi for hverken regeringen ellerforsvaret, siger han i Information.

I Berlingske Tidende giver han et eksempel:

Da Madrid 11. marts blev udsat for et terrorangreb, bad enminister efterretningstjenesten om at lave en rapport om, hvad dervar sket i den spanske hovedstad. Ifølge Grevil skrevefterretningsningsfolkene derefter et fortroligt dokument, deralene var baseret på søgninger på Internettet og aviser.

Det minder lidt om at få en stil for i skolen, siger FrankSøholm Grevil til Berlingske.

Han peger også på, at både Forsvaret samt Stats- ogUdenrigsministeriet har oprettet egne afdelinger, der beskæftigersig med sikkerhed.

Frank Søholm Grevils beskrivelse af ForsvaretsEfterretningstjeneste bakkes i Information op af en række tidligereansatte, der dog alle ønsker at være anoyme.

16. aprilkl. 13
Københavns Politi beslutter atrejse sigtelse mod de to journalister. Det vil formelt ske islutningen af april.
15.april
Statsminister Anders Fogh Rasmussenafviser alle beskyldninger fra den tidligere FE-officer: "Deoplysninger, regeringen og jeg har lagt frem, er de oplysninger, vihar fået fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Der er ikke noget atkomme efter."
14.april
Den hemmelige kilde står idagbladet Information frem. Der er tale om major af reserven FrankSøholm Grevil.
20.marts.
En medarbejder ved ForsvaretsEfterretningstjeneste har tilstået, at han vistetrusselsvurderinger om situationen i Irak til Berlingske Tidende.Medarbejderen har også erkendt at være kilden til anonymeudtalelser til avisen, oplyser FE.
14.marts
Lykkes det at finde kilden til defortrolige oplysninger, kan vedkommende ifølge straffelovensparagraf 152 få op til to års fængsel.
24.februar
Berlingske Tidende citerer entrusselsvurdering fra FE, der 6 dage før folketinget vedtog atDanmark skulle gå med i krigen mod Irak, konkluderer at der er"ingen sikre oplysninger om, at Irak har operativemasseødelæggelsesvåben".
23.februar
Berlingske Tidende har fåetmulighed for at se de trusselsvurderinger som FE lavede. Her i stårbl.a. : "Der foreligger ingen sikre oplysninger om operativemasseødelæggelsesvåben"
22.februar
Berlingske Tidende citerer enanonym kilde i FE for at sige at FE rapporterne om Irak nærmest varafskrift af amerikanske og britiske rapporter. Blot tilført lidtsnusfornuft.
Vurderingen af Iraksmasseødelæggelsesvåben offentliggøres i Udenrigspolitisknævn.
15.april
Regeringen beslutter atoffentliggøre trusselsvurderingerne, med den begrundelse at der ersat spørgsmålstegen ved regeringenstroværdighed.
15.april
"Det kan ikke passe, at enefterretningstjeneste skal misbruges politisk. Anders Fogh blev vedmed at tage os til indtægt for, at Irak sandsynligvis havdemasseødelæggelsesvåben" siger Frank Søholm Grevil tilInformation
14.april
Den anonyme kilde bortvises medøjebikkelig virkning fra FE. Han sigtes efter straffelovensparagraf 152. Den handler om personer i offentlig tjeneste ellerhverv, som uberettiget videregiver eller udnytter fortroligeoplysninger.
20.marts
Formanden for UdenrigspolitiskNævn, Venstres Jens Hald Madsen, anklager unavngivne medlemmer afnævnet for at lade fortrolige regeringsoplysninger sive tiloffentligheden.
24.februar
FE indleder en række interneundersøgelser for at finde frem til Berlingske Tidendes kilde.Chefen for FE, kontreadmiral Jørn Olesen, har både anmodetforsvarets auditørkorps og politiet om "sammen at iværksætte enstrafferetlig undersøgelse."
23.februar
Efter Berlingske Tidendes artikelstiger kravet om en uvildig undersøgelse af regeringens viden forudfor krigen.
22.februar
FE medarbejderen siger i selvsammeartikel at FE blot har ageret gummistempel. Han indrømmerendviderere at de "politiske ønsker smitter" herunder ønsket om atgå i krig.
22.februar
ForsvaretsEfteretningstjeneste(FE)