Fejl i hver anden klagesag om specialundervisning

Omfanget af fejlafgørelser i klagesagerne er bekymrende, mener ekspert i socialret.

Det er særligt afslag på specialskole, som Klagenævnet for Specialundervisning modtager klager om. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Når forældre til børn med behov for specialundervisning klager over de skoletilbud, som deres børn har modtaget fra kommunen, er der fejl i halvdelen af sagerne.

Det viser nye tal fra Klagenævnet for Specialundervisning, der er offentliggjort i nævnets årsrapport.

Det betyder, at alt for mange børn med særlige behov får det forkerte skoletilbud, siger Danske Handicaporganisationer.

- Det er ikke godt nok, siger formand Thorkild Olesen.

Ekspert: Bekymrende omfang

Af de 165 klager, som nævnet behandlede i 2017, blev kommunens afgørelse ændret i 33 procent af tilfældene, mens nævnet i 13 procent af sagerne simpelthen sendte dem tilbage til kommunen med besked om at behandle sagen på ny.

I 54 procent fastholdt klagenævnet kommunens afgørelse.

Og selvom antallet af sager ikke er voldsomt højt, frygter Danske Handicaporganisationer, at det kun er toppen af isbjerget. At antallet af fejlafgørelser er endnu større.

- Vi hører om andre, som oplever problemer, og hvor der ikke er en klagesag, så der er formentlig et større problem, end det her viser, siger Thorkild Olesen.

Bekymringen deles også af John Klausen, der er lektor i socialret ved Aalborg Universitet. Når der klages, skal kommunen nemlig genvurdere den tidligere afgørelse, og kun hvis kommunen fastholder afgørelsen, kan sagen ende hos Klagenævnet.

- De sager, som når frem til Klagenævnet, er afgørelser, som kommunerne har behandlet af to omgange, og derfor burde være meget sikre på er rigtige. Alligevel bliver en tredjedel af afgørelserne ændret, siger han og peger desuden på, at klagenævnet fandt formelle fejl i 62 procent af samtlige sager.

- Dermed kan der være god grund til at tro, at ganske mange forældre kunne have god grund til at klage, men ikke får det gjort.

Økonomisk pres og manglende viden

Set fra Danske Handicaporganisationers synspunkt er der to grunde til, at kommunerne kun rammer rigtigt i halvdelen af de sager, som der klages over.

For det første kunne kommunerne være bedre til at trække på den specialviden, der skal til for at afgøre sagerne rigtigt første gang.

- For det andet, tror jeg også, at der er et vist økonomisk pres på at træffe afgørelser, som ikke er for dyre – og det kan gøre, at man træffer de forkerte afgørelser, siger Thorkild Olesen.

KL: Ingen facitliste i sager

I Kommunernes Landsforening afviser formand for Børne- og Kulturudvalget Leon Sebbelin (R), at kommunerne "er sådan lidt griske og kigger rent på økonomi", som han siger.

- Vi har nogle dygtige, fagligt uddannede medarbejdere, der ud fra lovgivningen, retningslinjer og den vejledning, som der også ligger i de her klageafgørelser, forsøger at træffe nogle gode og rigtige beslutninger, siger han.

- Men det er sager, hvor der ikke er en facitliste, men hvor det handler skøn og individuelle vurderinger, siger han.

Leon Sebbelin hæfter sig desuden ved, at kommunerne træffer enormt mange afgørelser på området, og at kun et fåtal af dem ender som en sag i Klagenævnet for Specialundervisning.

- Jeg synes, det underbygger, at det er en lille del, hvor der sker ændringer, siger han.

Facebook
Twitter