Fejl med gigtmedicin koster liv: Løftet pegefinger til regioner og kommuner

Styrelsen for Patientsikkerhed forsøger igen at forhindre fejlmedicinering med Methotrexat.

Lægemidlet Methotrexat bruges blandt andet til behandling af gigtlidelser og psoriasis og skal kun gives én gang ugentligt. (© DR Nyheder)

Hvert år bliver patienter indlagt til afgiftning eller mister livet, fordi de har fået en overdosis af lægemidlet Methotrexat, der blandt andet bruges til behandling af gigtlidelser.

Det sker, selvom de danske myndigheder flere gange har indskærpet, at ansatte i sundhedsvæsenet skal være særligt forsigtige med lægemidlet.

Nu forsøger Styrelsen for Patientsikkerhed igen at trænge igennem med et opråb.

Styrelsen har i dag sendt breve til alle regioner og kommuner, som indskærper, at det er deres ansvar, at der er sikre arbejdsgange for medicinhåndtering, og at ansatte på plejehjem, hospitaler og i hjemmeplejen ved, at et lægemiddel som Methotrexat kan være livsfarligt ved overdosering.

- Det er desværre en problemstilling, som bliver ved med at dukke op. Og det er sådan en ulykkelig situation for patienterne, de pårørende og for dem, der kommer til at give medicinen forkert, at vi nu vil hejse flaget for at se, om vi kan forbedre det, siger Lena Graversen, der er kontorchef i styrelsen.

Hvad er Methotrexat?

  • Methotrexat er en cellegift, som bruges til behandling af psoriasis og gigtlidelser. Lægemidlet anvendes også i højere doser til behandling af nogle kræftsygdomme.

  • Lægemidlet betragtes som effektivt og sikkert – når det bliver håndteret korrekt.

  • Ved gigtsygdomme skal medicinen typisk gives én gang om ugen, men der er hvert år patienter, som ved en fejl får medicinen dagligt.

  • Overmedicinering med Methotrexat har ført til nyresvigt, alvorlige infektioner, påvirkning af lever og knoglemarv, blødninger, blodforgiftning og dødsfald.

  • I 2016 var der 27.801 patienter, som indløste en recept på Methotrexat på et apotek. Tallet inkluderer ikke de patienter, som blev behandlet med Methotrexat på sygehuse.Kilde: Sundhedsdatastyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed

Der er ikke et samlet overblik, over hvor mange fejl der sker med Methotrexat, men et udtræk fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase viser, at der fra 2013 til 2017 blev indberettet fem dødsfald på grund af fejlmedicinering med lægemidlet.

Det ene dødsfald fandt sted sidste år. Her blev der indberettet yderligere ni alvorlige hændelser med midlet, hvoraf mindst seks førte til hospitalsindlæggelser.

Læger vurderer dog over for DR Nyheder, at der er et mørketal, da ikke alle hændelser bliver indberettet.

I år har der også været mindst ét dødsfald efter fejlmedicinering med Methotrexat. En 90-årig kvinde fra Hørsholm i Nordsjælland døde, efter en medarbejder på hendes plejehjem havde fejldoseret hendes gigtmedicin. På ti dage skulle hun have seks tabletter, men hun fik i stedet 60.

Derudover efterforsker politiet netop nu en ældre kvindes død, fordi det mistænkes, at hun døde af medicinforgiftning. Ifølge kvindens familie blev kvinden indlagt og behandlet for forgiftning, efter hun havde fået Methotrexat af hjemmeplejen dagligt.

EU barsler med anbefalinger

Fejlmedicinering med Methotrexat er også et velkendt problem uden for de danske grænser. Det Europæiske Lægemiddelagentur er derfor ved at indsamle erfaringer fra alle EU-medlemslandene og kommer til efteråret med et sæt anbefalinger, til hvordan man kan forhindre overdosering af lægemidlet.

Anbefalingerne skal forbi Europa-Kommissionen, så der kan laves en juridisk bindende aftale for alle EU-landene.

Herhjemme har der været forskellige tiltag for at gøre de ansatte i sundhedsvæsenet opmærksomme på, at lægemidlet kan koste liv, når det bliver givet forkert.

I efteråret offentliggjorde Styrelsen for Patientsikkerhed for eksempel en såkaldt OBS-meddelelse for at sætte fokus på problemet, og denne gang er der altså dumpet et brev direkte ind hos regionerne og kommunerne.

- Så er det dem, der får bolden og skal sikre, at rammerne og de rette kompetencer er på plads hos personalet på plejehjem og ude på sygehuse, siger Lena Graversen.

Daglig dosering i stedet for ugentlig er en typisk fejl, når der sker alvorlige hændelser med Methotrexat. (© DR Nyheder)

Overlæge: Virkningsløse indsatser

Reumatolog og overlæge ved Regionshospital Nordjylland Claus Rasmussen, der er tilknyttet Styrelsen for Patientsikkerheds patientklagecenter som sagkyndig konsulent, forventer ikke, at brevet vil gøre en forskel.

Han mener i stedet, at Methotrexat-emballagen skal mærkes med en stor, rød advarsel, at doseringsvejledningen skal gøres meget mere tydelig, og at der skal indlægges et digitalt benspænd i de elektroniske medicinsystemer, så det kun er muligt at udskrive lægemidlet til patienter til én gang om ugen.

- Det virker, som om styrelsen gentager de samme indsatser år efter år, selvom de kan se, at det ikke virker. For der er jo stadig patienter, som dør, siger Claus Rasmussen.

Kontorchef Lena Graversen medgiver, at brevet ikke i sig selv kan løse problemet. Derfor er der også sat en række andre initiativer i gang, herunder samarbejde med Giftlinjen og Det Europæiske Lægemiddelagentur.

- Det er et spørgsmål om at brede indsatsen ud, så vi når helt ud til dem, der har ansvar for at putte pillen i munden på patienten, siger hun.

KL: Vi sætter fokus på midlet

Hos Kommunernes Landsforening ser chefkonsulent fra Center for Social og Sundhed Karen Marie Myrndorff styrelsens løftede pegefinger som en hjælp.

- Alle kommuner gør et kæmpe arbejde for at øge kompetencerne hos de medarbejdere, der håndterer medicin, men i forhold til dette præparat skal der tages nogle helt særlige forholdsregler. Og det er det, brevet gør opmærksom på, siger hun.

Hun mener modsat reumatologen, at brevet vil få en effekt:

- Det er klart, at når man får sådan et brev fra Styrelsen for Patientsikkerhed ind ad døren, så retter man sin opmærksomhed præcis mod det her præparat.

Fokus på syv lægemidler

  • Nogle lægemidler er sværere at ordinere og dosere end andre. De er samlet på en liste over såkaldte risikosituationslægemidler.

  • Syv midler på listen står for en stor del af de utilsigtede hændelser med fejlmedicinering, som medfører alvorlige konsekvenser for patienterne:

  1. 1

    Antidiabetika – for eksempel insulin

  2. 2

    Antikoagulantia – blodfortyndende lægemidler som warfarin og hepariner

  3. 3

    Lavdosis methotrexat

  4. 4

    Koncentreret kalium – kaliumklorid og kaliumphosphat

  5. 5

    Opioider – for eksempel morfin, codein, fentanyl, metadon og oxycodon

  6. 6

    Gentamicin – der er et antibiotikum

  7. 7

    Digoxin – der er et middel mod hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelserKilde: Listen over risikosituationslægemidler fra Styrelsen for Patientsikkerhed i samarbejde med Det Rådgivende Udvalg for Medicinområdet.

Facebook
Twitter