Flere bliver løstansatte: Anna har sagt farvel til otte arbejdspladser på fem år

Freelancere og solo-selvstændige lever med stress og høj økonomisk usikkerhed.

Anna Overlund-Sørensen skal endnu en gang sige farvel til sine kolleger. Hun har aldrig haft en ansættelseskontrakt, der varede længere end 5 måneder. (© (c) DR)

Flere og flere danskere arbejder i såkaldte atypiske stillinger, der ikke giver løn under sygdom, pensionsindbetaling og samme tryghed som den typiske faste fuldtidsstilling, der er en grundsten på det danske arbejdsmarked.

Og den usikre del af arbejdsmarkedet i Danmark vokser, fortæller eksperter i P1 Dokumentar.

Eksempelvis er antallet af marginalt deltidsansatte steget fra cirka 6 procent i 2001 til cirka 10 procent i 2015.

Dertil lægger sig alt fra et stigende antal solo-selvstændige så som konsulenter og freelancere og flere unge i tidsbegrænsede ansættelser.

At det usikre arbejdsmarked vokser, kan også ses globalt, hvor der ikke er samme tradition for sikkerhed i ansættelsen, som i Danmark.

Det fortæller Peter Olsén, der er professor emeritus, psykolog og i gang med et forskningsprojekt om prekært ansatte:

- Det er vigtigt at forstå, at det er et samfundsmæssigt fænomen, som også er globalt, da arbejdsmarkedet skifter karakter, og at man er mindre sikret. Og det trænger langt ind i samfundet - også ind i de højere uddannede kredse - så det er en mere almen tendens.

Udviklingen går ikke så hurtigt i Danmark, som i andre europæiske lande, og normen herhjemme er stadigt en fast fuldtidsstilling.

Men den udvikling, der sender flere og flere ud i et usikkert arbejdsliv har konsekvenser for både den enkelte og samfundet. Blandt andet er de økonomiske konsekvenser af at være usikkert ansat store for den enkelte, fortæller Peter Olsén:

- Det er meget oppe i tiden at tale om identitet, men identitet er jo altid bundet til noget materielt. Og man skal ikke undervurdere den økonomiske situation. Folk, der er løst knyttet til arbejdsmarkedet, får generelt dårligere og dårligere vilkår for at planlægge deres liv.

Drømmer om en fast stilling

En af de højtuddannede, der er endt med at glide rundt fra den ene tidsbegrænsede stilling til den næste er 30-årige Anna Overlund-Sørensen. Hun er uddannet bibliotekar og har aldrig haft en ansættelseskontrakt, der varede mere end fem måneder siden hun blev færdiguddannet i 2012.

Hun har sagt farvel til en arbejdsplads otte gange, haft en lang og tre korte arbejdsløshedsperioder i løbet af de seneste fem år. Hun er netop stoppet i endnu en midlertidig stilling og er tilbage på dagpenge.

Efter fem år som færdiguddannet, har hun en økonomi, der minder om en studerendes.

- Når jeg har et job, så kan jeg etablere mig på forskellig vis med fx at købe møbler og gå til tandlæge, og når jeg er på dagpenge, så lever jeg af rugbrødsmadder, siger hun og tilføjer, at opsparing til pension og efterløn derfor slet ikke er inde i hendes overvejelser.

- En bank vil gerne se nogle lønsedler, når man skal låne penge, og dem har jeg ikke altid. Derfor blev jeg nødt til at låne penge af mine forældre til at købe min lejlighed, siger hun.

Men det usikre arbejdsliv har også konsekvenser for hendes planlægning af livet generelt. For hun ved ikke, om hun lige har et arbejde, når andre har ferie, eller om hun er nødt til at flytte til en anden by for at arbejde.

- Hvis jeg bliver spurgt om jeg vil med til Berlin til sommer, så kan jeg ikke svare. Jeg kan ikke svare på, hvor jeg er i juni måned, fortæller hun.

Ny teknologi skaber usikkerhed

En ny analyse fra Tænketanken Cevea viser, at 517.000 danskere enten arbejder i midlertidige stillinger eller i deltidsstillinger, og at mindst 140.000 af dem befinder sig i den kategori ufrivilligt.

Andre typer atypisk arbejde kan være konsulenter, solo-selvstændige eller freelancere – grupper, der vokser.

Noget af det, der driver udviklingen, der sender flere og flere ud på det usikre arbejdsmarked, er teknologi.

Samkørselstjenesten Uber er et eksempel på en ny type arbejde, som kun er blevet muligt, fordi nogen har opfundet en app.

Og selv om Uber nu er lukket i Danmark, så vil nye typer dukke op takket være den teknologiske udvikling. Det siger lektor Mette Lykke Nielsen, der forsker i prekært arbejde ved center for ungdomsforskning ved Aalborg Universitet.

- Udviklingen drives også af en international globalisering og konkurrence. Så det er noget, vi ikke kan isolere os fra.

Samtidigt er den fleksible arbejdskraft i høj kurs, og her giver sikkerhedsnettet i form af eksempelvis dagpenge eller kontanthjælp arbejdsstyrken mulighed for at være fleksibel.

Men begge ender af flexicurity skal opretholdes, før den danske model virker, fortæller Mette Lykke Nielsen:

- Hvis sikkerheden forsvinder eller rammer skævt, så arbejdskraften ikke kan opretholde en indkomst, så bliver flexicurity undermineret. Så det er meget vigtigt at fastholde det velfærdssystem, som vi faktisk har etableret, understreger hun.

Højt stressniveau blandt ansatte

Noget af det, der kan være stressende ved det usikre arbejde er, at man ikke kan se fremad i sit liv - og det belaster individet, siger lektor Peter Olsén.

- Hvis man skal have en balance i sit liv, så skal der også være en fremtid. Ikke nødvendigvis en, der er bundet op på succes, særligt strålende resultater eller en høj løn, men det er noget almindeligt menneskeligt, at man skal kunne se frem, ligesom man skal kunne se tilbage.

Han sammenligner de usikkert ansatte med arbejdsløse, da de to grupper har flere fællestræk:

- Det her er jo ikke det samme som at være arbejdsløs, men når man er usikkert ansat, er arbejdsløshed en konstant risiko.

- Vi ved, at det er belastende og problematisk at være arbejdsløs. Stressniveauet ligger højere hos arbejdsløse end hos folk, der er i arbejde. Det stressende ligger i, at man mister kontrol og forudsigelighed i sit liv, forklarer Peter Olsén.

Anna Overlund-Sørensen finder også selv sit liv stressende. Hun har genoptjent sin ret til dagpenge, men selv om økonomien hænger nogenlunde sammen, så smuldrer hendes personlige fundamentet, føler hun:

- Sådan menneskeligt set kan jeg ikke blive ved, for det er simpelthen for hårdt. De der skift - de er altså hårde. Det er hårdt at stoppe et sted, det er hårdt at starte et nyt sted. Det kan man ikke blive ved med i en uendelighed, siger hun.

Facebook
Twitter