40 procent af danskernes arbejdsopgaver kan automatiseres og overtages af for eksempel computere, robotter eller kunstig intelligens.

Sådan lyder konklusionen i en rapport, som konsulenthuset McKinsey og Aarhus Universitet står bag.

Og det er ifølge rapporten alle faggrupper, som i fremtiden vil opleve, at de i dag velkendte arbejdsopgaver fremover varetages af maskinkraft.

Men hvordan vil "maskinernes indtog" på de danske arbejdspladser påvirke os som samfund, hvis vi nu kigger 50 år ud i fremtiden? Det spørgsmål har vi stillet fire danskere, der beskæftiger sig med området på den ene eller anden måde.

Fagforening: Der er også arbejdspladser i fremtiden

Dansk Metal er en fagforening og a-kasse, der repræsenterer danske arbejdere inden for it, teknik og mekanik - altså nogle af de faggrupper, som vil mærke til automatiseringen i de kommende år.

Alligevel er automatiseringen ikke en udvikling, som Dansk Metals cheføkonom, Thomas Søby, ser negativt på. Han fremhæver, at teknologiske udviklinger historisk set har ført velstand med sig.

- Derfor bekymrer fremtiden mig heller ikke. Tværtimod. Vi kommer til at se teknologi, der erstatter nogle af de jobfunktioner, vi har i dag. Men robotter og ny teknologi vil skabe nye og flere arbejdspladser til danskerne. Det er jeg helt overbevist om.

- Det er selvfølgelig helt afgørende, at Danmark bliver siddende på teknologitoget og arbejder sig så langt op mod førerkabinen som muligt.

Tænketank: Andre opgaver

Heller ikke i tænketanken Kraka bliver automatiseringen set som et onde. Tværtimod.

Det er nemlig godt for samfundsøkonomien, mener cheføkonom og vicedirektør Jens Hauch. Han påpeger desuden, at den industrielle produktion allerede er blevet automatiseret mange steder allerede.

- De mennesker, hvis jobfunktioner erstattes, bliver ikke ledige for evigt. Der vil blive udviklet nye jobfunktioner, som de mennesker kan påtage sig. Så på den lange bane skal vi ikke regne med, at det fører til ledighed, siger han.

- Der vil jo også være andre jobfunktioner, der skal varetages – for eksempel de varme hænder i den offentlige sektor, de mere kreative job, og så er der også mennesker, som skal administrere de her robotter. Så der er ingen grund til at være bekymret for, at der ikke er noget arbejde i fremtiden. Men vi kommer til at arbejde med nogle andre ting.

Fremtidsforsker: På vej mod et fritidssamfund

Én af dem, som beskæftiger sig indgående med fremtiden, er fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen fra Instituttet for Fremtidsforskning. En privat non-profit virksomhed, der ikke er tilknyttet et universitet.

Hans fokus ligger blandt andet inden for teknologiens muligheder og dens betydning for samfundet. Når han ser 50 år ud i fremtiden vil langt de fleste af vores arbejdsopgaver være automatiseret.

Det betyder dog ikke, at vi nødvendigvis har en lavere beskæftigelse, for ligesom Guttenberg opfindelse af bogtrykkerkunsten, førte til, at de håndskrevne bøger røg ud, så skabte det også en masse arbejdspladser for andre. Og sådan vil det også være i fremtiden.

Han forudser dog, at vores arbejdstid vil fortsætte med at falde.

- Det giver flere mulige scenarier. Ét er, at vi ikke behøver lave andet end det, som vi synes er spændende. At vi går imod det, man kan kalde et ’leisure society’ – eller et fritidssamfund. Ligesom jagt blev en hobby, da vi fik et landbrugssamfund, vil vi i stigende grad beskæftige os med det vi har lyst til. Nogen peger også på, at resultatet af automatisering kan blive borgerløn, så du får løn for bare at være borger.

- Man kan også forestille sig et mere dystopisk samfund, hvor alle dem, der ejer robotterne, bliver rigere, mens alle andre bliver fattigere. Og ser vi på den stigende polarisering mellem rig og fattig, så kan man ikke afvise, at det går den vej.

Professor: Åndeligt fællesskab skal binde os sammen

Jan Damsgaard er professor på Copenhagen Business School (CBS), hvor han forsker i informationsteknologi. Han har blandt andet udgivet bogen ’Den digitale omstilling - 9 radikale udfordringer erhvervslivet skal overleve’ og er desuden digital vismand.

For ham ser fremtiden lys ud om 50 år.

Han peger blandt andet på, at automatiseringen vil gøre fødevareproduktion billigere. Brugen af vedvarende energi stiger, og mange af de digitale tjenester, vi bruger – som Facebook eller Wikipedia – er gratis eller meget billige.

Derfor har vi relativt få udgifter og behøver ikke at skulle arbejde så meget, som i dag.

- Det, at vi lige pludselig ikke behøver at arbejde, kan så føre til intellektuel armod og fattigdom. Der må vi sikre os, at folk fortsat har lyst til at lære og udvikle sig. Men det bliver ikke en produktionsnødvendighed, som skal binde os samme – mere et åndeligt fællesskab.