Fire store familiestridigheder for retten: Solkongens tæppe, tobaksmillioner, kamp om gods og magtmisbrug

Godsejer Gregers Juel og hofjægermester Erik Juel har indgået forlig om et tæppe til 47 millioner kroner.

Et tæppe lavet på de franske Savonnerie-fabrikker i 1600-tallet til den franske konge i stil med det på billedet her har været omdrejningspunkt for en stor familiestrid. (© The Met)

I det 17. århundrede gav Ludvig den 14. - også kendt som Solkongen - et dyrebart Savonnerietæppe som gave til en minister i Danmark.

I årevis har samme tæppe givet anledning til en strid mellem far og søn. En strid, der skulle have været for Østre Landsret i dag.

Men retsmødet er blevet aflyst, da Gregers Juel og Erik Juel i al stilhed indgik et forlig tilbage i december.

Siden 1800-tallet har tæppet befundet sig på den fynske herregård Juelsberg, og det er her, striden har udfoldet sig.

For hofjægermester Erik Juel havde givet tæppet, der altså i mange år har været fast inventar på herregården, til sin hustru. Det var Erik Juels søn, godsejer Gregers Juel, så utilfreds med, at han startede en sag mod sin far.

Sagen startede for alvor, da Erik Juels hustru i 2016 satte tæppet, der er vurderet til 47 millioner kroner, til salg hos det britiske auktionshus Christies. Det fik sønnen til at lægge sag an mod sin far, da han ikke mente, han havde ret til at give det ni gange tre meter store tæppe til hustruen.

Allerede i 2015 gav kulturværdiudvalget tæppet status som umistelig dansk kulturarv. Men udvalget kunne ikke rejse de 47 millioner kroner, som tæppet var vurderet til. Derfor kunne hustruen i første omgang sætte tæppet til salg.

Salget af tæppet blev dog sat i bero på grund af sagsanlægget, og i 2017 afgjorde retten i Lyngby, at Erik Juel ikke havde ret til at give tæppet væk som gave. Retten afgjorde samtidig, at Erik Juel, hans kone og deres advokat ikke længere var værdige til at sidde i Juelsberg-fondens bestyrelse.

Men sagen blev hurtigt anket, og det var altså det samme spørgsmål, Østre Landsret skulle have taget stilling til, hvis parterne ikke havde indgået et forlig.

Det er ikke første gang, at en stor familiestrid finder vej til landets retssager og offentlighedens søgelys. I overblikket her under kan du se tre tidligere sager.

Mor og datter strides om tobaksmillioner

Tineke Færchs har ført retssager mod sin datter- (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Færch-familien har i mange år været blandt Danmarks rigeste familier. En formue, der blev grundlagt i 1800-tallet på en tobaksfabrik og senere gennem delvist ejerskab af Skandinavisk Tobakskompagni.

Men de senere år har familien været omdrejningspunkt for flere retssager både i og udenfor familien.

I den mest omtalte af sagerne stævnede Tineke Færch, der er enke efter formuearvingen Stener Færch, sin egen datter, Merethe Færch, for at have snydt hende i forbindelse med en aktiehandel. Et sagsanlæg for et trecifret millionbeløb.

Tineke hævdede, at Merethe og hendes egen advokat havde tilbageholdt vigtige oplysninger for hende, da hun solgte aktier i familiedynastiet for 57 millioner kroner. Aktier, der kort efter steg voldsomt i værdi.

Tineke Færch fik dog hverken medhold i byretten eller landsretten og lykkedes ikke med at få bragt sagen til Højesteret.

Senere har dele af familien været i offentligt slagsmål om virksomheden Færch Plast. Familien var splittet i flere fraktioner, og en gren af familien valgte ifølge BT at beskylde en anden gren for at lyve ved at indrykke en annonce i Dagbladet Holstebro.

Familie kæmpede om gods

Helene Danneskiold-Samsøe er overdirektør for Gisselfeld Kloster. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

På Sydsjælland udgjorde Gisselfeld Kloster omdrejningspunktet for en familiestrid om et tre hundrede år gammelt testamente, kvindelig arvefølge og retten til overdirektørposten for et af landets største godser.

Direktørposten er i dag besat af Helene Danneskiold-Samsøe. Men komtesse Erica Danneskiold-Samsøe mente i 2016, at hun havde krav på posten. Sammen med sin onkel havde hun lagt sag an mod sin kusine Helene, godsets bestyrelse og Civilstyrelsen.

Ifølge godsets regler skal titlen gå i arv inden for familien. Det har tidligere været komtesse Ericas far, grev Erik, der var overdirektør. Erica mente derfor, at hun burde overtage efter sin far.

Omvendt mente godsets bestyrelse, at hun havde fraskrevet sig retten, da hun i 2010 takkede nej til posten, fordi hun mente, en mand skulle have den.

Sagen skulle i 2016 have været afgjort ved Østre Landsret, men retten afviste i sidste ende at tage stilling til sagen. Dermed er Helene Danneskiold-Samsøe stadig overdirektør for Gisselfeld Kloster.

Topadvokat beskyldt for magtmisbrug

Christian Harlang har som advokat ført en række kontroversielle sager. (Foto: TORKIL ADSERSEN © Scanpix)

Christian Harlang er en af landets mest omtalte advokater og har ført en række kontroversielle sager.

Han har blandt andet kørt en sag mod Poul Nyrup Rasmussen for Danmarks tiltrædedelse af Maastricht-traktaten i 1993, og han har sagsøgt den danske stat for medvirken til tortur under Irak-krigen på vegne af 23 irakere.

Men han er også centrum for en stor familiestrid, der ifølge finans.dk har udgangspunkt i familiefonden Harlang & Toksvig Fondet. Harlang har i flere år styret fonden, men resten af bestyrelsen har bedt Civilstyrelsen om at fjerne Christian Harlang fra fonden.

De mener, at Harlang har uddelt penge uretmæssigt og indirekte tildelt sig selv penge.

Det drejer sig ifølge finans.dk særligt om to udbetalinger på 300.000 kroner, som Harlang trak ud af fonden uden godkendelse fra andre. Pengene skulle gå til hans mor, men havnede på Harlangs advokatfirmas konto.

Christian Harlang gik sidste år konkurs, og blandt de største kreditorer i konkursboet er flere af hans egne familiemedlemmer.

Facebook
Twitter