Murermester Finn Nielsen fik i september sidste år en nedslående besked, da han var til møde på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Den 61-årige nordjyde havde i sensommeren fået konstateret tarmkræft. Kræften havde spredt sig til bughulen, og det krævede en særlig avanceret operation, hvor lægerne først fjerner al synlig kræft, og så skyller bughulen med opvarmet kemoterapi.

I Danmark udføres den såkaldte HIPEC-operation udelukkende på Aarhus Universitetshospital.

Til samtalen fortalte en overlæge Finn Nielsen og hans kone, at mave- og tarmkirurgisk afdeling ikke kunne overholde den lovsikrede maksimale ventetid på to uger.

- Han siger, at de har en tid om fire uger. Hvortil min kone og jeg ligesom siger "Aj, det var ikke lige det, vi har forventet", som han fortæller i videoen her:

Hvis et hospital ikke kan tilbyde en kræftoperation inden for de maksimale ventetider på to uger, skal hospitalet henvise til operation på et andet hospital enten i Danmark eller i udlandet.

Og da HIPEC-operationer kun udføres på Aarhus Universitetshospital, skal HIPEC-patienter henvises til et udenlandsk hospital.

Finn Nielsen husker, at overlægen nævnte operation i udlandet, da han var til samtalen den 16. september sidste år.

- Så får vi at vide, at det ved de ikke så meget om egentlig, og de vidste ikke engang, hvor vi eventuelt kunne blive opereret henne, fortæller Finn Nielsen.

Men dokumenter, DR er i besiddelse af, afslører, at både hospitaler i Sverige og England havde tilkendegivet, at de kunne hjælpe med at operere HIPEC-patienter.

Og det havde de to udenlandske hospitaler givet mave- og tarmkirurgisk afdeling besked om, inden Finn Nielsen kom til samtalen.

- Jeg er rystet. Jeg er simpelthen dybt rystet over det, siger Finn Nielsen.

Inden han kom til samtalen, havde Uppsala Universitetshospital i Sverige afgivet et konkret tilbud om at operere HIPEC-patienter for godt 400.000 danske kroner.

Den nordjyske murermester er vred over, at han til samtalen ikke fik besked om, at der lå konkrete tilbud om operation i udlandet:

- I skuffen havde de aftaler liggende med et hospital i Sverige og i England. De havde fået priser på det hele. De skulle bare sende os afsted. Hvorfor blev vi ikke sendt afsted? Det er en skandale. Jeg synes simpelthen, at sådan kan man ikke spille med andre menneskers liv.

Hør ham uddybe sin frustration i videoen herunder:

I stedet endte Finn Nielsen med at acceptere den lange ventetid, som var vokset til fem uger, da han fik den præcise operationsdato.

Han accepterede, fordi han under samtalen 16. september fik at vide, at hvis afdelingen skulle undersøge mulighederne for operation i udlandet, ville han miste sin plads på ventelisten i Aarhus.

Samme besked fik andre kræftpatienter på mave- og tarmkirurgisk afdeling, har DR tidligere afsløret. Aarhus Universitetshospital har erkendt, at det var forkert, at patienterne fik at vide, at de ville miste deres plads på ventelisten. Og hospitalet har også beklaget.

- Det er en forkert information, vi har givet dem. Det er jeg virkelig ked af. Det er forkert, vi ved det, har lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital, Claus Thomsen, udtalt i den forbindelse.

Økonomi spillede en rolle

En række dokumenter, som DR er i besiddelse, viser, at ledelsen på mave- og tarmkirurgisk afdeling mente, at det var for dyrt at sende patienter til udlandet.

Du kan dykke ned i et kronologisk uddrag af dokumenterne i tidslinjen her:

Dokumenterne viser, at 16 dage før Finn Nielsens samtale, holdt afdelingsledelsen møde med Claus Thomsen, der er lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital. I referatet fra mødet den 1. september står der følgende om at sende patienter til udlandet:

"AL (afdelingsledelsen red.) orienterede om at de vil informere speciallægerne om at der ikke pt kan sendes ppt (patienter red.) afsted, da MTK (mave- og tarmkirurgisk afdeling red.) ikke har tilstrækkeligt budget."

Og den 13. september - tre dage før Finn Nielsens samtale - står der det her i et referat fra et møde, som afdelingsledelsen holdt med operationsteamet på mave- og tarmkirurgisk afdeling:

"Det er MTK (mave- og tarmkirurgisk afdeling red.) selv, der skal betale for behandling af patienter i udlandet (...) Det koster 1. mio kroner, hvilket svarer til 1 overlæge eller 2,5 sygeplejersker, en vej, vi skal undgå at følge, da afdelingen vil skulle betale for forløbene og tvinge os ud i besparelser."

DR har vist Finn Nielsen dokumenterne.

- Det viser med al tydelighed, at den afdeling, de har kun tænkt på deres egen økonomi i afdelingen. De har ikke tænkt på de her stakkels mennesker, som det kommer til at gå ud over, siger Finn Nielsen og tilføjer:

- Det koster måske mit liv.

