- Jeg kan slet ikke overskue de økonomiske konsekvenser for det bornholmske fiskeri.

Sådan lyder reaktionen fra Thomas Thomsen, som er formand for Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening, efter at EU i en hasteafgørelse har besluttet, at fiskerne resten af 2019 ikke må lande torsk i den sydlige del af Østersøen.

- Det kommer ikke som lyn fra en klar himmel, vi var godt klar over, at der var noget i anmarch. Men jeg havde simpelthen ikke drømt om, at det ville være så restriktivt.

Forbuddet træder i kraft med øjeblikkelig virkning og gælder i første omgang til og med 31. december 2019. Thomas Thomsen er alvorligt bange for, at det vil ødelægge fiskeriet på Bornholm.

- Det gør det unægteligt svært at drive fiskeri også fremadrettet, siger han og understreger, at torsken er det bornholmske fiskeris hovedindtægtskilde.

'Det her stopper alt fiskeri for os'

Forbuddet gælder områderne 24, 25 og 26 i Østersøen. Det er farvandet, der strækker sig fra den østlige del af Sjælland til de baltiske lande. Den nordlige grænse for farvandet er en linje fra Kalmar i Sverige til Liepaja i Letland.

Thomas Thomsen forklarer, at når forbuddet også gælder fangst af torsk som bifangst, vil det også komme til at gå ud over fiskeriet af både skrubber og rødspætter.

- Det her stopper alt fiskeri for os, vi kan ikke fiske efter fladfisk, fordi vi kan risikere, at der er en torsk i nettet. Det her er rigtig kolort for det bornholmske fiskeri.

Han er også bekymret for de følgeerhverv, der skal til for at drive et fiskeri på Bornholm i fremtiden.

- Hvis fiskeopkøberne ikke får fisk ind, så må de jo også lukke, siger Thomas Thomsen, som forventer, at forbuddet ender med også at gælde i 2020.

Ekspert: 'De fanger stort set ingenting'

Jørgen Dalskov, som er cheffiskerikonsulent på DTU AQUA, forstår godt bekyrmringen på Bornholm og giver Thomas Thomsen ret i, at det kan få "alvorlige konsekvenser for fiskeriet"

- Det er klart, at det vil komme til at gå ud over nogle af de fiskere, som normalt fisker torsk. Men torskefiskeriet er utroligt ringe, fordi bestanden er så ringe, så de fanger stort set ingenting i øjeblikket alligevel, siger Jørgen Dalskov.

Han forklarer, at torskefiskeriet i Østersøen normalt ligger i de første fire måneder af året. I den periode har de danske friskere kun fisket omkring 18-19 procent af den danske kvote.

- Det siger noget om, at fiskeriet er utroligt dårligt.

Historisk lav torskebestand

Årsagen til EU's hasteafgørelse er, at bestanden af den østlige østersø-torsk er "historisk lav", forklarer Jørgen Dalskov.

Hvis der er ikke bliver handlet nu, er der stor risiko for, at den vil "kollapse". Det har Ices, der lægger data til grund for EU-Kommissionen, vurderet.

Det er dog ikke fiskeriet, der er årsagen til den lave bestand.

- Det er miljøfaktorer og problemer med sæler i Østersøen, siger Jørgen Dalskov og forklarer, at sælerne har såkaldte sælorme, som går i kødet på torsken.

- Det har indflydelse på deres evne til at gyde levedygtige æg i de mængder, der skal til for at opretholde en bestand.

Jørgen Dalskov deler Thomas Thomsens forventning om, at forbuddet mod torskefiskeri vil vare længere end de 6 måneder, der i første omgang er blevet besluttet.

- Det ser meget skidt ud. For at torskebestanden skal op, så kræver det nok, at forbuddet også gælder til næste år og næste år igen.

Mogens Jensen: 'Behov for tiltag'

Minister for fiskeri, Mogens Jensen (S), skriver i en mail til DR Nyheder, at han vil have fokus på den "alvorlige" situation i de kommende forhand­linger om kvoterne for 2020 i Østersøen.

- Jeg er enig i, at der er behov for tiltag - også for i år. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at den alvorlige situation ikke løses alene med dette, skriver han og tilføjer:

- Der er behov for, at vi også får en drøftelse af de andre faktorer, som har stor indvirkning på bestanden.