Fem sigtelser efter ny genopdragelseslov: Forældre risikerer fire års fængsel og udvisning

Christiansborg-politikere glæder sig over, at flere forældre er blevet sigtet.

For bare et par måneder siden vendte en 17-årig pige fra Nordsjælland hjem til Danmark fra Somalia.

Men der var ikke tale om en helt almindelig hjemrejse. Den skete som led i en

koordineret
indsats anført af Udenrigsministeriet. Pigen havde mod sin vilje været på genopdragelsesrejse i Somalia i flere måneder.

Da de danske myndigheder fik kendskab til hendes sag, blev hendes far anholdt i Danmark, og han er ifølge

DR
Nyheders oplysninger en af de første forældre sigtet for at have sendt sit barn til udlandet. Han risikerer nu op til fire års fængsel, hvis han bliver tiltalt og dømt.

Det har siden 1. januar 2019 været ulovligt at sende sit barn på genopdragelsesrejse. Siden da har landets

politikredse
modtaget ni anmeldelser og rejst fem sigtelser mod forældre, der har sendt deres børn til udlandet mod deres vilje. Det viser en
aktindsigt
, som
DR
Nyheder har søgt hos
Rigspolitiet
.

Politiet har ikke ønsket at udtale sig om de konkrete sager, da der er tale om igangværende efterforskninger.

Ifølge

DR
Nyheders oplysninger vil de første sager ramme de danske retssale inden længe.

Flere beder om hjælp

Det er ikke kun politiet, der har mærket til den nye lovgivning. Direktør i rådgivningen RED Center mod æresrelaterede konflikter Anita Johnson fortæller, at muligheden for straf til forældre har en

effekt
.

- I det øjeblik forældrene bliver

varetægtsfængslet
, går det noget hurtigere med at få børnene hjem, siger Anita Johnson til
DR
Nyheder.

RED Center driver en døgnåben

hotline
for unge, der har problemer med negativ social kontrol, er blevet truet med eller allerede er sendt på genopdragelsesrejse.

I 2019 modtog centret 39

henvendelser
med nødråb om hjælp fra unge, der på det tidspunkt allerede befandt sig i udlandet mod deres vilje. Det var 25 flere
henvendelser
end i 2017.

I alt modtog centret 158

henvendelser
om genopdragelsesrejser i 2019. Det var en stigning på 49 procent fra 2017.

Anita Johnson kan ikke sige, om springet skyldes en stigning i antallet af genopdragelsesrejser, eller at flere unge er blevet opmærksomme på, at centret findes.

Har intet behov for at få forældre straffet

RED Center har desuden to hemmelige krisecentre. Her bor en del af de unge til at starte med, når de kommer hjem fra genopdragelsesrejser i udlandet.

Når Anita Johnson taler med de unge, som kommer hjem og benytter organisationens krisecentre, oplever hun nemlig ikke, at de vil deres forældre noget ondt.

- De er meget uenige i forældrenes dispositioner, men de savner dem også. At få straffet forældrene er slet ikke deres agenda. Det har de intet behov for, siger hun.

Derfor er Anita Johnson også bange for, at fængselsstraf til forældrene vil afholde nogle unge fra at søge hjælp.

- Jeg kan godt frygte, at der sidder nogle unge i udlandet og er bange for, at deres forældre skal blive fængslet, og at de derfor bare accepterer situationen, siger hun.

Grib ind tidligere

24-årige Zeinab Mosawi var selv på genopdragelsesrejse, da hun gik i 9. klasse. På en juleferie til Syrien fik hun at vide, at hun ikke skulle med resten af familien hjem til Danmark, og hun endte ufrivilligt med at tilbringe fem måneder hos sin familie i Irak. Hun var blevet for dansk.

Zeinab Mosawi tror heller ikke, at hun selv ville have bedt om hjælp, hvis hun vidste, at det kunne resultere i en dom til hendes forældre. Heller ikke selv om de havde udsat hende for et massivt svigt ved at sende hende væk.

