Tema Løkkes ghetto-udspil

Fem råd til Løkke: Sådan løses problemerne i ghettoerne

Byudvikling, opgør med 'dem og os'-retorikken og fokus på indsatsen over for de unge er nogle af budene.

I alt er 22 boligområder på ghettolisten i 2017. (Foto: Malte Kristiansen © Scanpix)

Opgøret med udsatte boligområder har været et politisk emne i mange år, og adskillige indsatser har forsøgt at komme problemerne til livs.

Senest har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin nytårstale forslået at jævne de så udskældte boligområder med jorden.

- Vi skal sætte et nyt mål om at afvikle ghettoerne helt. Nogle steder ved at bryde betonen ned. Rive bygninger ned. Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder, lød et forslag fra Lars Løkke Rasmussen.

Men hvad skal der til for at vende udviklingen i områderne?

Nedenfor får statsministeren og andre interesserede fem bud fra aktører og eksperter på området.

Antropolog: Områderne skal have en ny fortælling

Når regeringen skal udarbejde en indsats i de udsatte boligområder, så er det vigtigt, at man fokuserer på alle borgere i områderne og ikke problematiserer en enkelt gruppe, mener antropolog Tina Gudrun Jensen.

- Der er en tendens til at udråbe de her områder som udanske, fordi de primært er repræsenteret af borgere med ikke-vestlig baggrund. Mit råd er, at man skal passe på med ikke at gøre særlige grupper til problemet. Man maler et meget sort og hvidt billede af, hvem der er danske og ikke danske.

Det store benspænd er Landsbyggefondens regler. I dag er det primært byggetekniske fejl såsom et hul i taget, der tæller, når man søger om penge til renovering

Niels Bjørn, urbanist og bystrategisk rådgiver

- I dag er særlige indsatser rettet mod etniske minoriteter, men det skal man passe på med, fordi det kan virke ekskluderende. Integration er noget, der vedrører os alle sammen. Og vi skal tænke på, at der også bor mange danskere i de her områder, siger hun.

Ifølge antropologen bør regeringen derfor have for øje, hvad det er for en fortælling, man etablerer, når man omtaler ghettoområderne og laver politiske tiltag.

- Regeringen bør have fokus på de menneskelige relationer i stedet for at opretholde et 'os og dem'. Enhver politisk ytring påvirker beboerne og har en enorm indvirkning på, hvordan folk opfatter sig selv og andre og kan være med til at skabe frygt og splid. Det påvirker beboerne enormt meget, hvordan de fremstilles, så det er vigtigt med en ny fortælling, hvis man skal komme problemerne til livs.

Beboerformænd: Bedre beboersammensætninger og rollemodeller

Boligområdet Askerød, der ligger i Greve, er et af de boligområder, der netop er røget af ghettolisten i 2017, fordi kriminaliteten ligger under 2,7, og andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande ikke længere overstiger 50 procent.

Men ifølge beboerformand Jørgen Fahlgren mærker beboerne ikke til, at de ikke længere optræder på listen.

Det ville tjene politikerne, hvis de blev i stand til at se lidt mere nuanceret på de forskellige boligområder, som de har udpeget som udsatte

Christian Høgsbro, administerende direktør i AAB.

- Vi har ikke opdaget det. Dagligdagen er ens lige meget, om vi er på listen eller ej. Det, der ville gøre en forskel, er beboersammensætningen. Det går ikke, at der er en høj rate af familier med sociale problemer samlet på en meget lille klat jord. Man er nødt til at flytte beboere fra steder som Askerød væk og fortynde områderne.

- Regeringen skal sørge for, at alle kommuner tager ansvar og har almene boliger, så man kan fordele flygtninge og indvandrere ud til andre steder. Ellers kommer vi aldrig problemerne til livs. Der skal en lovændring til, så man kan styre, hvor folk skal bo, siger han.

I det odenseanske ghettoområde Vollsmose handler det især om at få fremhævet de gode rollemodeller, mener Bjarne Andersen, formand for Samarbejdsrådet, der samler de ni beboerforeninger i Vollsmose.

