Fem foreninger i samlet opråb til regeringen: Vi vil have national handleplan for senfølge-ramte

Der er brug for en national plan, så personer med corona-senfølger kommer i behandling og ikke mister deres arbejde, mener fagforeninger.

Fem fagforeninger sender nu et brev direkte stilet til sundhedsministeren og beskæftigelsesministeren, hvor de kræver en ny national handlingsplan på området for corona-senfølger. Fra venstre er det: Mona Striib, formand for FOA, Tina Lambrecht, formand for Danske Fysioterapeuter, Lisbeth Lintz, formand ved Overlægeforeningen, Grete Christensen, formand ved Dansk Sygeplejeråd og Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen. Pressefotos

Svært ved at trække vejret bare efter få minutters gang, voldsom hovedpine og en smags- og lugtesans, der er stort set forduftet.

Den seneste tid har en lang række danskere fortalt om, at de, flere måneder efter de blev smittet med covid-19, fortsat kæmper med alvorlige gener fra sygdomsforløbet.

Det får nu fem fagforeninger til at sende et samlet opråb til regeringen.

I et brev direkte stilet sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kræver Dansk Sygeplejeråd, Overlægeforeningen, Ergoterapeutforeningen, FOA og Danske Fysioterapeuter nu en national handlingsplan på området for senfølger.

Handlingsplanen skal sikre, at de senfølge-ramte får en ensartet behandling og ikke mister deres arbejde, hvis de i en længere periode må sygemelde sig helt eller delvist.

Det fortæller formand for Ergoterapeutforeningen, Tina Nør Langager.

- Der er brug for en national handlepan, fordi der ikke skal være forskel på, hvilket tilbud du får, alt efter hvor du bor. Det skal være sådan, at alle borgere uanset, hvor de bor i landet, og hvilken læge eller hvilket hospital, de henvender sig til, får et tilbud, som sikrer, at de får behandling for alle de symptomer, de har haft, siger Tina Nør Langager og tilføjer, at foreningens medlemmer lige nu oplever, at de behandlingstilbud, de senfølgeramte får, svinger meget fra kommune til kommune.

- Som samfund er vi forpligtet til at give folk en ordentlig behandling, uanset hvor i landet de bor, slår hun fast.

Ny ekspertgruppe er ikke nok

Tirsdag offentliggjorde Sundhedsstyrelsen nyheden om, at den havde nedsat en ekspertgruppe, som blandt andet skal opdatere styrelsen med den nyeste viden på området for senfølger.

I den forbindelse fortalte Helene Probst, konstitueret vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, også, at styrelsen i slutningen af september vil udgive et sæt nationale anbefalinger til, hvordan personer med corona-senfølger skal udredes og behandles.

Men selv om formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, er glad for den nye ekspertgruppe, mener hun ikke, at Sundhedsstyrelsens nye tiltag er tilstrækkeligt.

- Jeg har godt hørt, at Sunhedsstyrelsen regner med at udgive en retningslinje på området. Der kan ligge rigtig mange ting i en retningslinje. Vi kunne godt tænke os, at man overordnet set giver nogle meget klare anvisninger på, at man uanset, hvor man bor i landet, får de samme tilbud både for udredning, behandling og rehabilitering, siger hun og tilføjer, at hun finder det vigtigt, at der nationalt er en samlet retning for, hvordan man fastslår, at folk rent faktisk lider af senfølger efter covid-19.

Særligt fordi flere borgere måske ikke har en positiv corona-test at fremvise, da vi i foråret testede langt færre, end vi gør nu.

- Handleplanen skal indeholde en plan for, hvordan vi sikrer, at vi ved, at de symptomer, folk oplever, stammer fra senfølger efter covid-19. Mange af symptomerne kan være overlappende til andre lidelser, og jeg ved, der kan være lidt udfordringer med at få lavet de her antistoftest, som kan afklare, om man har været smittet.

- Det er vigtigt, at vi får en systematik i både udredningen og behandlingen af dem, der oplever senfølger, mener hun.

Derudover hæfter Grete Christensen sig ved, at handlingsplanen ikke kun skal fokusere på behandlingen af patienter, men også med det ansættelsesretlige aspekt.

Det er, derfor brevet ikke kun er sendt til sundhedsministeren, men også er landet på beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards bord.

Hun fortæller, at lange sygemeldinger for nogle giver anledning til bekymringer for deres fremtidige arbejdssituation.

- Jeg synes, politikerne bør forholde sig til, hvad vi gør med dem, der har været smittet, og som i øjeblikket har svært ved at komme tilbage og føre et normalt liv både arbejdsmæssigt og privat, siger hun.

Støtteparter bakker op

Christiansborg møder de fem fagforeningers opråb opbakning hos to af regeringens støttepartier.

- Det lyder rigtig fornuftigt. Når vi har en national handlingsplan, ligesom vi også har på andre områder, sikrer vi, at vi borgerne får lige tilbud på tværs af landet. Det skal ikke være sådan, at fordi du ligger syg med covid-19 i en kommune fremfor en anden, får du en dårligere behandling, siger sundhedsordfører for Radikale Venstre, Stinus Lindgreen.

Samme toner lyder fra Enhedslisten, hvor sundhedsordfører Peder Hvelplund fortæller, at han tidligere har bragt forslaget om en national handlingsplan op for ministeren.

Nu vil han gøre det igen.

- Det er utrolig stærkt, at de sundhedsfaglige organisationer er gået sammen om at rejse dette krav. Det gør selvfølgelig også, at kravet kan rejses med en vis vægt overfor ministeren, og derfor vil jeg selvfølgelig rejse det en gang til og forsøge at presse på for, at vi nu kan få en national handlingsplan, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokratiet om forsalget.

Læs brevet fra de fem fagforeninger her:

Facebook
Twitter