Det nye forslag fra regeringen lægger op til, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) og politiet i ekstraordinære situationer i realtid skal kunne følge med fra de kameraer, der hænger på gader og stræder.

Både kameraer, der tilhører offentlige myndigheder, men også kameraer hos butikker, trafikselskaber og boligområder.

Havde politiet haft det redskab, da København i februar 2015 blev ramt af terror, ville PET for eksempel have kunnet følge med direkte på Mjølnerparkens over 230 opsatte overvågningskameraer, da man fik de første oplysninger om, at den formodede gerningsmand var blevet sat af her af en taxa.

Havde det været tilfældet, ville PET have kunnet følge med, da gerningsmanden, der senere viste sig at være Omar el-Hussein, gav en maskinpistol i et klæde til en ven.

I sit udspil nævner regeringen, at politiet også skal kunne overtage kameraer, når der for eksempel er mulighed for et hævnangreb i bandemiljøet.

Politiet skal have en retskendelse for at se med på kameraerne i realtid.

Præcis hvordan forslaget bliver udmøntet, kan justitsministeriet på nuværende tidspunkt ikke svare på.

Og hvorvidt politiet kan få lov til at se med hos private borgeres overvågningskameraer, er heller ikke noget, som jutitsministeriet i dag kan svare på.

Det gik hurtigt, da politiet i fjor kunne anholde og sigte syv bandemedlemmer efter et groft overfald i en frisørsalon på Nørrebro.

På det tidspunkt havde København og den københavnske vestegn været ramt af flere voldelige episoder i en bandekonflikt mellem to grupperinger i København.

I alt blev 19 bandemedlemmer tiltalt i sagen. Under retssagen mod dem kom det frem, at det gik så hurtigt med anholdelserne, fordi politiet havde sat hemmelig videoovervågning op i det offentlige rum.

På billederne fra videoovervågningen havde politiet frit udsyn til et område af Nørrebrogade, der er kendt som et sted, hvor bandekriminelle opholder sig. Og her kunne de nøje zoome ind og se frisørsalonen, hvor det voldelige overfald ifølge anklagen fandt sted.

Det fik politiets bandeafdeling til at kunne udpege de tiltalte i sagen som gerningsmænd.

Sikkerhedspakken lægger op til, at politiet skal have 300 nye kameraer, man kan sætte op og gøre brug af på offentlige steder.

Billedet ovenfor viser Omar el-Hussein før angrebet mod synagogen i det centrale København, der kostede den jødiske vagt Dan Uzan livet.

Det er taget med et overvågningskamera fra en af butikkerne på strøget ved Købmagergade og viser ham cykle rundt i området omkring synagogen.

I dag filmer sådan et kamera ulovligt, fordi butikker og private kun må optage egen facade, have eller indkørsel. Man må altså ikke filme ud på offentlige gader.

I sagen om Omar el-Hussein fandt politiet ud af, at 75 procent af kameraer, som de havde gavn af i efterforskningen, filmede ulovligt.

Men i fremtiden vil det altså ikke længere være sådan, hvis regeringens forslag stemmes igennem. Her vil man nemlig give mulighed for, at private kameraer også skal have lov til at filme på offentlig vej.

Det er sjældnere og sjældnere, at politiet i bandesager og sager om grov narkokriminalitet har kunnet følge med i planlægning og handler af narkotika og aftaler om bandeskyderier via normal telefonaflytning.

Banderne bruger i højere grad krypterede samtaletjenester, der gør det langt sværere for politiet at følge med i, hvad organiserede kriminelle skriver og fortæller hinanden.

Nogle bandepersoner kommunikerer sågar kun via særlige, krypterede telefoner, hvor selv ikke mobilproducenterne er i stand til at skaffe adgang til data.

Det gør det altså langt sværere at trænge ind og finde spor fra kommunikation - ligesom det bliver sværere at aflytte samtaler for politiet.

Regeringen vil med de nye forslag styrke muligheden for at aflytte såkaldte "nye kommunikationstjenester".

Hvad det præcist betyder er uvist.

Allerede i dag gør politiet brug af droner i flere dele af politiarbejdet.

For eksempel meldte Sydsjællands Politi i dag ud, at man var i gang med en større aktion i Slagelse, hvor flere adresser blev ransaget og flere personer anholdt.

- Der bliver også brugt droner i indsatsen, lød det i pressemeddelelsen.

Droner har været brugt under politiets indsats i Pusher Street på Christiania.

Blandt andet for at hjælpe med at skygge hashkøbere og -sælgere, at se deres ruter, og om der bliver smidt stoffer fra sig.

- Dronerne er et værktøj, som vi anvender for at gøre vores indsats mere effektiv, lød det i 2017 fra vicepolitiinspektør Lars Ole Karlsen.

Samtidig har politiet under Rasmus Paludans demonstrationer gjort brug af droner for at holde øje med menneskemængder oppe fra.

Og hvis det står til regeringen skal politiet altså have flere droner i brug for fremtiden.