Lungekapaciteten er stadig ikke tilbage på det gamle niveau, selvom det nu er et halvt år siden, Michael Møller Hansen blev smittet med covid-19.
- Jeg var under 30 procent, da jeg kom hjem fra sygehuset, og første gang jeg blev tjekket, var jeg oppe på lidt under 50. Nu ligger jeg på 84 procent, forklarer han.
For Michael Møller Hansen blev mødet med covid-19 en langtrukken affære, der betød indlæggelser ad flere omgange, blodpropper i lungerne og en sygemelding på omkring tre måneder fra sit arbejde.
I 17 år har han arbejdet som truckfører på Danish Crown-slagteriet i Ringsted, der i sommeren sidste år blev ramt af et større udbrud af coronasmitte.
Michael Møller Hansen var blandt de ramte, og derfor har han anmeldt det som en arbejdsskade. Det betyder, at han har en mulighed for at få erstatning for varige mén eller tab af erhvervsevne, hvis senfølgerne fortsætter eller forværres.
- Vi blev anbefalet at gøre det af vores fagforening, men jeg var også godt selv klar over det, for du aner ikke, hvad du er oppe imod. Det er en ukendt faktor, vi har med at gøre, forklarer han.
'Vi ved ikke, hvordan det udvikler sig'
Fødevareforbundet NNF, der repræsenterer medarbejdere i fødevareindustrien som Michael Møller Hansen, oplyser, at de har haft kontakt til 103 af de 169 smittede medarbejdere på slagteriet i Ringsted.
Størstedelen af dem er blevet hjulpet med at anmelde smitten som en arbejdsskade.
Det er dog langt fra kun slagteriarbejderne, der har anmeldt covid-19 som en arbejdsskade. Indtil nu har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring modtaget 3.217 anmeldelser om arbejdsskader, der er forbundet til covid-19.
Det kan være allergiske reaktioner grundet brug af værnemidler, psykiske lidelser som stress og angst, men langt størstedelen af anmeldelserne – helt præcis 2.516 – drejer sig om tilfælde, hvor medarbejderen er blevet smittet med covid-19 på sin arbejdsplads.
Hos NNF følges situationen tæt, og hvis de oplever potentielle udbrud på virksomheder, opfordrer de medlemmerne til at få det anmeldt, forklarer forbundssekretær Per Hansen:
- Nogle af vores medlemmer har jo stadig følger, her et halvt år efter at de blev smittet, og vi ved jo ikke, hvordan det udvikler sig. Så det kan jo sagtens være, at man har en idé om, at man kommer over det, men det kan jo også være, at der om et år eller to er nogle senfølger, som giver et dårligere helbred.
Smittekilde skal sandsynliggøres
For at få anerkendt smitte med covid-19 som en arbejdsskade, skal du selv kunne løfte bevisbyrden, fortæller Marlene Louise Buch Andersen, der er adjunkt på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet.
En opgave, der godt kan være lidt udfordrende, når der er tale om en sygdom, du principielt ligeså godt kan blive smittet med, når du handler eller kører i bus, som på arbejdet.
Derfor er det afgørende, om du kan sandsynliggøre, at der er flere potentielle smittekilder på arbejdet end derhjemme.
- Hvis du arbejder på en intensivafdeling fyldt med coronapatienter, så er det lettere at løfte bevisbyrden, for du er omringet af smitten, når du træder ind på dit arbejde, forklarer Marlene Louise Buch Andersen.
- Men hvis jeg nu tog ind for at hente en bog på mit kontor, som jeg er hjemsendt fra, så er det sværere at sandsynliggøre, at det er mit arbejde, der er skyld i smitten.
Marlene Louise Buch Andersen anbefaler også, at medarbejdere, der bliver smittet på arbejdet, anmelder det som en arbejdsskade. Også selvom de måske ikke har haft et alvorligt forløb eller mærket noget til senfølger.
Du skal nemlig anmelde en arbejdsskade, senest et år efter at skaden er opstået. Og oplever du først senfølger og melder det, efter at fristen er overskredet, så kan du stå med håret i postkassen.
- Så bliver bevisbyrden lidt tungere. Dermed ikke sagt, at man aldrig vil kunne få det anerkendt eller få nogen penge, hvis man har senfølger – det er bare en tungere bevisbyrde.
Stor stigning i henvendelser
Pædagogernes fagforening, BUPL, fik i løbet af hele sidste år 21 henvendelser fra pædagoger, der mente, de var blevet smittet med covid-19 på jobbet. Et antal, der er mere end femdoblet alene i januar i år.
Mange af de medlemmer, som har henvendt sig, døjer stadig med senfølger, og fagforeningen regner med, at de fleste vil få deres sager anerkendt.
- De sager, der er blevet afgjort, er blevet godkendt. Det er jo fordi, man som pædagog ikke kan holde afstand og bruge værnemidler, så vi kan ikke følge myndighedernes anbefalinger, siger Lars Søgaard Jensen, der er medlem af forretningsudvalget i BUPL.
- Du kan ikke gå på job, hvis du ikke kan tage et barn op på skødet for at trøste det eller tørre en snottet næse.
Han forventer, at antallet af arbejdsskader vil fortsætte med at stige. Ikke mindst fordi flere og flere medlemmer bliver opmærksomme på, at det kan betragtes som en arbejdsskade.
- Vi har en klar fornemmelse af, at der ikke har været en bevidsthed om det, så derfor blev det ikke anmeldt. Det virker som om, at der er mere bevidsthed om det nu, og derfor har vi også en forventning om, at vi får anmeldelserne nu.
Mange ikke-anmeldte sager
Dykker man ned i tallene, så kunne det tyde på, at mange glemmer, dropper eller ikke ved, at de kan få det anerkendt som en arbejdsskade.
Tal fra coronaopsporingen viser, at 14,2 procent af de smittede peger på arbejdspladsen som smittekilden. I Danmark har vi rundet 200.000 smittede, og hvis 14,2 procent af de smittede reelt mener at være blevet smittet på arbejdspladsen, burde antallet af anmeldelser ligge nærmere 28.000 end 3.000.
Zoomer man ind på specifikke brancher, så er misforholdet mellem antal smittede og anmeldelser af arbejdsskader endnu mere udtalt.
Inden for sundhed- og socialvæsenet er der flere end 28.000 smittede ifølge Statens Serum Institut, men Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har kun modtaget 1.775 anmeldelser fra samme gruppe.
- Vi ved jo, at der er op mod dobbelt så mange i vores faggruppe og dem, vi arbejder sammen med, som er smittet sammenlignet med resten af befolkningen, siger Lisbeth Lintz, der er formand for Overlægeforeningen.
- Så vi kan se, at der ikke er de anmeldelser, der burde være ud fra en sandsynlighedsbetragtning.
Foreningen har gennem hele forløbet gjort medlemmerne opmærksomme på at få smitte anmeldt som en arbejdsskade. Både gennem nyhedsbreve, artikler i fagblad og gennem tillidsrepræsentanterne. Alligevel er det ikke noget, der tilsyneladende slår igennem.
- Jeg tror, at mange tænker, at de bare var positive, men ikke var rigtigt syge, eller også tænker de, at risikoen for senfølger er lille, så hvor vigtigt er det egentlig at få det anmeldt.