En af landets førende fedmeforskere går nu til modangreb på de praktiserende læger, som har forladt en arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen.

Arbejdsgruppen er på vej med anbefalinger til, hvordan svær overvægt bedst kan behandles i kommunerne, men lægerne mener, at Sundhedsstyrelsen bør have mindre fokus på vægttab og mere fokus på at få en glad, stærk og funktionel krop.

Men hvordan håndteres problemer ved svær overvægt, når lægerne ikke vil have det til at handle om vægttab og opsporing af folk med mange kilo på kroppen, spørger Jens Meldgaard Bruun, overlæge og klinisk professor i ernæring ved Steno Diabetes Center Aarhus.

Han har siddet i Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe igennem de seneste tre år og oplevede, da Dansk Selskab for Almen Medicins (DSAM) repræsentant på dramatisk vis udvandrede i protest og nu nægter at sætte en underskrift på de endnu ikke offentliggjorte anbefalinger.

- De praktiserende læger skal nu forsøge at navigere i det her, men nogle af dem må være på lidt gyngende grund, fordi deres selskab har trukket sig uden at stille et alternativ op, siger Jens Meldgaard Bruun.

- Hvis DSAM har besluttet sig for, at man ikke vil 'opspore de tykke', kommer der et tomrum, og man misser muligheden for at handle, inden personen tager yderligere på og øger risikoen for at udvikle følgesygdomme, siger han og efterlyser flere nuancer fra lægernes side.

Professor provokeres

I Dansk Selskab for Almen Medicin sidder cirka 5.000 praktiserende læger og yngre læger under uddannelse - altså de fagpersoner, der befinder sig i frontlinjen og har med svært overvægtige personer at gøre.

De er særligt kritiske, fordi der i anbefalingerne er lagt op til, at indsatsen mod fedme skal sigte mod, at den enkelte "kan opnå sundere vaner, vægttab, vægtvedligeholdelse eller vægttabsvedligeholdelse".

Det bygger nemlig på oldnordisk viden og risikerer at skabe stigmatisering - i stedet for et mål om en slank krop bør fokus være på en glad, stærk og funktionel krop, lyder det fra lægerne, der bakkes op af blandt andre Dansk Psykologforening.

Men vægttab og vægtvedligeholdelse kan være helt afgørende for nogle svært overvægtige, lyder det fra Jens Meldgaard Bruun.

- Det provokerer mig lidt, når DSAM taler om fokus på den tynde krop. Vi arbejder jo med, at man går fra at have meget svær overvægt til at have svær overvægt. Ved kirurgisk behandling af overvægt reduceres et BMI på for eksempel 40 til 30, så du er stadig svær overvægtig, men du har til gengæld ikke type 2-diabetes eller søvnapnø, altså en betydelig sundhedsmæssig gevinst.

- Selv små vægttab på 5-6 procent kan mindske risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Har man et BMI over 30, så kan man med små vægttab faktisk udskyde det tidspunkt, hvor man ellers ville udvikle type 2-diabetes. Det er af stor vigtighed, fordi type 2-diabetes er en forløber for hjertekarsygdomme og dermed også for tidlig død, siger Jens Meldgaard Bruun.

Pulverkure - nej tak

De praktiserende læger har blandt andet sat foden ned over for brugen af såkaldte pulverkure, der kan give vægttab på relativt kort tid. Netop brugen af pulverkure fik Jens Meldgaard Bruun skrevet ind i Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

- Nye studier viser, at det virker. Fysisk aktivitet kan være svært, hvis du vejer 130 kilo, men med en pulverkur kan du inden for få måneder reducere din vægt med 15 kilo. De kilo gør, at du kan komme ned i en vægt, hvor du kan begynde at blive fysisk aktiv.

- Brug af pulverkure kræver kvalificeret hjælp fra for eksempel en diætist. Når DSAM kritiserer det, bliver det polemisk, for det lyder jo umiddelbart ubehageligt med en pulverkur, men det kan være yderst effektivt, siger Jens Meldgaard Bruun.

I Dansk Selskab for Almen Medicin fastholder formand Anders Beich modstanden mod arbejdsgruppens anbefalinger. Han afviser, at deres farvel bare opstod ud af det blå, og fordi de ikke kunne få alle deres ønsker opfyldt.

- Det er ikke reglen, at vi bare melder os ud, fordi vi ikke får vores vilje i en eller anden arbejdsgruppe. Det kunne man tro, når man hører, hvad Jens Meldgaard Bruun siger. At det er en reflekshandling.

- Det er slet ikke tilfældet. Grundlaget er, at både vi og andre pålægges en rolle, hvor vi forventes at gøre mere for at opspore overvægt. Og at tilbuddet, vi opsporer til, er meget traditionelt med fokus på vægttab. Vi kan ikke skrive under på at afdække problemstillinger, hvor vi ikke har noget effektivt at tilbyde de berørte, siger Anders Beich.

Han afviser, at de praktiserende læger er bange for at tale med patienterne om deres vægt.

- Har man for eksempel meget ondt i knæene, kunne vægten have en betydning. Så tager vi det op. Vi er ikke bange for at tale med folk om deres vægt. Men at det skal gøres mere proaktivt, og fordi man kommer til lægen i en eller anden anledning, er ikke vores tilgang. Vi gør det, når der åbner sig et vindue. Det er den systematiske opsporing, vi er imod, siger Anders Beich.

Han forstår godt, at professor Jens Meldgaard Bruun 'tager fat i overvægten', når han hver dag ser folk med sukkersyge, og de fleste har et problem med overvægt.

- Jens Meldgaard Bruun beskæftiger sig med patienter, der er 'højt sorterede', og jeg beskæftiger mig med den usorterede del af befolkningen, lige på grænsen til privatlivets fred. Derfor vil vi have forskellige synspunkter. Men de 'usorteredes' perspektiv skulle gerne kunne rummes i sådan en arbejdsgruppe, for det skal netop foregå ude i kommunerne, det her, siger Anders Beich.

Psykologer og teologer i spil

Kritikken af at DSAM ikke opstiller et alternativ til Sundhedsstyrelsens kommende anbefalinger, tager Anders Beich med sindsro. Han henviser til, at de praktiserende læger nu går sammen med en række andre fagpersoner i den tværfaglige sammenslutning Ligevægt.

Formålet er at gentænke opfattelsen af og omgangen med vægt i sundhedsvæsenet og i samfundet generelt. Fagfolk som diætister, teologer og psykologer deltager.

- Hvis vi skulle skrive vores egne anbefalinger i dag, ville vi sige, at vi har at gøre med et meget komplekst problem med mange årsager. Derfor har vi tilsluttet os Ligevægt, hvor der også er fagfolk, der repræsenterer psykologi, teologi og sociologi.

- Det er jo primært et kulturelt problem. Som kulturen udvikler sig, passer biologien ikke til vores levede liv længere. Alene vores kroppe er bygget til syv timers hårdt fysisk arbejde om dagen. Tværfaglighed skal bidrage til, at vi kan få nogle råd til, hvilke mere konkrete anbefalinger vi kan give, som har med det levede liv at gøre, siger Anders Beich.

Det vides endnu ikke, hvornår Sundhedsstyrelsens anbefalinger offentliggøres.