- Mange har trukket sig fra det frivillige arbejde på grund af bureaukrati. Det frustrerer dem, at der er så mange ekstra restriktioner til de små ting. Og det er en af grundene til, at vi ikke har så mange frivillige, som vi har haft, fastslår han.

Vollsmose er et af de 22 områder, der er på ghettolisten. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

Beboerformanden håber, at man kan bryde den negative spiral ved at udvide mentorordningen og hjælpe de forældre i boligområdet, som ikke forstår det danske uddannelsessystem.

- Vi skal hjælpe de forældre, så de kan gøre mere for deres børn – og sig selv, hvis de har muligheden for at uddanne sig.

Urbanist: Nøglen er at gøre områderne attraktive

Hvis regeringen vil problemerne i de udsatte boligområder til livs, er det essentielt, at byudviklingen bliver prioriteret højt for at gøre områderne mere attraktive, mener Niels Bjørn, der er urbanist og bystrategisk rådgiver.

- Der er drastisk brug for byudvikling i de her områder. Hele nøglen til succes er at få gjort områderne attraktive og interessante for alle. Udviklingen er sat af, og midlerne er skyllet forbi ghettoområderne, mens vi har set andre områder blomstre op. Det er det, der gør dem til negative områder. Folk fravælger at bo der, fordi områderne ikke lever op til de moderne boligforhold og levekrav, folk har i dag.

Nøglen til byudviklingen skal blandt andet findes i Landsbyggefonden, der har til formål at støtte og udvikle alment boligbyggeri gennem forskellige tilskuds- og låneordninger. Her bør regeringen ændre reglerne for at få støtte.

- Det store benspænd er Landsbyggefondens forældede og rigide regler. I dag er det primært byggetekniske fejl såsom et hul i taget, der tæller, når man søger om penge til renovering. Det er derfor, det er så svært at få støtte til at ændre de udsatte områders bystruktur, mener Niels Bjørn.

En anden løsning kunne være, at man oprettede en statslig pulje, som gav støtte til bystrukturelle skader og fejltagelser - og ikke kun de mere synlige fysiske fejl, fortæller han.

Boligselskaber: Byg private boliger

Nedrivning af bygninger kan ikke stå alene. Ifølge Keld Laursen, administrerende direktør i Brabrand Boligforening, er det vigtigt, at de eksisterende boliger bliver sat i stand, og der bliver bygget nye boliger imellem de gamle.

- Det nytter ikke noget kun at rive ned. Man skal også arbejde med modellen med at bygge private boliger ind i området mellem de nuværende almene boligblokke. Det forudsætter, at vi får de ressourcer, der skal til for at udvikle områderne samtidig med, at vi rent faktisk kan sælge til private, siger han.

Christian Høgsbro, administerende direktør i AAB, supplerer med, at det er vigtigt, at regeringen ser på hver enkelt boligområde og ikke lægger samme net af tiltag over dem alle.

- Man skal være i stand til at stille den rette diagnose, før man begynder at helbrede patienten. Det ville tjene politikerne, hvis de blev i stand til at se lidt mere nuanceret på de forskellige boligområder, som de har udpeget som udsatte, siger han.

Professor i boligområder: De unge skal prioriteres

Ifølge Hans Stifter Andersen, adjungeret professor ved Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet og ekspert i social udvikling og problemramte boligområder, er det en dyr metode at rive bygninger ned i de udsatte områder.

I stedet bør man få styr på de sociale problemer og især lægge fokus på de unge.

- Problemet er, at det stadig er svært at tiltrække folk til områderne, fordi de har ry for at være et dårligt sted. Man skal have fokus på de synlige problemer såsom kriminalitet og hærværk og have fat i de unge, der opfører sig forkert. Det største problem er ofte de unge.

- Der skal stadig være hovedfokus på at få de unge i arbejde, i uddannelse og blive meldt ind i sportsklubber. Det er det, der virker, og det er dér, ressourcer skal placeres, understreger han.

Neden for kan du se et kort over de 22 områder, der er på ghettolisten i 2017.