Flere eksperter mener, det er sundhedsmæssigt forsvarligt at genåbne samfundet

Statsministeren forventes i dag at smide både mundbind og flere restriktioner i skraldespanden.

En genåbning vil på den lange bane hjælpe til at opbygget befolkningsimmunitet, som vi kommer ud af epidemien, mener ekspert. (Foto: Grafik: Søren Winther Nørbæk © DR)

Fra på mandag kan det være slut med mundbind og flere af de restriktioner, som har sat en stopper for en bytur, en tur i badeland eller de store koncerter.

Epidemikommissionen anbefaler nemlig, at covid-19 ikke længere skal være en samfundskritisk sygdom, og at stort set alle restriktioner ophører 31. januar - på nær krav om test og isolation ved indrejse til Danmark.

Derfor ventes statsminister Mette Frederiksen (S) senere i dag på et pressemøde at fortælle, at regeringen vil følge anbefalingerne.

Selvom smittetallene har slået rekord de seneste dage, giver det god mening at smide mundbind og restriktioner i skraldespanden. Det mener flere eksperter, som DR har talt med.

- Selvom vi har høje smittetal, er der ikke mange på intensiv eller i respirator. Og blandt de ældre på plejehjemmene er der ikke mange, der er kritisk syge. Så sundhedsfagligt set jeg ikke de store problemer, siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i virusinfektioner ved Københavns Universitet.

Forudser stigning i smittetal - og øget immunitet

Han siger dog, at han gerne ville have udfaset restriktionerne mere gradvist, og når man kunne se, at epidemien havde stoppet. Derfor ville det optimale være at vente med at åbne nattelivet og de dele af kulturlivet, hvor man står tæt.

Det er ikke af sundhedsfaglige årsager, men mere for at undgå at nogle brancher bliver ramt af manglende hænder, som sygdommen trækker med sig.

Han forudser, at vi nok vil se en stigning i antallet af smittede i forbindelse med genåbningen, men at indlæggelsestallet vil stige langt mindre, end det gjorde, da deltavarianten var dominerende.

- Vi vil hurtigere få opbygget befolkningsimmunitet, som skal til for, at vi på den lange bane kommer ud af denne her epidemi. Så der er både fordele og ulemper, men det vigtige er at slå fast, at der ikke er nogen væsentlige sundhedsfaglige risiko, vi løber, siger Allan Randrup Thomsen.

Risikoen er drevet over

Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, mener heller ikke, det er noget problem at fjerne restriktionerne.

- I mine ører lyder det fornuftigt, fordi trusselbilledet efter årsskiftet har ændret sig. Vi har fået bekræftet flere gange, at sygeligheden med omikron er meget lavere end de tidligere varianter, så jeg synes, den akutte fare er drevet over.

Selvom han selv påpeger, at han kan lyde kæphøj, så ser han ikke nogen grund til at være nervøs. Udover omikron er mindre strid, så er sundhedsvæsnet også blevet bedre til at håndtere sygdommen hos dem, der bliver alvorligt syge, siger han.

Viggo Andreasen fra Roskilde Universitet mener, vi nærmer os et tidspunkt, hvor vi godt kan droppe restriktionerne. Ideelt så han dog gerne, vi ville beholde mundbindet på en uge eller to mere for at undgå kaotiske vagtplaner på grund af sygdom. (© DR)

- Der er stadig rigtig mange, der bliver bange, når de hører, at nogen er smittet med covid. Men risikoen for den enkelte er så lille nu. I to år har vi bombarderet befolkningen med, hvor farlig sygdommen er. Nu skal vi til at forklare folk, at risikoen er ved at være drevet over. Det skylder vi de cirka 25 procent af danskerne, der stadig er bekymrede, siger Jes Søgaard.

Tredje stik har haft stor betydning

Heller ikke Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, er bekymret.

- Vi nærmer os et tidspunkt, hvor vi faktisk ikke har brug for restriktioner. Det er klart, at epidemien kører ret hurtigt lige i øjeblikket, men den kaster ikke mange tilfælde af sygdom, der kræver hospitalsbehandling, af sig, siger Viggo Andreasen.

For ham er det særligt det tredje stik – også kaldet booster-stikket, der gør, at vi kan sige adjø til restriktionerne. Men i den optimale verden havde han dog gerne set, at vi måske have ventet en lille uge mere.

- Det ville være en fordel for os at trække epidemien lidt længere, så vi ikke kommer i samme klemme som sidste uge, hvor mange er væk fra arbejdslivet på én gang, og hvor det var svært at udfylde vagtplaner på hospitaler, plejehjem, skoler og daginstitutioner, siger han.

Det er dog ikke alle, der er lige så positivt stemt for den mulige genåbning. Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, siger til Ritzau, at det går for hurtigt, blandt andet fordi karantænereglerne er ændret.

- Hvorfor i alverden skal vi gøre det? Vi ved, at der kommer en ny variant på et tidspunkt, der er 918 indlagte, og det hele tordner deropad, lyder det fra Eskild Petersen.