Flere børn får psykiatriske diagnoser: "Jeg kan ikke se ulempen"

- Måske er der endda flere derude, der ikke kommer i behandling, siger Børnepsykiatrisk Selskab.

Ifølge Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab skyldes stigningen i andelen af børn med diagnoser, at flere og flere børn bliver henvist sig børnepsykiatrisk afdeling - og ikke at flere børn har en lidelse.

Andelen af børn under 15 år, der får stillet en psykiatrisk diagnose, er mere end fordoblet fra 2010 til 2017. Men det er ikke ensbetydende med, at flere børn har en psykiatrisk lidelse.

Sådan lyder det fra Anne Marie Råbjerg Christensen, der er formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.

- Det er fordi, flere børn og unge kommer i behandling i børne- og ungdomspsykiatrien, og det, mener vi faktisk, er godt, siger hun og fortsætter:

- Vi tænker, at de har været derude hele tiden. Måske er der endda flere derude, der ikke kommer i behandling. Der er både udenlandske og danske undersøgelser, der tyder på, at der er flere børn med angst, end vi ser.

I 2010 var det fire procent af danske børn under 15 år, der blev

diagnosticeret
med angst,
ADHD
, autisme eller depression. Sidste år var det tal steget til ni procent.

- Det er langt fra tegn på, at vi ser for mange, eller at der er flere syge. Det er mere et tegn på, at vi ser, at børnepsykiatrien er blevet udbygget. Vi ser ikke helt nok. Der er nogle grupper, som for eksempel børn med angst, og måske nogle geografiske problemer stadig med et lidt plettet danmarkskort, siger Anne Marie Råbjerg Christensen.

- Jeg kan ikke se ulempen

Ifølge Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab skyldes stigningen i andelen af børn med diagnoser, at flere og flere børn bliver henvist til børnepsykiatrisk afdeling, hvor de bliver udredt og får iværksat behandling.

- Der er stor forskel på, om det barn har opmærksomhedsforstyrrelse og skal have skærmning mod for mange

impulser
, eller om det barn har nogle autistiske vanskeligheder og har svært ved
gruppearbejde
eller at skulle holde oplæg, siger Anne Marie Råbjerg Christensen og fortsætter:

- En diagnose skulle gerne være en stor fordel. Jeg kan slet ikke rigtig forstå, hvordan man kan vende det til en ulempe at forstå præcis, hvad det er for nogle behov, det enkelte barn har, og hvad der skal til for at opfylde det.

Sidste år var det 2,8 procent af alle danske børn, der fik stillet diagnosen

ADHD
. Det er dermed den psykiatriske diagnose hos børn, der stilles oftest - og også oftere end i 2010.

- Forældre er interesserede i at få stillet en diagnose på deres barn, fordi det gør en forskel efterfølgende. Flere steder er det næsten et krav, at der bliver sat nogle konkrete ord på situationen med barnet eller en diagnose, før kommunen vil gå ind og hjælpe forældrene, siger

ADHD
-foreningens direktør, Camilla Louise Lydiksen.

Presser kommunerne

Mens Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og

ADHD
-foreningen ikke umiddelbart ser et problem i, at flere børn får en diagnose skrevet i deres journal, giver tallene panderynker hos formanden for KL's socialudvalg, Joy Mogensen (S).

- Det er en frygtelig situation, når så mange børn og unge får en diagnose, siger hun.

- Presset øges på os i kommunerne, der møder dem i skolerne og institutionerne. Og vores personale løber i forvejen rigtig stærkt for at nå det hele.

Den pressede situation genkender Ditte Randal-Lund, der er leder af Ressourcecentret i Sønderborg Kommune, og som har fokus på skole og børn.

Hun fortæller, at der er en stigning af

henvendelser
fra kommuner og skoler, som ønsker sparring og viden, og hun oplever også en stigning af forældre, som ønsker at deres børn får en diagnose.

- At sende børn i psykiatrien løser intet, hvis vi ikke ser på, hvilket samvær børnene har med andre, og hvilke miljøer de befinder sig i. Vi skal tættere på dem, så vi kan blive bedre til at se, hvad der bedst hjælper barnet.

Facebook
Twitter