Fire ting PET gør, når et stort terrorangreb rammer udlandet

Mindst 49 personer er dræbt i et terrorangreb i New Zealand.

Efter fredagens terrorangreb mod to moskéer i New Zealand har Politiets Efterretningstjeneste (PET) udtalt, at den følger situationen nøje, er i tæt kontakt med relevante danske og udenlandske myndigheder og vurderer behovet for konkrete tiltag. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Selv om New Zealand er langt fra Danmark, har de danske myndigheder travlt, når der sker et stort terrorangreb som det, der ramte Christchurch i New Zealand fredag.

Her blev mindst 49 mennesker dræbt af skud i to moskéer.

Især i Buddinge, hvor Politiets Efterretningstjeneste (PET) holder til, går helt faste procedurer i gang.

Styr på VIP's og potentielle mål

Politiets Efterretningstjeneste (PET) arbejder med at forebygge og efterforske trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Noget af det første PET gør umiddelbart efter et terrorangreb, er at tjekke op på personer og steder, der har særlig beskyttelse.

Der kan være enkelte personer, der kan have brug for mere sikkerhed – også uden at det betyder, at den enkelte person konkret er mere truet end i går.

Derudover gennemgår politiet og PET arrangementer for de kommende dage, også arrangementer, der tidligere er blevet sikkerhedsvurderet.

Det er også PET, der er med inde over vurderinger af, hvorvidt der skal være sikkerhed eksempelvis ved danske moskéer.

Monitorering af nettet

PET overvåger internettet efter et terrorangreb. Arkivfoto. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Det er ulovligt at billige terrorangreb eller opfordre folk til at begå terror.

Derfor sidder PET i tiden efter et terrorangreb og monitorerer internettet.

Her leder myndighedener efter, om nogle i Danmark hylder et angreb, en gerningsmand eller opfordrer til flere angreb.

Efter Omar el-Husseins terrorangreb mod Krudttønden og synagogen i København i 2015 blev flere personer dømt for at hylde ham og hans angreb.

Et andet eksempel er en 69-årig mand fra Horsens, der i 2016 blev idømt 30 dages betinget fængsel for på Facebook at have skrevet:

- Det lyder da rigtig godt, så kan de selv smage deres egen terror. Fortsæt endelig med disse angreb.

Kommentaren var mandens reaktion på, at flere moskéer i Frankrig havde været under angreb i kølvandet på terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo.

Forbindelser til Danmark

PET-chef Finn Borch Andersen. Arkivfoto. (Foto: Simon Skipper © Scanpix)

Uanset om det er Sverige, Tyskland eller New Zealand, der bliver ramt af et terrorangreb, vil PET's linjer til andre landes efterretningstjenester blive åbnet.

Her holder PET øjne og ører åbne for mulige links mellem en formodet gerningsmand og Danmark eller danskere.

I første omgang handler det selvfølgelig om at udelukke potentielle medgerningsmænd til selve angrebet, men det er også vigtigt at undersøge, om en gerningsmand i udlandet kan have haft kontakt til danskere eller folk i Danmark.

I tiden efter et terrorangreb, når gerningsmandens færden skal kortlægges, ses det typisk, at mange lande bliver bedt om at hjælpe med efterforskningen.

Det kan være, at en gerningsmand har været på ferie i et pågældende land, og politiet efterforsker alt til bunds.

I den bagudrettede efterforskning er det dansk politi og ikke PET, der bliver bedt om hjælp.

Inden for EU kan landene bede hinanden om hjælp i Eurojust og Europol, eksempelvis hvis der er masseanholdelser, der skal koordineres.

Det kan også være, at et land spørger politiet i andre lande om oplysninger på en gerningsmand.

Efterretninger

Video fra sociale medier viser politi i Linwood i Christchurch, New Zealand. (Foto: SOCIAL MEDIA © Scanpix)

Når PET kigger på nettet efter reaktioner på et terrorangreb, giver det samtidig efterretningstjenesten en lille idé om stemningen.

Forstået på den måde, at en vigtig prioritet for PET er at undgå såkaldte ’copy cats’ i Danmark.

Et terrorangreb kan give andre folk lignende ideer, og derfor er efterretninger vigtige i disse timer.

Konkret betyder det, at PET lytter ekstra meget til deres kilder i forskellige miljøer og har fokus på deres igangværende aflytninger.

Samtidig kan et terrorangreb også afføde modreaktioner, så når der bliver begået et højreekstremistisk terrorangreb, vil PET også have fokus på det islamistiske miljø:

Er der eksempelvis nogen, der taler om hævn.

Facebook
Twitter