Fireårig frygtes bortført til Syrien

En fireårige dreng fra Svendborg frygtes bortført til Syrien af sin far. Fyns Politi har været i kontakt med en mellemmand der bekræfter at have kørt far og søn til Hamborg.

Fyns Politi undersøger i øjeblikket en mulig bortførelse af en fireårig dreng fra Svendborg.

Drengen blev afleveret til samvær med sin 31-årige far lørdag klokken 10, og de vendte ikke tilbage klokken 16 som aftalt med moren. Det skriver Fyens.dk.

Politiet tager sagen meget alvorligt

Fyns Politi har foreløbig afhørt en mellemmand, der bekræfter, at han lørdag kørte faren og drengen til Hamborg.

Ingen har tilsyneladende set de to siden.

- Vi tager sagen meget alvorligt og arbejder både i Danmark og i udlandet, siger vagtchef hos Fyns Politi vicepolitikommissær Peder Anker til Fyens.dk.

Venner til den bortførte dreng frygter, at faren har kurs mod Syrien for at starte en ny tilværelse der sammen med drengen, efter at hans forhold til moren ophørte for en måneds tid siden.

Har man oplysninger i sagen kan man kontakte Fyns Politi på telefon 114.

Facebook
Twitter