Firma klar til at hjælpe med affaldskattepine - men så skal kommunerne også komme i gang med at sortere mælkekartoner

Ingen steder i landet er det muligt at genanvende de kartoner, som regeringen ellers vil til livs.

Det er særligt mad- og drikkekartoner som mælk og juice, der giver problemer for kommunerne. (Foto: Finn Frandsen)

Både danskerne og landets kommuner blev sat til at stramme bæltet, da Folketinget sidste år besluttede, at vi fremover skal sortere affald i alt ti forskellige enheder, fraktioner, i miljøets og klimaets tjeneste.

Det er dog langt fra gået efter planen, og mere end halvdelen af landets kommuner har udskudt affaldssorteringen i halvandet år.

Det er særligt mad- og drikkekartoner som mælk og juice, der volder kommunerne problemer. Faktisk i sådan en grad, at det har fået 72 kommuner til at søge dispensation fra at skulle sortere det.

Men selv de kommuner, der rent faktisk har besluttet af affaldssortere deres mælkekartoner og køre dem til genanvendelse i stedet for afbrænding, må dog spejde relativt langt for et sted, hvor det kan lade sig gøre.

En lang række kommuner bliver nemlig nødt til at sende deres mælkekartoner til grænsen, hvis de vil have dem genavendt. Det sker, fordi Danmark slet ikke har nogen af de anlæg, der skal skille pappet i kartonen fra den plastikmembran, der holder mælken i kartonen.

Firma mangler karton, inden de tør satse

Hos firmaet Skjern Paper stod man ellers klar til at kaste sig ud i det første store, danske anlæg, der skulle kunne lade os genanvende mælkekartoner inden for landets grænser.

Men nu har bland andet de mange dispensationer gjort, at man ikke længere ser så lyst på investeringen i et genanvendelsesanlæg.

-Vi har sat det lidt i bero. Langt de fleste kommuner har jo fået sat sortering og indsamling af karton i bero, fordi der er blevet givet så mange dispensationer, siger CEO i Skjern Paper, Nikolaj Bjerre Thybo.

Det skal nemlig kunne betale sig at genanvende kartonbeholderne.

- Vi skal jo have en sikkerhed for en investering på lad os sige 80 millioner. Skal vi lave det, så skal vi jo vide, at vi kan få mængderne af karton.

- Det nytter ikke noget, at vi bygger et anlæg, og så skal vi ”nøjes” med affald fra 10-20 kommuner, siger Nikolaj Bjerre Thybo, og fortsætter:

- Selvfølgelig skulle der ikke være givet dispensationer.

Miljøminister: Vi er begyndt at strømline

Fra miljøminister Lea Wermelin lyder det:

- Jeg havde selvfølgelig gerne set, at alle var nået i mål, men det er jo en stor opgave. Så vi har lyttet til de kommuner, der ønskede dispensation.

- Men selv hvis man sender det over grænsen til Tyskland, så er det stadig bedre for vores miljø og vores klima, end hvis vi brænder det af herhjemme.

Hvorfor har I ikke sikret, at der også kommer et anlæg, der kan tage imod kartonen, når I bad kommunerne sortere det?

- Dansk erhvervsliv har peget på, at det, der skal til, for, at vi får det herhjemme, er, at vi begynder at strømline. Vi har skabt rammerne for, at dansk erhvervsliv nu kan investere i det her, fordi der nu kommer en kontinuerlig affaldsstrøm fra danskerne, eftersom vi sorterer i de her fraktioner, lyder det fra miljøministeren.

Det kræver investeringer og en vis affaldsmængde at skabe anlæg. Men der skal være anlæg, der tager imod, før kommunerne går i gang med at sortere. Det er hønen eller ægget. Hvordan vil du knække koden?

- Det er helt naturligt, der ikke er anlæg, hvis vi ikke sorterer i de fraktioner. Så første skridt må være at sikre, at vi sorterer vores affald bedre og derved får skabt de her fraktioner, så erhvervslivet ved, at hvis man skaber anlæg, er der også affald, der kan blive til nye ressourcer.

Hos Skjern Paper er man dog ikke imponeret over den måde deres potentielle investering er blevet mødt på.

- Vi syntes ikke, at der var skyggen af samarbejde fra regeringens side af. Vi havde en lillesmule kontakt med Miljøstyrelsen, men det var meget lidt. Der var ingen opbakning, siger Nikolaj Bjerre Thybo.

Facebook
Twitter