Flere akutte opkald om vold i familier: Når Danmark åbner, kan det blive endnu værre

Under coronakrisen er pladserne på landets mandecentre blevet fyldt op.

'Lev Uden Vold' får flere henvendelser om at komme på krisecenter. Billedet er fra åbningen af Dansk Kvindesamfunds Krisecenter i København i 2018. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Kvindekrisecentret i Holstebro har åbnet en række nye akutpladser til kvinder, der må flygte fra voldelige partnere.

De fem pladser er en del af i alt 55 nye nødpladser på kvindekrisecentrene, som i forbindelse med coronaepidemien er blevet oprettet til akutte situationer.

Og der er brug for pladserne, mener centrets leder, Karin Houmann. Særligt i disse tider.

- Når der er kriser, eskalerer volden, siger hun til DR Nyheder.

Det er både de økonomiske konsekvenser af krisen, der kan føre til mere tilspidsede situationer i hjemmet, og derudover får familierne måske heller ikke de pauser fra hinanden, som en normal hverdag med skole og jobs giver.

- Hun er tvunget til at være under samme tag som voldsudøveren, og hun kan ikke komme ud. Så kommer der afmagt, der kommer desperation, der kommer alle de dér ting, som vi ved følger med, siger Karin Houmann.

Færre henvendelser til hotline

Siden statsminister Mette Frederiksen besluttede at lukke Danmark ned den 11. marts, har Lev Uden Vold, der driver den nationale hotline til personer, der er udsat for eller udøver vold i en nær relation, oplevet en mærkbar forandring i henvendelser.

Samtidig er det samlede antal henvendelser faldet, så færre faktisk kontakter Lev Uden Vold, og det bekymrer sekretariatschef Sine Gregersen.

- Det vidner om, at der må være flere derude, som ikke har mulighed for at søge hjælp, som det er nu. Vi hører også kvinder - eller mænd for den sags skyld - der ringer til vores hotline, og siger, at de ikke har kunnet ringe i en uge, fordi de ikke har været alene, siger hun.

Sine Gregersen forventer derfor også at se en slags ketchup-effekt, i takt med at regeringen åbner mere for Danmark. Og at der derfor bliver meget brug for de 55 nye akutpladser.

- Jeg forestiller mig, at når samfundet begynder at åbne op, og det er naturligt at komme ud af døren om morgenen for at følge et barn i skole, at man der kan benytte anledningen til at søge plads på et krisecenter, fortæller hun.

Også flere mænd i krise

Det er ikke kun på kvindekrisecentrene, krisen kan mærkes. Mandecentrene oplever nemlig også, at antallet af akutte henvendelser stiger.

På Mandecentret i København er henvendelserne fordoblet, fortæller forstander Christina Kirkegaard.

- Vi oplever, at manden bliver smidt ud, og vi har også oplevet, at manden står uden tag over hovedet til ham og hans børn, forklarer hun.

- 90 procent af henvendelserne handler om vold, hvor det plejer at være cirka omkring halvdelen.

Alt er fuldt belagt. I øjeblikket har vi svært ved at finde nogle ledige pladser i København, siger forstander på Mandecentret i København Christina Kirkegaard. (Foto: Kim Dang Trong © dr)

Hvor kvindekrisecentrene er forbeholdt kvinder, der er udsat for vold af den ene eller anden art, er et mandecenter både for mandlige voldsofre, men også for mænd, der eksempelvis står i en skilsmisse og ikke har andre steder at tage hen.

Og lige nu er der fyldt i København.

- De andre krisecentre er også pressede, så der er ikke nogen ledige pladser, som vi førhen har kunnet henvise til, fortæller Christina Kirkegaard.

- Jeg ville ønske, at vores social- og indenrigsminister også havde tildelt nogle midler til os, men det har vi ikke fået.

Minister: Vi følger udviklingen

Regeringen er opmærksom på de problemer, der kan være med vold i hjemmet under coronaepidemien.

Det siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).

- Vi følger selvfølgelig situationen tæt, for jeg ved godt, at presset stiger i mange sårbare familier lige nu, siger hun.

Fordi flere kvinder end mænd udsættes for vold i nære relationer, var prioriteten at sikre, at der var plads på kvindekrisecentrene.

- Det er jo vigtigt, at man kan få hjælp, når man søger hjælp og er udsat for vold i nære relationer. Derfor har vi oprettet ekstra pladser rundt omkring i hele landet på kvindekrisecentrene, siger Astrid Krag.

- Tilsvarende på mandecentrene gælder det om at kigge på hele landet, om der er ledige pladser rundt omkring.

- Og så er det klart, at vi vil følge med i, om der er pladser nok. Både på kvinde- og mandekrisecentre og på herbergerne, som hører under samme paragraf i vores lovgivning.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk