Da Pernille Stokholm startede i fertilitetsbehandling i april 2016 uden en partner ved sin side, var det fordi, hendes biologiske drift var så stor, at hun blev nødt til det.

Efter fem insemineringer og et forsøg med reagensglasbefrugtning lykkedes det, og i december 2017 kom Elliot til verden, og 41-årige Pernille Stokholm blev solomor.

- Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort, siger hun.

Og flere kvinder får børn uden en partner gennem fertilitetsbehandling. Fra 2013 til 2018 er der sket en stigning på 45 procent fra 489 til 709 børn, skriver Kristeligt Dagblad.

Tallene kommer fra en opgørelse fra Dansk Fertilitetsselskab, og selv om vi er i en tid, hvor der generelt fødes flere børn som resultat af en fertilitetsbehandling, er der en klar tendens, lyder det fra selskabet.

- Kvinderne vælger at gøre det på den her måde, fordi de er i en alder, hvor æggenes kvalitet bliver dårligere og dårligere. Og de står næsten med en pistol for panden, og hvis de ønsker at få det barn, så er de nødt til at gøre det selv, siger Kathrine Birch Petersen, der er formand for selskabet.

At blive solomor er plan b

Hos selskabet peger de på, at det for langt de fleste af kvinderne er plan b at blive mor på den måde. Det var det også for Pernille Stokholm.

- Folk tror, det er førstevalg. Alle solomødre, jeg kender, ville godt have haft hele pakken med mand og børn, men når det ikke kan lade sig gøre, er jeg så sindssygt taknemmelig for, at man kan være så heldig at få et barn alene.

Hun mener ikke selv, at hun har været for kræsen i forsøget på at finde en kæreste at få børn med.

- Jeg har ikke en tjekliste på hundrede punkter. Jeg har faktisk slet ikke en tjekliste. Der var nogen, der var gode nok, men så var jeg måske ikke god nok til dem. Og omvendt.

Og det er ikke, fordi hun ikke har forsøgt at finde en mand.

- Jeg har ledt. Jeg er sådan en, der har vendt hver en sten, synes jeg. Jeg har været på datingapps, jeg har været ude i virkeligheden, og jeg er startet til crossfit. Alle de der steder, hvor man tænker, man kan møde nogen og lære dem at kende. Og så tror jeg simpelthen bare, det har været et spørgsmål om, at jeg har været uheldig.

Hun har heller ikke ønsket at gå på kompromis og få et barn med en mand, hun ikke kan se en fremtid med.

- Jeg vil hellere have et barn, hvor jeg kender præmisserne for at få det, frem for en hvor man tænker, ’ham her er okay, det kan måske gå’, og så er man skilt efter et år og har et barn, der skal flytte frem og tilbage.

Hos Dansk Fertilitetsselskab peger de på, at stigningen skyldes, at det er blevet mere accepteret at blive mor med donorinsemination, men også at mændenes biologiske ur ikke tikker lige så hurtigt som kvindernes.

- De kære mænd er simpelthen for langsomme til at komme ud af starthullerne, siger Kathrine Birch Petersen.

- Kan godt få dårlig samvittighed

Valget om at blive solomor har krævet mange overvejelser, og det fylder også, at Elliot ikke har en farfigur i sit liv.

- Det må vi løse ved, at der er andre mandlige rollemodeller i hans liv. Det er noget, jeg kan få dårlig samvittighed over, men jeg er sikker på, jeg får et sundt barn alligevel, fortæller Pernille Stokholm.

Selvom livet som alenemor kan være hårdt - særligt når der ikke er en at dele glæderne med i hverdagen eller til at hjælpe med at passe sønnen, når han er syg - så elsker hun sit liv som mor.

- Det kan føles rigtig egoistisk nogle gange at få barnet alene. Men den biologiske kraft er bare så stor, at jeg ikke rigtig havde noget valg, siger hun.