Flere frie plejehjem på vej

Siden friplejehjemmene blev indført er over 800 boliger til de ældre kommet til. Og mere end 400 flere er på vej.

Den nordjyske landsby Asaa har fået et plejehjem igen, efter at kommunen lukkede byens tidligere plejehjem i 2013. Denne gang et såkaldt friplejehjem. (Foto: Ib William Christensen © DR Nyheder)

Der findes frie skoler, frie børnehaver og siden 2009 har der også eksisteret frie plejehjem.

Og der bliver flere og flere af de såkaldte friplejehjem, viser nye tal.

I dag findes der 843 pladser på friplejehjemmene og flere er på vej. Der er lige nu givet tilladelse til 423 yderligere pladser fordelt på 19 friplejehjem, der venter på at blive opført eller taget i brug. Det viser tal fra Transport-, Bygnings og Boligministeriet.

(Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen © DR Nyheder)

Det ’fri’ i friplejehjemme kommer af, at ledelsen på hjemmene har en langt større grad af indflydelse på driften end hvad man har på de hjem, som kommunerne selv står for. De kan selv bestemme, hvordan hverdagen skal fungere.

- Først kom der flere børn i de private skoler, dernæst flere børn i de private daginstitutioner og nu ser vi en tendens til, at flere ældre vælger de private plejehjem, siger Ole Helby Petersen, der er professor på Center for forskning i offentlig-privat samspil på RUC.

Stadig kun få friplejehjem

Den nye type plejehjem udgør fortsat kun en lille del af ældreplejen: I 2016 var under to procent af pladserne på plejehjem og i plejeboliger for ældre lavet under den nye ordning.

Men det vil hurtigt blive til flere, vurderer Ole Helby Petersen, der peger på den øgede efterspørgsel på friskoler og fribørnehaver.

- Alt peger på, at vi kommer til at se flere friplejehjem i de kommende år, siger professoren.

Enhver ældre, der bliver visiteret til en plejebolig eller et plejehjem af kommunen, kan vælge et friplejehjem i stedet for det kommunale tilbud.

Imod centralisering

Flere steder i landet har kommunerne lukket plejehjem i mindre byer og samlet pladserne på større plejehjem for at spare penge ved stordrift. Og her kan friplejehjemmene i mange tilfælde tilbyde et alternativ, der er tættere på borgerne.

- Friplejehjemmene har den styrke, at det kan blive placeret tæt på borgerne. Og det er det allerstørste for mange: At man har et tæt forhold mellem plejehjemmene og befolkningen, siger Bjarne Hastrup, der er direktør for Ældre Sagen.

Nogle friplejehjem har også nydt godt af, at have flere penge for hver ældre end de kommunalt drevne plejehjem. Forklaringen er, at taksten, som kommunen skulle betale for hver enkelt ældre, var bestemt efter landsgennemsnittet. Og i mange kommuner, ligger udgiften til en plejehjemsplads langt under landsgennemsnittet.

Men den regel blev ændret i 2015, sådan at pladserne på de mange friplejehjem, der åbner i den kommende år, vil koste kommunen omtrent det samme som på de kommunalt drevne plejehjem.

Friplejehjem kan tage brugerbetaling

Friplejehjemmene har en anden mulighed, som kommunalt drevne plejehjem ikke har: de kan opkræve brugerbetaling for eksempelvis ekstra tøjvask eller rengøring.

- Der er der en ulige konkurrencesituation, hvor man egentlig ikke konkurrerer helt på lige vilkår, siger Ole Helby Petersen.

Ole Helby Petersen vurderer, at flere ældre vil efterspørge at kunne tilkøbe sig ekstra hjælp i takt med, at den ”normale” kommunale service bliver forringet.

Og det kan skabe situationen, hvor plejehjemsbebeoerne bliver delt i et a- og et b-hold, hvor det kun er de velhavende ældre, der har råd til at få ordentlige vilkår i den sidste tid af deres liv.

Ældresagen mener ikke, at det er tilfældet i dag – men vil følge udviklingen tæt.

- Man kan jo så se på, om det ender med at der kommer A- og B-plejehjem. Og det synes jeg vi skal holde nøje øje med, siger Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen.

Facebook
Twitter