Et tætpakket e-sportslokale på en brandvarm sommerdag er symbolet på et skift, der er sket i måden, børn har lyst til at være sammen på. Erfaring fra studier viser, at de vil udfordres og lære nye ting. Pool-bord og fangeleg i baghaven er ikke længere nok.

De tyve optagede computere er klemt ind i et mindre lokale på en nedlagt gård i Galten, hvor byens fritidsklub Mosen danner rammen om en succeshistorie, hvad fritidstilbud angår.

Mosen har med en opgradering af deres tilbud til byens skolebørn formået at holde medlemstallet stabilt i en tid, hvor mange børn vælger at droppe fritidstilbuddet.

I 2017 var andelen af en fjerdeklasses årgang, som benyttede sig af fritidsklub efter skole på 50 procent og tal fra Undervisningsministeriet viser, at det i 2018 er 46 procent.

Fritidsklub Mosens andel ligger på 70 procent.

Holder op, hvis der mangler fornyelse

Den lave medlemsandel skal ses i lyset af, at andelen i de første skoleår ligger på tal over 90 procent.

- Det interessante er jo, at der er rigtig mange, der begynder, men så er der en del, der meget hurtigt holder op igen, og det tror jeg handler rigtig meget om en oplevelse af manglende progression, siger leder hos Center for Ungdomsstudier, Søren Østergaard.

En forklaring hertil er børns forhold til teknologi, som har ændret sig drastisk efter at smartphonen blev er hverdagsgenstand for skolebørn. Forskning peger nemlig på, at det for ti år siden var relationer og fællesskab, der fastholdt drenge og piger i fritidstilbud i modsætning til i dag:

- Smartphonen gør, at de kan være sammen på en anden måde, og der er sket et skift fra tilstedeværelse til ’tiltideværelse’. Det betyder, at det i højere grad er kvalitet, som børnene efterspørger, når de kommer i et fritidstilbud, siger Søren Østergaard.

Børneråd og forpligtende fællesskaber

Det var skolereformens vedtagelse i 2014, som fik fritidsklubben Mosen til at tænke ud af boksen og ændre det tilbud, de havde til byens børn. Klubleder Pauli Nordenberg er overbevist om, at det var nødvendigt for at kunne holde børnene i tilbuddet, efter at skoledagen blev forlænget.

- Vi har arbejdet benhårdt for at være et meningsfuldt sted for vores medlemmer. Det har særligt betydet at give børnene medindflydelse på de ting, der sker her, siger Pauli Nordenberg, mens en flok børn står og nikker enigt bag ham.

Noget, der skal sikre medindflydelse, er deres børneråd, som blev lavet for at komme med idéer til forbedringer og nye tiltag inden for institutionens økonomiske rammer. Det har blandt andet betydet en hjemmelavet skatepark, udvidelse af e-sports-faciliteter og kaniner.

Og netop som ordet kaniner bliver nævnt spurter fire piger hen til et lille bur med to mindre kaniner, mens klubleder Pauli Nordenberg fortæller om formålet med kaninerne.

- Vi forsøger at forpligte børnene til opgaver, som er vigtige for fællesskabet. Med kaninerne betyder det, at der faktisk er nogen, som er nødt til at være i klubben i weekenden, siger han.

Resultatet for Mosen, er, at 70 procent af en fjerdeklasses årgang er medlem i fritidsklubben. Det er 24 procentpoint højere end landsgennemsnittet, og tendensen er den samme på femte- og sjetteklassesniveau.

Bekymrende at børn ikke kommer i et tilbud

En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at børn oftest bliver taget ud af et fritidstilbud, når de rammer en alder, hvor de godt kan passe sig selv derhjemme.

Men når det er under halvdelen af mellemtrins-årgangene, som er indskrevet i et fritidstilbud, bekymrer det formand for pædagogernes fagforening, BUPL:

- Vi skal ikke overlade børn til sig selv. De har brug for tæt voksenkontakt og børnefællesskaber, for ellers oplever vi flere børn, som mistrives, flere børn som er ensomme og flere børn, som i virkeligheden har en risiko for at komme ud i kriminalitet, siger formand Elisa Rimpler.

Problemet kan opstå, når børn i mellemtrinsalderen ikke har andre voksne end deres forældre at tale med om deres kvaler. Center for Ungdomsstudier kalder det en udfordring:

- Vi ved fra mobbeforskning, at der er rigtig mange børn, som ikke taler med deres mor og far om problematiske emner, og de har brug for nogle gode, sekundære voksne. Hvis de ikke kommer ned i klubben, så er det svært at se, hvad det er for nogle andre voksne, de skulle kunne trække på, siger Søren Østergaard.

Han gør også meget ud af at fortælle, hvordan fritidstilbuddene er helt unikke, og ikke kan erstattes direkte med foreningslivet i form af fodbold eller håndbold, da man dér ikke har samme mulighed for at blande køn.

Besparelser slår igen på lang sigt

Kommunerne har en række økonomiske forpligtelser, når det kommer til skoletilbud, men det samme kan ikke siges om fritidsområdet, hvor der derfor ifølge tal fra BUPL skal spares 290 millioner kroner på fritidsområdet i de kommunale budgetter alene i 2019.

- Kommunernes økonomi er ret presset. Derfor bliver fritidsområdet desværre et 'kan'-område frem for 'skal', hvilket er helt forkert, siger Elisa Rimpler.

Besparelserne på området kan kun ses som økonomiske valg og tager ikke udgangspunkt i, hvad der er godt for børn, mener lektor i pædagogik på Københavns Professionshøjskole. Derfor kan en nedprioritering give bagslag:

- Der er ingen tvivl om, at dét, man vinder på kort sigt, må frygtes at komme igen på lang sigt, siger lektor i pædagogik Christian Aabro og fortsætter:

- Fritidstilbuddene blev jo ikke oprettet for 50 år siden, fordi kommunerne havde for mange penge. Det var et initiativ fra politiet for at få styr på nogle ungdomsårgange, og få dem væk fra gaden og ind i nogle meningsfulde sammenhænge.

Hvis flere kommuner skal opleve samme succes med høje medlemsstal som Mosen i Galten, så kræver det ifølge Center for Ungdomsstudier, at politikerne og kommunerne indser potentialet i fritidstilbuddene.

- Vi har haft meget fokus på skole. Men skolens præstationsarena og fritidens øvearena hænger rigtig godt sammen, og vi har brug for begge dele, afslutter Søren Østergaard.

Klubleder i Mosen, Pauli Nordenberg, håber også på, at flere fritidstilbud formår at hæve deres medlemstal igen, eller i det mindste stabilisere det. Men det kræver, at kommunen prioriterer området, fortæller han.