Fiasko for brugerbetaling i Tyskland

Tyskland indførte brugerbetaling for lægebesøg i 2004. Men tyskerne går lige så meget til lægen som tidligere.

10 Euro i gebyr afskrækker ikke tyskerne fra at gå til læge. (Foto: Niels Aage Andersen- DR)

Tyskerne er verdensmestre i at gå til lægen.

- Vi skønner, at hver tysker går til lægen ca. 14 gange om året. Mange sygekasser siger, at deres medlemmer er hos lægen helt op til 20 gange på et år.

Det siger professor Jonas Schreyögg, en af Tysklands førende sundhedsøkonomer, fra Universitetet i Hamborg.

Derfor indførte Tyskland i 2004 gebyr for lægebesøg for at dæmpe patienternes lyst til at gå til lægen og yderligere skabe en ekstra finansieringskilde til de slunkne sygekasser, forklarer han.

Blev indført under ramaskrig

Det var den daværende socialdemokratiske kansler, Gerhard Schröder, som indførte gebyret på 10 Euro (ca. 75 kr.) for det første lægebesøg i hvert kvartal.

…Under stort ramaskrig dengang og gebyret er stadigvæk ikke populært hos patienterne og de praktiserende læger, som betragter det som et skjult medlemsbidrag til sygekasserne.

De 10 Euro administreres af lægerne og gives videre til sygekasserne. Og det er lægerne sure over.

- Vi bliver pålagt en ekstra administrativ byrde uden at få betaling for det, siger Dr. Franz-Peter Reinardy, som har klinik i Moabit, et af de mere socialt belastede kvarterer i Berlin.

- Og det til ingen nytte. Patienterne går ikke mindre til lægen, end det var tilfældet tidligere. Gebyret tjener udelukkende som et skjult medlemsbidrag til sygekasserne, siger han.

Ingen effekt

Og det er helt rigtigt, bekræfter professor Jonas Schreyögg.

I følge sundhedsministeriet har de tyske sygekasser ca. 1 milliard Euro ekstra om året i indtjening på gebyret, men det er ikke hele historien, siger professoren.

- Jeg stiller mig tvivlende overfor, om gebyret i sidste ende skaber et overskud. Der er også mange udgifter forbundet med at administrere gebyret, siger han.

Til gengæld har gebyret ikke slukket for tyskernes lyst til at gå til lægen. Antallet af lægebesøg faldt en kort periode lige efter at gebyret blev indført, men vendte hurtigt tilbage til normalen, fortæller professor Schreyögg.

Uden social slagside

Den gode nyhed er, at gebyret ikke har fået social slagside.

- De mindrebemidlede og kronisk syge går ikke mindre til lægen på grund af gebyret. Ca. halvdelen af patienterne er nemlig fritaget fra ordningen netop på grund af kronisk sygdom eller lave indtægtsforhold, siger professoren.

Han mener, at brugerbetaling kan have effekt på antallet af lægebesøg, det viser forskning fra USA. Men så skal det være et gebyr på hvert lægebesøg. Det må ikke fungere som en flatrate for hele kvartalet, sådan som det er tilfældet i Tyskland.

Men man skal sikre, at det sker under forhold, så de socialt svage grupper stadigvæk går til lægen.

- Ellers giver det ikke sundhedsøkonomisk mening. Hvis kronikere og svagtstillede patienter ikke går til lægen i tide, vil det kun øge udgifterne i andre dele af sundhedssystemet, siger han.

Facebook
Twitter