Helt basale regler er brudt

Eksperter vurderer, at afdelingen i strid med reglerne har ladet økonomi spille en rolle i forbindelse med, at patienterne ikke har fået præsenteret de konkrete tilbud om behandling i udlandet. Og det er i strid med loven.

Rasmus Grønved Nielsen, der er lektor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, vurderer samtidig, at det er en skærpende omstændighed, at Aarhus Universitetshospital havde helt konkrete tilbud på hånden fra England og Sverige, men ikke har benyttet dem.

Aarhus Universitetshospital har oplyst til DR, at ingen HIPEC-patienter er blevet sendt til operation i udlandet hverken i år eller sidste år.

- Vi har at gøre med borgere, der er meget svage og i en meget svag position. Og vi har at gøre med lovgivning, der faktisk rimelig klart giver patienterne nogle rettigheder, og så nogle myndigheder der ikke overholder helt basale regler. Jeg synes, at det er meget alvorligt, siger Rasmus Grønved Nielsen.

Åbnet og lukket igen

Da Finn Nielsen i oktober vågnede efter operationen på Aarhus Universitetshospital, så han på det ur, der hang ved sengen. Viserne sagde 10:45, og kræftpatienten vidste med det samme, hvad klokken var slået.

Operationen skulle have taget omkring otte timer, men der var slet ikke gået så lang tid.

Han husker, at to læger fortalte, at kræften havde spredt sig så meget, at den ikke kunne opereres. Så han var blevet åbnet og lukket igen. Fra da af hed det livsforlængende kemoterapi. Udsigterne til at blive helbredt var væk.

Finn Nielsen tænkte på sin familie, sin kone og sine børn. Og børnebørnene, som han fortæller i videoen her:

De to læger fortalte ifølge Finn Nielsen, at de inden en HIPEC-operation måler syv punkter i bughulerne, som afgør, om det giver mening at lave en operation. Hvis kræften har spredt sig til mere end fem punkter, så lukker man igen.

Finn Nielsen får aldrig svar på, om han kunne være blevet opereret og måske helbredt, hvis han var kommet tidligere til. Men han tænker stadig på det, da DR møder ham i Storvorde ved Limfjorden, hvor han bor.

- Man tænker jo efterfølgende på: hvad hvis jeg var blevet opereret tre uger før? Så havde det måske kun været spredning til fem steder i min bughule, og så var jeg blevet opereret. Så havde jeg måske været et andet sted i dag.

Hospital undskylder dybt

Aarhus Universitetshospital har ikke ønsket at stille op til interview om de ubenyttede udenlandske muligheder for HIPEC-operationer, men skriver til DR, at:

- Finn Nielsen ser ud til at være en af de patienter, som har fået fejlagtig information om retten til at blive henvist til HIPEC-behandling i udlandet. Disse patienter bliver kontaktet og vejledt om mulighederne for at søge erstatning.

- Vi har erkendt og beklaget, at disse patienter i en periode har modtaget forkert information om mulighederne for behandling i udlandet.

- Vi beklager og undskylder dybt over for Finn Nielsen, at han har fået forkert information, men vi må og vil ikke kommentere offentligt på hans forløb.

Den lægefaglige direktør på Aarhus Universitetshospital, Claus Thomsen, afviser ikke, at økonomi har haft en betydning. I et skriftligt svar udtaler han:

- Økonomi må ikke stå i vejen for at opfylde patienternes rettigheder. Men hospitalet er også forpligtet til at anvende de offentlige midler effektivt, så flest mulige patienter kan behandles.

- Derfor gør vi først, hvad vi kan for at tilbyde patienterne behandling på AUH eller et andet sted i Danmark, så de kan gennemgå disse større operationer så tæt på hjem og familie som muligt og samtidig til en lavere udgift.

"Så vil man nok selv have betalt"

I dag er Finn Nielsen på livsforlængende kemobehandling, og han holder i med næb og klør, som han selv siger.

Men en scanning i sidste uge viste, at trods kemobehandlingen, er kræften begyndt at vokse igen.

- Så nu skal jeg stoppe med kemoterapi, fordi det har ikke den forventede virkning længere, så nu hedder det behandling med indsprøjtninger og piller, fortæller han.

Han er en af de patienter, der er blevet opfordret til at søge erstatning, fordi han er blevet fejlinformeret på mave- og tarmkirurgisk afdeling om sine muligheder for at blive opereret i udlandet.

Men det er en ringe trøst, når Finn Nielsen tænker på, at han måske kunne være blevet opereret hurtigere i udlandet.

- Jeg er dybt rystet. Og jeg mener simpelthen, at der skal placeres et ansvar.

- Jeg føler mig virkeligt snydt. Det var en ydelse, jeg var berettiget til at få, og den har jeg ikke fået, fordi de penge skulle åbenbart bruges til noget andet.

Og måske havde det ikke behøvet at ende, som det gjorde. Hvis Finn Nielsen havde vidst, at operationen kostede godt 400.000 kroner, ville han måske selv have betalt, som han fortæller i videoen her: