Mobning i SFO'en, tristhed over andres tilværelse på de sociale medier og bare generel mistrivsel i skolen fylder børn med dårligt selvværd og giver dem tunge tanker om livet.

Og der bliver flere og flere af de børn med psykiske vanskeligheder, viser nye tal fra første kvartal af 2023 fra Børnetelefonen og HØRT, et rådgivningstilbud til unge i alderen 15-24 år.

Det er særligt bekymrende, fordi flere af samtalerne ifølge Børns Vilkår handler om meget tunge og ulykkelige tanker.

- Vi har oplevet en dramatisk stigning i antallet af samtaler om selvmordstanker og selvskade. Det fylder rigtig meget, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, der driver de to rådgivningsmuligheder.

Siden årets begyndelse har Børns Vilkårs rådgivere haft næsten 4.000 samtaler med børn og unge om psykisk mistrivsel.

Det svarer til mere end hver fjerde samtale (28 procent). Det er især pigerne, som ringer ind og fortæller om deres mistrivsel, viser tallene.

Størstedelen af rådgivningssamtalerne om psykisk mistrivsel i årets første kvartal handlede om selvskadende adfærd og selvmordstanker eller selvmordsforsøg.

- Vi tolker det her som rigtig alvorligt, siger Rasmus Kjeldahl.

- Når de her tal stiger så markant i første kvartal sammenlignet med året før og året før igen, er det et tegn på, at der er noget galt.

9,3 procent af samtalerne i den nyeste periode hos HØRT og Børnetelefonen handlede om selvskadende adfærd. 8,1 procent har handlet om selvmordstanker eller selvmordsforsøg.

Til sammenligning var tallet for samtaler om selvskadende adfærd 5,6 procent i 2019 og 6,2 procent i 2022. Samtaler om selvmord og selvmordsforsøg fyldte omkring 7 procent i årene 2019-2022.

Uhensigtsmæssig inspiration fra sociale medier

Lotte Rubæk er psykolog og leder af et Team for selvskade i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden.

Hun genkender billedet fra Børns Vilkår og siger, at selvskadende adfærd og de meget svære tanker fylder hos børn og unge i dag på en måde, som hun og hendes team ikke tidligere har været ude for.

Ifølge psykologen er den selvskadende adfærd også blevet mere kompleks og sker med metoder, som psykiatrien ikke tidligere har oplevet. Det skyldes de sociale mediers indtog.

- Man har en bred vifte af metoder og flere kreative metoder end tidligere, hvilket kan tyde på, at man ikke sidder og finder på metoderne selv, men får uhensigtsmæssig inspiration fra sociale medier, hvor man har forbindelse til andre selvskadende unge i hele verden, siger Lotte Rubæk.

Samtidig oplever hun, at flere og flere af de unge patienter fortæller, at de første gang fik idéen til at skade sig selv, fordi der var dukket et selvskadebillede op i deres feed på et socialt medie, uden at de nogensinde havde søgt på det.

Var tidligere kun i ungeafsnit

Børns Vilkår havde regnet med, at situationen omkring unges stigende mistrivsel ville blive normaliseret efter corona, men sådan er det langtfra gået, og organisationen har ikke noget klart bud på hvorfor.

- Det ser ikke ud som om, at det er på grund af nogen kampagne, at børnene er blevet bedre til at kontakte os. Det ser ud som om, at der er tale om en forværring, siger Rasmus Kjeldahl.

Psykolog Lotte Rubæk fortæller, at udover den stigende mistrivsel, så bliver hendes patienter også yngre og yngre. Og selv de mindre børn udviser alvorlig selvskadende adfærd.

- En stor andel af dem, der kommer i børne- og ungdomspsykiatrien er oven i deres psykiatriske diagnoser selvskadende og også ofte ret alvorligt selvskadende og på en mere kompleks måde, end de har været før. Og så oplever vi, at yngre og yngre børn og unge bliver selvskadende og kan have selvmordstanker og selvmordsforsøg, siger hun.

Eksempelvis er behandlingstilbuddet, som Team for selvskade afprøver i et stort forskningsprojekt, målrettet unge fra 13 år, men børn i 10-11 års alderen alderen bliver alligevel henvist til dem.

- De her alvorlige typer af problemadfærd rykker ned i børneafsnittene, hvor de tidligere næsten udelukkende var at finde i vores ungeafsnit, fortæller Lotte Rubæk.

Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår mener, at børnene skal hjælpes tidligere.

- Vi ved, at vores daginstitutioner har været hårdt presset i flere år, og vi frygter, at de dårlige normeringer og den manglende pædagogfaglige viden kan være en del af årsagen til det her. Vi hører fra skolerne, at børn fra daginstitutionsområdet bliver sværere og dårligere til at glide ind i en normal skoledag.

- Vi er nødt til at se på starten af livet og på de første vigtige 0-6 år, siger han.