Fem eksempler på grundloven i funktion

Jens Peter Christensen beskriver i 'Grundloven - atten fortællinger', hvordan den 165-årige lov har haft indflydelse på større og mindre sager i Danmark.

5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov. (© DR)

Grundlovens 89 paragraffer kan både være svære at navigere rundt i og forstå.

Derfor forsøger DR i et samarbejde med højesteretsdommer, Jens Peter Christensen at give dig et overblik over, hvordan grundloven bruges til hverdag.

Jens Peter Christensen er nemlig forfatter til bogen 'Grundloven - atten fortællinger' fra 2013, hvorfra de fem udvalgte eksempler stammer.

Første eksempel: Tvind-sagen

Undervisningsministeriet vurderede, at Tvind-skolerne ikke overholdt eller fremover ville overholde betingelserne for tilskud. Derfor skrev ministeriet i loven, at de 32 Tvind-skoler ikke skulle have tilskud som andre skoler.

Højesteret fastslog i 1999, at lovindgrebet var i strid med grundloven.

Jens Peter Christensens vurdering:

Regeringen og Folketinget kunne ikke lide Tvind, som de mente svindlede med statens penge.

Både ministeren og Folketinget vidste, at det nok ville blive svært at bevise samt være besværligt og kræve mange retssager, hvilket ministeren beskrev i bemærkningerne til loven.

Eksemplet viser, at grundlovens § 3 forhindrer, at lovgivningsmagten blander sig i den dømmende magts kernefunktioner ved selv at afgøre straffesager eller konkrete tvister.

Andet eksempel: Frihedsberøvelse

Den 49-årige tidligere folkeskolelærer Theodor Berning havde i oktober 1924 udstået sin straf på tre års forbedringshusarbejde for uterlighed mod småpiger.

Det var ikke første gang, den forhenværende lærer var i fængsel for de forhold, og derfor vurderede daværende justitsminister K. K. Steincke, at han skulle blive i forvaring.

Sagen nåede Højesteret i 1925. K.K. Steincke forsvarede den fortsatte forvaring med, at man ifølge blandt andet Danske Lov fra 1683 havde hjemmel til handlingen, hvis personen er 'rasende eller galind'.

Det vurderede Retslægerådet dog ikke var tilfældet, og Theodor Berning blev løsladt og fik en erstatning på 1.500 kroner.

Jens Peter Christensens vurdering:

Både Højesteret og Østre Landsret stadfæstede, at der måtte kræves en direkte og utvetydig lovhjemmel for enhver frihedsberøvelse, og det var der ikke. Domstolene sikrer på den måde, at borgere ikke udsættes for vilkårlig magtmisbrug.

I den dagældende grundlov fra 1920 stod der ikke noget om, hvor klar lovhjemmel myndighederne skulle have for at frihedsberøve en person. Det blev tilføjet i 1953: "Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven".

Tredje eksempel: Penicillin-grisen

- Danske svin er sunde - de strutter af penicillin.

Sådan skrev kunstneren Mikael Witte på sin plakat i 1980, hvor en glad gris var afbildet med et dannebrogsflag i ryggen. Svineslagterierne var dog ikke så glade og lagde sag an mod Mikael Witte, så plakaten kunne blive forbudt.

Sagen endte i Højesteret i 1980, hvor kunstneren vandt. Retten vurderede, at hensynet til slagteriernes kommercielle interesser ikke var så tungtvejende, at ytringsfriheden kunne begrænses.

Jens Peter Christensens vurdering:

Med dommen understregede Højesteret vigtigheden af ytringsfriheden, der sammen med foreningsfriheden og forsamlingsfriheden skal sikre, at det danske demokrati kan fungere.

Grundloven indeholder et forbud mod censur, så ytringer ikke kan kræves forhåndsgodkendt.

Fjerde eksempel: Taxavognmanden

Skattevæsenet havde i 2009 fået kig på en muslimsk taxavognmand og pizzariaejer, der havde angivet en negativ indkomst og samtidig forsørgede kone og fire børn.

Taxachaufføren forklarede, at han havde optaget lån på i alt 374.000 kroner hos diverse familier. Skattevæsenet bad om dokumentation for påstanden, men den havde han ikke.

Ifølge ham var et ord et ord for muslimer, og det var tilmed forbudt at kræve renter. Derfor ville det også stride mod grundlovens religionsfrihed at afkræve ham dokumentation, mente han.

Det fik han ikke medhold i. Højesteret fastslog tværtimod, at "almindelige skatteretlige dokumentationskrav gælder uanset trosbekendelse, jf. grundlovens § 70". Skattevæsenets skønsmæssige fastsættelse af hans indkomst til 130.000 kroner blev godkendt.

Jens Peter Christensens vurdering:

Grundloven værner om den enkeltes ret til at dyrke en hvilken som helst religion. Religionsfriheden er på mange måder kommet mere i forgrunden, end den var for år tilbage. Men der er altså grænser for, hvad grundloven kan bruges til.

Femte eksempel: Andejagten

Marius Nielsen var på andejagt ved Odense Fjord i februar 1947 og skød to troldænder. Jagtlykken kom dog hurtigt politiet for øre, og han blev anklaget i byretten for at skyde dem i strid med fredningen af ænder, som Landbrugsministeriet havde sendt ud tre dage forinden.

I retten tilstod Marius Nielsen, at han havde skudt ænderne og i øvrigt både havde hørt forbuddet omtalt i radioen og advaret andre jægere mod at skyde de fredede ænder. Han forsvarede sig dog med, at fredningen først var offentliggjort i Landstidende, dagen efter hans jagt.

Byretten i Odense gav politiet medhold, men Marius Nielsen ankede dommen til Østre Landsret. Her blev jægeren frifundet, da han ikke kunne straffes for andejagten, når oplysningen om fredningen først stod i avisen dagen efter.

Jens Peter Christensens vurdering:

Landsrettens dom er rigtig ud fra en principiel, statsretlig betragtning, selv om der er nok er dem, der vil synes, at dommen var urimelig.

Borgeres mere eller mindre tilfældige, særlige viden om, at en regel eksisterer, er ikke afgørende. Det afgørende er, om reglen har været offentliggjort.

Facebook
Twitter