Flere forældre betaler for at finde ud af, om deres barn har en diagnose

Når børn mistrives, dropper flere forældre det offentlige og betaler for psykiater og psykologer.

Nicolai Hegelund er her til foråret blevet udredt for Aspergers. Forældrene har selv betalt for den private udredning, fordi de ikke ville vente længe på det offentlige. Se mere i 21 Søndag. (Foto: Casper Lykkegaard)

Det er gratis at få udredt børn for diagnoser som for eksempel angst, autisme og ADHD i det offentlige.

Men det er ikke ualmindeligt, at forældre i stedet vælger at betale omkring 20-30.000 kroner eller mere til en privatklinik.

Flere forældre køber psykiatrisk behandling og udredning til deres børn, oplyser Sundhed Danmark, der er organisation for den private sundhedsbranche. Samme oplevelse har de tre største psykiatriske klinikker i Danmark: PPclinic, Skovhus- og Hejmdal Privathospital, som har udvidet de senere år.

For eksempel har Hejmdal Privathospital alene over 50 psykologer og psykiatere tilknyttet sine afdelinger på Frederiksberg, Aarhus, Aalborg og Odense.

- Hvis du har et barn, som mistrives, vil de fleste forældre gøre rigtigt meget for at komme ud af den situation, siger Katja Damborg Laut, der er adm. direktør for Hejmdal.

Hejmdal og de andre store klinikker fortæller om en udvikling, hvor det er blevet mere almindeligt at købe sig til psykiatrisk hjælp. Det er ikke kun de rigeste, der betaler, men også forældre med almindelige indkomster.

- Det er trist, at der er så stort et marked. Det viser, at det offentlige system ikke fungerer. Når man køber sig til noget, der ellers er gratis, så er det fordi, man ikke får det i det offentlige, som man håber på, siger Kit Kjærsgaard, direktør for Skovhus Privathospital, der som landets eneste privathospital har en sengeafdeling.

Forældre: Hjælpen kommer ikke

Det er let at finde forældre, som har valgt det offentlige fra.

DR lavede et opslag til Facebookgruppen #Enmillionstemmer, der er en folkebevægelse, som kæmper for bedre forhold for handicappede og psykisk syge.

På to uger henvendte 255 forældre sig, som fortalte, at de havde betalt for psykiatrisk behandling til deres børn. DR har set dokumentationudgifter fra flere forældre og bringer her tre kommentarer:

Sønnen skulle have hurtig hjælp

Berit Elisabeth Hegelund er bogholder nær Aarhus og har i år betalt for at få udredt sin søn for Aspergers. Drengen mistrives, har det svært socialt, og Berit har savnet at se en glad dreng i ”rigtig lang tid.”

Hun valgte en privat udredning, og undersøgte ganske kortvarigt muligheden for at få hjælp i det offentlige. Forklaringen er, at familien har et vennepar, der brugte år på forgæves at komme igennem til den offentlige psykiatri og blev sendt rundt mellem skolen, egen læge og PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) i kommunen, som kan henvise til psykiatrien og rådgive skoler, forældre og daginstitutioner.

- Vi skal ikke spilde al den tid. Jeg kunne ikke forsvare overfor Nicolai, at han skulle vente et år eller to på hjælp, siger Berit Elisabeth Hegelund, som ønsker at give sønnen de bedste værktøjer til at blive den bedste version af sig selv.

Nicolai får hurtigere den rigtige hjælp, når han er udredt privat, mener moderen.

Overlæge: Den offentlige psykiatri har et dårligt ry

Flere børn mistrives, og Sundhedsstyrelsen oplyser, at omkring hvert syvende barn har været i behandling for en psykisk sygdom som fx ADHD, angst eller depression inden de fylder 18 år.

Men selv om flere forældre henvender sig til psykiatrien, er antallet af medarbejdere i det offentlige ikke fulgt med. Derfor gør det offentlige det dårligere og dårligere, mener Nina Tejs Jørring, der er næstformand i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.

- Det er i orden, at vi har fået et dårligt ry, for vi gør det ikke godt nok. Vi har for travlt, og gør det derfor for hurtigt. Det bliver nemt for overfladisk, og vi giver slet ikke nok behandling, siger hun.

Professor i børne- og ungdomspsykiatri Niels Bilenberg mener, at det offentlige har været nødt til at sortere skarpt i, hvilke børn de kan udrede og behandle, fordi der er pres på systemet.

Han mener, at der især er én grund til, at familier vælger private klinikker: ”desperation.”

- Det er jo en kritik af det offentlige sundhedsvæsen. Når vi kigger på børne og ungdomspsykiatrien, er det også en berettiget kritik. Jeg håber snart, at det politiske system får øjnene op for, at vi er underfinansieret, siger professoren fra Psykiatrien i Region Syddanmark.

Den offentlige psykiatri skal forbedres

Danske Regioner er bekymret over, at flere forældre vælger selv at betale for udredninger i stedet for at bruge det offentlige.

- Når forældre vælger det offentlige fra, så er det selvfølgeligt et udtryk for, at det, vi tilbyder, ikke er godt nok, eller man mangler den direkte adgang til at få hjælpen hurtigt. Der er ingen tvivl om, at det offentlige tilbud skal styrkes, siger Lars Gaardhøj, der er formand for Danske Regioners psykiatriudvalg.

I januar udkom Sundhedsstyrelsen med en 10-års plan for at styrke psykiatrien.

En central anbefaling er, at der skal være ét sted i hver kommune, hvor forældre let kan henvende sig og få hjælp, hvis barnet mistrives. I enheden skal det være muligt at få lettere behandling, og kommune og psykiatri skal arbejde sammen.

Ifølge Sundhedsstyrelsen mangler børn i mistrivsel i dag et ensartet tilbud med høj kvalitet.

Lars Gaardhøj mener, det kommer til at koste store beløb at få den offentlige psykiatri på ret kurs.

- Psykiatrien har været underprioriteret og underfinansieret I mange år. Derfor er det også vigtigt at psykiatrien får et løft. Både med hensyn til økonomi og ressourcer, siger han.

Christiansborg skal i løbet af foråret forhandle om 10-årsplanen for psykiatrien. Danske Regioner håber, at det lykkedes at lande en god aftale.

Skal psykiatrien forbedres, kræver det, at økonomien for psykiatrien er på plads for flere år frem i tiden i stedet for, at der gives midlertidige bevillinger på finansloven, mener Lars Gaardhøj.