Fik tvillinger med rugemor i Ukraine: Børnenes danske 'mor' må ikke blive mor

Ankestyrelsen er blevet frifundet efter at være blevet stævnet af par i adoptionssag.

Et par fra Sjælland har kæmpet de seneste fire år for, at kvinden kunne få lov til at adoptere deres tvillinger. Arkivfoto (Foto: © MARIA HEDEGAARD, © Scanpix)

Et sjællandsk par fik ved udgangen af 2013 deres drøm opfyldt, da de hentede deres nyfødte tvillinger i Ukraine.

Børnenes rugemor er en ukrainsk kvinde, som mod betaling blev insemineret med den danske mands sæd, efter at parret havde betalt et sekscifret beløb til en klinik i landet.

Alt var klappet og klart og rugemoren indvilligede i, at den danske kvinde kunne adoptere børnene efter fødslen.

Men parret har siden hen mødt modstand. I september 2016 traf Ankestyrelsen nemlig en principiel afgørelse, der lagde sig op af Statsforvaltningens to år forinden.

Fordi der var blevet udbetalt penge for, at den ukrainske kvinde skulle være rugemor, kan de i dag fireårige tvillinger ikke blive adopteret af deres fars hustru.

Stævnede Ankestyrelsen

Det sjællandske par gav dog ikke op og valgte at stævne Ankestyrelsen for at få omgjort afgørelsen, så den danske kvinde også på papiret er børnenes mor.

Den afgørelse tikkede ind fra Retten i Lyngby i dag med en nedslående melding, fortæller parrets advokat Louise Traberg Smidt.

Ankestyrelsen er nemlig blevet frifundet i sagen, selv om de ifølge advokaten har brudt menneskerettighederne og ikke tager hensyn til børnenes tarv.

- Retten har lagt vægt på adoptionsloven, der lyder på, at en aftale om levering af et barn mod vederlag forekommer i strid mod de grundlæggende principper i samfundet. De mener, at sagen kan sidestilles med handel med børn, siger advokaten,

Hvorfor mener du, at den her afgørelse er juridisk forkert?

- For det første mener jeg, at Ankestyrelsen har brugt loven forkert. Jeg mener ikke, at man kan sige, at det er handel med børn, når rugemoren har givet samtykke til adoption. Og så mener jeg, at det strider mod børnenes ret, at de ikke kan få en registreret mor. Jeg synes, at det er ærgerligt for alle de andre familier, der har fået børn med surrogatmødre i udlandet, siger hun.

Parret har jo brudt den danske lovgivning. Hvorfor er det ikke retfærdigt, at der er kommet en konsekvens?

- Jeg er ikke nødvendigvis enig i, at de har brudt den danske lov. De blev politianmeldt, og det blev vurderet, at de ikke havde gjort noget kriminelt, siger Louise Traberg Smidt og fortsætter:

- Dengang de fik børnene var praksis sådan, at man kunne opnå retligt forældreskab gennem en stedbarnsadoption i disse sager. Den praksis ændrede Ankestyrelsen med principafgørelsen i september 2016..

Derfor kunne hun ikke blive mor

  • Ankestyrelsen vurderede i 2016, at hun ikke kunne blive mor, da parret havde betalt for rugemorens samtykke til adoption.

  • Parret betalte den klinik, der etablerede graviditeten hos kvinden ”et par 100.000 kroner”. Det er af disse penge surrogatmoderen har modtaget sin betaling. Disse oplysninger sidestillede styrelsen med betaling til surrogatmoderen.

  • Styrelsen vurderede, at forbuddet i adoptionsloven mod at yde vederlag til nogen, der skal give samtykke til adoption, har til formål at forhindre, at børn gøres til genstand for betaling.

  • Uanset at parret fungerer som forældre til børnene, vurderede styrelsen, at der ikke er særlige grunde til at tillade adoptionerne på trods af den ulovlige betaling.

Har både store og mindre konsekvenser

Den manglende adoption har flere helt konkrete konsekvenser for det sjællandske par. Det betyder blandt andet, at de ikke kender til de juridiske konsekvenser, hvis faderen skulle gå hen og dø.

- Det ville betyde, at børnene de facto ville stå uden en juridisk forælder. Der er også noget omkring arvesituationen, fordi de ikke er livsarvinger til hende, siger advokat Louise Traberg Smidt.

Men der også ting i dagligdagen, der bliver besværliggjort.

- Selv om hun har del i forældremyndigheden, så kan hun for eksempel ikke få adgang til en app, der registrerer børnene syge i børnehaven. Det kan man simpelthen ikke få lov til, når man ikke er registreret mor, siger advokaten.

Louise Traberg Smidt forventer, at de vil anke afgørelsen til landsretten. Det kan også komme på tale at få den afprøvet for Højesteret, hvis den vurderes til at have principiel karakter af Procesbevillingsnævnet.