I årevis har der været fejl på fejl i handicapsager. Statsrevisorer kritiserer, at ministeriet ikke retter dem

Folk med handicap kan komme i klemme, fordi fejl fortsætter, mener statsrevisorerne.

Stig Kristensen fik i 2001 diagnosen sklerose og sidder i kørestol. Da han søgte om en personlig hjælper, fik han i første omgang afslag og måtte klare sig med hjemmehjælp og med støtte fra sin mor. Da Scleroseforeningen gik ind i sagen, ændrede kommunen sin afgørelse, så han i dag har en personlig hjælper.

Folk med psykiske og fysiske handicap risikerer, at de ikke får den hjælp og ydelse, som de har ret til, fordi kommuner begår fejl.

Sådan lyder konklusionen fra statsrevisorerne efter, at rigsrevisionen har undersøgt handicapområdet.

Når folk med handicap klager til Ankestyrelsen, blev der fundet fejl i mere end hver tredje sag fra 2013-2021, fordi "kommunerne ikke har overholdt gældende regler og love på området", skriver statsrevisonerne.

Samtidig oplyser de, at det også sker, at kommuner har haft en ulovlig praksis og ikke følger serviceloven, når det drejer sig om handicapområdet.

21 gange fra 2017-2019 fandt Ankestyrelsens Tilsyn kommuner, der fulgte en ulovlig praksis.

Endelig har Ankestyrelsen ofte fundet fejl, når de har taget stikprøver i kommunernes handicapsager.

Danske Handicaporganisationer oplever, at fejl kan have store konsekvenser.

- Borgere ligger i sengen i månedsvis, fordi de ikke får det rigtige hjælpemiddel første gang. Der er mennesker, som ikke har mulighed for at passe deres job, gå i børnehave og skoler, fordi de ikke får den rigtige hjælp, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.

Han peger på, at mangel på hjælp giver stress, og at familier kan gå i opløsning med skilsmisser. Samtidig skaber fejl mistillid til systemet.

Ministeriet kendte til problemer i årevis

Statsrevisionerne skriver, "at Social- og Ældreministeriet i adskillige år ikke har fulgt op på sin viden om problemer i kommunernes forvaltning af handicapområdet".

Tilsynet fra ministeriet har været "utilfredsstillende".

Samtidig kritiserer statsrevisorerne, at ministeriet ikke har handlet tilstrækkeligt, da revisorerne tilbage i 2011 fandt ud af, at der var problemer med hjælp til forældre, der gik derhjemme med børn med handicap.

Revisorerne skriver, at ministeriet har trukket en opfølgning "unødigt i langdrag" og:

- Ministeriet har været for passiv i forhold til at opnå et lavere fejlniveau... Særligt set i lyset af, at ministeriet har kendt til problemerne med kommunernes sagsbehandling i mere end 10 år.

Social- og Ældreminister Astrid Krag (S) tager kritikken til efterretning.

- Det er ikke nok, hvad vi har gjort. Kritikken går tilbage til mange regeringer. Man er ikke lykkedes med at rette op på de mange problemer, som har været i ganske mange år. Det er utroligt beklageligt, at mange borgere ikke har fået den rigtige afgørelse i første omgang, siger hun.

Astrid Krag mener, at fejlene både hænger sammen med, hvordan kommuner behandler sagerne, og at Christiansborg har vedtaget lovgivning, der er svær at følge.

Kommunernes Landsforening (KL) peger på, at lovgivningen er uhyre kompleks og kræver mange faglige skøn og individuelle vurderinger. Der er også omfattende krav til dokumentationen, som ifølge KL gør det umuligt at lave helt fejlfri sagsbehandling.

KL ønsker enklere regler og bedre økonomi til handicapområdet.

SF: Kommuner kan ikke klare opgaven

SF mener, at handicapområdet længe er blevet svigtet.

Der er behov for at flytte dele af handicapområdet væk fra kommunerne og til regionerne, der kan opbygge den nødvendige viden, så der sker færre fejl.

- Man kan ikke lade det være op til 98 forskellige kommuner at tolke på, hvilken hjælp man kan få. Det skal bero på en specialiseret viden. Det mangler i kommunerne, mener SF´s handicapordfører, Charlotte Broman Mølbæk.

Stig Kristensen har sklerose og fik først afslag på at få en personlig hjælper. I stedet fik han hjælp af sosu-hjælpere og sin pensionerede mor. Kommunen ændrede afgørelsen, da Scleroseforeningen gik ind i sagen.

Danske Handicaporganisationer oplever, at kommuner kan se på økonomien, fremfor hvad der er den rigtige faglige afgørelse for personen med handicap.

Derfor mener organisationen, at det er bedst at flytte enkelte områder som for eksempel handicaphjælpere (bpa) og hjerneskadede væk fra kommunerne.

Socialminister Astrid Krag (S) mener, der er behov for at gøre noget mere grundlæggende i forhold til handicapområdet.

Hun peger på, at regeringen har gennemført brede aftaler, afsat 100 millioner kroner til konkrete indsatser og også sat gang i en analyse af det specialiserede handicapområde, som dog er forsinket på grund af corona.

- Der har været fokus på det her hele vejen igennem. Det har ikke været nok. Derfor skal der mere til, siger ministeren, som er kaldt i samråd efter kritikken fra statsrevisorerne.