Flere og flere gymnasieelever bliver sendt til psykolog, fordi de føler sig deprimerede. En rundspørge blandt gymnasierektorerne, foretaget af DR Analyse, viser, at tre ud af fire gymnasier sender flere eller væsentligt flere elever til psykolog, end de gjorde for bare fem år siden.

Samtidig oplever over halvdelen af de adspurgte rektorer, at væsentligt flere elever lider af psykiske problemer end de gjorde for fem år siden.

- Vores klare oplevelse er, at der har været en markant stigning af elever, som har nogle livsvanskeligheder - depression, stress, angst, søvnløshed, siger Susanne Dygaard, som er studievejleder og psykologilærer på Horsens Statsskole til DR Nyheder.

Hun taler flere gange om ugen med elever, som føler sig deprimerede i hverdagen.

16.000 på lykkepiller

Samtidig med at gymnasierne sender flere elever til psykolog, så stiger antal af unge på antidepressiv medicin, kendt som lykkepiller, også.

Sidste år var antallet af unge op til 20 år, som tog lykkepiller, rekordhøjt. 16.305 fik antidepressiv medicin i 2011, det er en fordobling i forhold til 2004, hvor 7.984 unge fik lykkepiller - det viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

- Vi kan se, at der er rigtig mange elever, der kommer fra lægen med lykkepiller, og efter min mening er der også alt for mange, der gør det, siger Susanne Dygaard.

Antidepressiv medicin blev en genvej

En af de studerende, som får antidepressiv medicin, er Signe Wulff fra Horsens Statsskole. Hun går nu i 3.g, men i slutningen af 2.g følte hun sig trist på grund af kæreste- og venindesorger.

Da tristheden ikke var forsvundet et stykke inde i 3.g gik hun til lægen, hvor hun efter en halv times samtale fik en recept på det antidepressive middel Venlafaxin.

-Jeg gik samtidig til psykolog, men der er så meget pres på i 3.g at der ville gå for lang tid hvis problemet skulle løses via psykolog alene. Derfor tog jeg imod tilbuddet om Venlafaxin, siger Signe Wulff.

Hvis en ansat person bliver trist eller deprimeret kan vedkommende melde sig syg. Det kan en gymnasieelev ikke, for så ryger man ud og må gå et år om.

- Det er bare det der store pres. Man ved, at det er det her år man skal gøre det godt, og det er nu det gælder. Det er de her karakterer, der følger en resten af livet, siger Signe Wulff.

For Signe Wulff blev medicinen en genvej til at klare det hårde faglige pres i 3.g. Hun er nu nede på halv dosis og regner med at trappe helt ud af medicinen efter studentereksamen.

Piller er ikke en løsning

Men lykkepiller er ikke løsningen på de unges problemer. Det vurderer Ebba Holme Hansen, som er professor på Københavns Universitet. Hun har undersøgt unges trivsel og medicinforbrug.

- Noget af det som er meget karakteristisk for de unge, for teenagere og dem der er i begyndelsen af tyverne, det er at de tager medicin mod stress. De har et meget meget stresset liv, siger hun og tilføjer:

-Min opfattelse er, at der er ganske mange, der får antidepressiv medicin, som ikke lider af en egentlig depression.

Ebba Holme Hansen mener, at det er et problem, at man kun behandler de unges symptomer, men ikke når til bunds i det, der ligger til grund for deres depression:

- Altså hvad er det egentlig, der er problemet, når der er så mange unge, måske i gymnasiet, der føler, at de er deprimerede. Det er jo på grund af deres livsbetingelser. Og det er jo egentlig dem, man skal gøre noget ved, siger hun.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:4f961fbc860d9a2bf0a9da35