- Jeg tror ikke, at mine forældre har villet gøre mig noget ondt, og jeg ved, at mine forældre elsker mig meget højt. Jeg tror bare, at de har været så desperate for at fixe mig, at de bare har tænkt "Okay, vi skal bare løse det her problem, og det gør vi ved at sende Zeinab væk", siger Zeinab Mosawi.

Hun vurderer, at risikoen for, at forældrene ryger i fængsel, også kan virke afskrækkende for mange andre unge i forhold til at søge hjælp.

- Jeg tror, at der er rigtig mange unge, som tænker en ekstra gang over, om man skal søge hjælp eller ej, når man ved, hvad konsekvenserne vil være for ens forældre, siger Zeinab Mosawi.

Hun mener ikke, at politikerne har ramt skiven med den nye lov. I stedet bør man efter Zeinab Mosawis mening gribe ind over for forældrene langt tidligere. Hvis man i det kommunale system, i folkeskolen eller på fritidshjemmene sætter ind med støtte og rådgivning, når man opdager, at en ung risikerer at blive sendt til udlandet, vil det nemlig gøre langt større gavn end at straffe forældrene.

- Jeg synes, at det er rigtig ærgerligt og rigtig synd, at vi skal nå helt derud til, at forældre skal straffes, og at man har risiko for at blive udvist, siger hun.

Støjberg glæder sig over snarlige retssager

Det var daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der tilbage i marts 2018 var med til at gøre det strafbart at sende børn på genopdragelsesrejse. Det skete som led i den daværende VLAK-regerings ghettoplan "Ét Danmark uden parallelsamfund".

Hele otte ministre fra den daværende VLAK-regering var mødt op i Mjølnerparken, da ghettoudspillet blev præsenteret 1. marts 2018. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

I dag, næsten to år senere, er hun begejstret over udsigten til de første straffesager mod forældre.

- Jeg er meget tilfreds med, at de første retssager nu er på vej, så nogle af de her forældre bliver straffet for den ugerning, det er at sende sit barn på genopdragelsesrejse, siger Inger Støjberg, der i dag er Venstres retsordfører.

Selv om RED Center og Zeinab Mosawi frygter, at lovændringen kan få unge til at undlade at bede om hjælp, så mener Inger Støjberg ikke, at politikerne har misset målet.

- Det er klart, at vi hele tiden skal være åbne for at se, om der kan ske forbedringer. Men det handler om at få forældrene væk fra den her tankegang. De skal slet ikke begynde at spekulere på at sende deres unge på genopdragelsesrejser, siger hun.

Forstår bekymringen

Det var et bredt flertal, der indførte den nye lov. Med i flertallet var også SF, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Retsordfører
Jeppe Bruus (S) mener, at genopdragelsesrejser er et omsorgssvigt på lige fod med vold i hjemmet eller andre former for misbrug. Men han anerkender også, at nogle børn vil være så
loyale
over for deres forældre, at de ikke ønsker at få dem fængslet.

- Det ændrer bare ikke på, at det her er en alvorlig forbrydelse, som vi ser på med meget stor alvor, og derfor er jeg også glad for, at vi har fået

skærpet
straffen, siger Jeppe Bruus.

Han mener dog ikke, at det altid skal være børnene selv, der tager bladet fra munden. Det skal folkene omkring dem også være bedre til. Derfor har pædagoger og skolelærere også

skærpet
underretningspligt, forklarer han.

- De voksne, der er omkring børnene – skolelærere, pædagoger og fodboldtrænere – skal være opmærksomme på de risici, som børn kan være udsat for, hvis de lever i en udsat familie, siger Jeppe Bruus.

Hos SF mener retsordfører Karina Lorentzen, at loven har en stor

præventiv
effekt
.

- Det er vigtigt, at vi får de første sager for domstolene, fordi det sender et klart og tydeligt tegn til forældrene om, at vi ikke accepterer det her, siger Karina Lorentzen.

Alligevel forstår hun bekymringen for, at nogle unge bider tænderne sammen for ikke at skade deres forældre.

- Men vi må følge området og se, om antallet af

henvendelser
daler, siger Karina Lorentzen.