Fem måder at mishandle kroppen på i forfængelighedens navn

Hvis du vil ændre din krop hurtigt, følger en lang række bivirkninger.

Der mange genveje til at opnå det udseende, man ønsker, men de er alle ganske usunde. Hvorvidt personen på billedet har skudt genvej, vides ikke. (Foto: BERNADETT SZABO © Scanpix)

Man må lide for skønheden, siger en gammel talemåde.

Benytter man sig af de ting, der er på listen her, så passer det ganske godt med virkeligheden.

For selvom steroider og paraffinolie eksempelvis giver store muskler i en fart, er der en lang række bivirkninger, som hurtigt kan få tilfredsheden over den forandrede krop til at forsvinde.

Herunder er et udpluk af de midler og stoffer, der findes, og som bruges af personer, der er utilfredse med deres krop.

Eksemplerne skal ikke betragtes som anbefalinger.

Anabole steroider

Et forbrug af anabole steroider medfører en markant og hurtig udvikling af muskelmassen i forbindelse med styrketræning.

Anabole steroider indtages i form af piller, indsprøjtninger, cremer eller plastre.

Ask Vest Christiansen, lektor og idrætsforsker ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet:

- Det er ikke til at sige, hvor udbredt brugen af steroider er i Danmark. Et forsigtigt slag på tasken vil være mellem 40.000 og 50.000 i Danmark, som har prøvet anabole steroider på et eller andet tidspunkt, mens omkring 10.000 bruger dem nu. Men det vides ikke med sikkerhed.

99 procent af dem, der bruger anabole steroider, oplever bivirkninger. Og over 70 procent oplever tre eller flere bivirkninger.

Dette er blot et udpluk af de bivirkninger, som indtagelsen af anabole steroider medfører over tid: Akne (bumser), leverskade, forøget blodtryk, nedsat pumpeevne af hjertet, risiko for skrumpende testikler, forringet sædkvalitet, depression, paranoia.

Melanotan II (Solkure):

I DR3-programmet 'Prinsesserne fra blokken' tog flere af de medvirkende sprøjter med melanotan II, populært kaldet 'solkur'.

Som navnet antyder, ændrer den pigmenterne til at blive mørkere over tid. Men det kan give meget alvorlige bivirkninger, herunder risiko for udvikling af forskellige former for kræft. Derfor fraråder Lægemiddelstyrelsen al brug af produktet.

Andre bivirkninger er træthed, kvalme, hovedpine, nedsat appetit og modermærkedannelse.

Lægemiddelstyrelsen har ikke kendskab til udbredelsen af stoffet.

Botox (Botulin toxin)

Botox er et giftstof, der dannes af bakterien clostridium botulinum. Indtag af disse bakterier kan forårsage den sjældne men farlige pølseforgiftning, også kaldet botulisme. Botox bruges til opstramninger i huden og bekæmpelse af rynker.

Det fremkalder en delvis eller fuldstændig lammelse i de muskler, hvor midlet i små mængder bliver sprøjtet ind med en kanyle. Det sker, fordi Botox blokerer et signalstof, som nerverne i kroppen benytter til at sende meldinger til muskler.

Det gør, at nerverne ikke får givet de beskeder til musklerne, som de skal, og så bliver musklerne ikke trukket sammen og huden glattes ud.

Effekten holder normalt i 12 uger, hvorefter mange vælger at få en ny omgang Botox-behandling for at holde symptomerne væk.

Andre kendte bivirkninger ved Botox er, at det kan give rødme og allergiske reaktioner efter indsprøjtningen. Sjældnere bivirkninger er lammelser ved øjenlåg, mundvige og andre ansigtsmuskler.

Paraffinolie

En olie, der anvendes i blandt andet skocreme. Olien får musklerne til at svulme op, men efter noget tid sætter den sig i klumper og kan give deforme overarme samt en lang række sygdomme.

I dag ved læger ikke præcist, hvad det er olien gør i kroppen. Men de ved, at det kan forårsage forkalkning i nyrerne, der derved nedsætter deres funktion med livsfare til følge.

Ebbe Eldrup, overlæge på Herlev Hospital, siger, at antallet af personer, der sprøjter paraffinolie i musklerne, er ukendt.

- Vi kender under 30 patienter, vil jeg skønne, men jeg er bange for, at der findes rigtigt mange – i hundredvis.

'Ansigts-kosmetik'

Denne kategori dækker over de mange indgreb, som man kan lave ved sit ansigt. Eksempelvis implantater i hovedet, så det ligner horn, kløvning/deling af tungen og slibning af tænder, så det ligner hugtænder.

Disse indgreb er relativt sjældne i Danmark.

Anders Ejrnæs, der er arbejdsmarkedsforsker fra Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitetscenter, kender ikke til undersøgelser, der kan kortlægge, hvor mange i Danmark, der har fået lavet den slags indgreb. Eller om personer med implantater eller filede tænder har sværere ved at få job i Danmark.

Det er dog hans egen umiddelbare vurdering.

Derudover er der en risiko for infektioner, hvis man laver indgreb som horn i panden.

Kilder: Lægemiddelsstyrelsen, sundhed.dk, professor Jens Bo Nielsen fra Elsass instituttet, Ebbe Eldrup (overlæge på Herlev Hospital), Ask Vest Christiansen (lektor og idrætsforsker ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet), antidoping.dk