Flere drenge end piger udsætter skolestart

Børnehaverne kunne være bedre til at gøre drengene skoleklar, mener professor.

Tre ud af fire af de børn, der udsætter skolestart, er drenge. Det viser rundspørge, som DR Nyheder har lavet blandt landets kommuner. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

I næste uge slutter sommerferien for mange børn, og flere tusinde af dem skal starte i skole for første gang.

Men fem procent af de børn, der skulle være startet i 0. klasse i år, bliver et ekstra år i børnehaven.

Af dem er tre ud af fire drenge.

Det viser en rundspørge, som DR Nyheder har lavet blandt landets kommuner.

- Generelt er det jo sådan, at drengenes neuropsykologiske udvikling - altså hjernemæssige udvikling - halter cirka et år bagefter pigernes, så på den måde passer pengene jo meget godt, siger Stig Broström, der er professor emeritus ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

0. klasse er mere fagligt orienteret i dag

Ifølge loven skal børn ellers starte i skole det kalenderår, hvor de fylder seks år. Men alligevel kan pædagoger og forældre udsætte et barns skolestart.

- Tidligere var der ikke så mange børn, der fik skoleudsættelse - selv om de havde behov for det. Så jeg ser det som positivt, at det går i den retning, at man åbner op for skoleudsættelse, siger Stig Broström.

Ifølge ham er børnehaveklassen i dag langt mere fagligt orienteret, end den var for 10 år siden. Derfor er han heller ikke i tvivl om, at de børn, der bliver skoleudsat, får mere ud af skolen, når de er blevet et år ældre.

- Det gør jo, at de bliver skoleparate og får langt mere ud af livet i børnehaveklassen, og det gavner skoleuddannelsen på lang sigt, siger han.

Børnehaverne er mest til piger

Men ifølge ham kunne børnehaverne gøre mere for, at drengene blev skoleparate samtidig med pigerne. For børnehaverne er oftest indrettet mere til piger end til drenge, mener han.

- Drengene får måske ikke de udfordringer og aktiviteter, som de har brug for, og så bliver børnehaven ikke så udviklende for dem, siger han.

Han efterlyser derfor, at børnehaverne generelt tilbyder drengene flere kropslige aktiviteter, som ikke kun er leg, men som også udfordrer dem.

- Drengenes måde at agere på bliver ofte opfattet som uroskabende. De er meget kropslige og mere udadreagerende, siger han.

Det kan blive bedre

Hos Børne- og kulturchefforeningen erkender formand René Gotfredsen Nielsen, at den pædagogiske tilgang til drengene fortsat skal udvikles, så dagtilbud og skoler i højere grad indretter sig efter, at der er forskel på piger og drenges biologiske udvikling, og at drengene derfor også kan lære mest muligt.

- Det er klart, at vi både i dagtilbud og i skole skal blive bedre til at arbejde mere kropsligt i forhold til læring og udvikling for børnene. Drengene vil derved kunne profitere væsentligt bedre af de aktiviteter og kompensere for, at de kognitivt er lidt bagefter pigerne, siger han.

Men han sender også en appel videre til børnenes forældre, der ifølge ham også spiller en stor rolle i at lære børnene forskellige kompetencer.

- Det er for eksempel at kunne holde koncentrationen og udsætte sine egne behov. Det er vigtige kompetencer, som man faktisk i lige så høj grad lærer sammen med sine forældre, som man lærer dem i institutionen, siger han.

I rundspørgen har 92 af landets 98 kommuner svaret.

Facebook
Twitter