Flere hundrede danskere på integrationsydelse

Integrationsydelsen er tiltænkt flygtninge og migranter, der kommer til Danmark. Flere hundrede danskere vil modtage ydelsen, men det er ulovligt, mener ekspert.

Ikke kun flygtninge og migranter vil modtage integrationsydelsen. Også danske statsborgere rammes af integrationsydelsesloven. (Foto: claus fisker © Scanpix)

25-årige Stine Alling Jacobsen er opvokset i Danmark og tog for to år siden til England for at studere.

Hun vendte i september hjem til Danmark for at søge arbejde og ville midlertidigt modtage kontanthjælp.

Men frem for at modtage kontanthjælpen er Stine blevet ramt af den noget lavere integrationsydelse.

- Ordet integrationsydelse lyder som om, at man skal integreres, men det virker jo lidt mærkeligt, når man nu har dansk statsborgerskab og har læst dansk på universitetet, siger Stine Alling Jacobsen.

Hun er ikke den eneste danske statsborger, der rammes af integrationsreglerne.

1.700 danske statsborgere forventes at skulle modtage integrationsydelse i 2016, viser tal fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Lavere end kontanthjælp

Integrationsydelse er en ny social ydelse, der er trådt i kraft for personer, der kommer til Danmark efter 1. september i år.

Reglerne betyder, at arbejdsløse personer skal have opholdt sig i Danmark i syv ud af de seneste otte år for at få kontanthjælp. Har man ikke det, modtager man integrationsydelse.

I beregningen af opholdstiden indgår perioder, hvor ansøgeren har haft folkeregisteradresse i Danmark.

Integrationsydelsen er på 5.945 kroner for enlige uden børn, mens kontanthjælpssatsen for den samme gruppe er 10.849 kroner, hvis man er over 30 år. Som yngre og udeboende er kontanthjælpssatsen 6.992 kroner.

Hvis man har bestået danskprøve 2, kan man få et tillæg på 1.500 kroner.

Lige nu forhandler folketingspolitikere om en udvidet integrationsydelse. Hvis den træder i kraft, vil ordningen ikke kun gælde de personer, der er kommet til Danmark efter 1. september i år, men alle, der ikke har opholdt sig i Danmark i syv ud af de sidste otte år.

Den planlagte stramning vil omfatte 21.000 personer i 2016. Af de 21.000 personer vil 2.600 være danske statsborgere, skriver ministeriet i et notat.

Ekspert: Ordningen er ulovlig

Ordningen er flere gange blevet kritiseret af rød blok, da den indebærer en lavere ydelse at leve for.

Nu kritiserer professor i socialret Kirsten Ketscher fra Københavns Universitet ordningen, da hun vurderer, at den strider mod EU-retten.

Hun mener, at danske statsborgere har ret til at bevæge sig frit i unionen, og at de ikke må stilles dårligere af den grund.

- Det er simpelthen ulovligt at anvende kriteriet om opholdskrav syv ud af de seneste otte år over for danskere, der bevæger sig inden for EU, siger hun.

- Det er jo fuldstændig meningsløst at give integrationsydelse til en person, der kan alt det, man skal opnå ved hjælp af integrationsydelsen: Tilknytning, sprog, viden om det danske samfund og evne til at træde ind på arbejdsmarkedet.

Derfor opfordrer hun politikerne til at lave lovgivningen om.

  • Integrationsydelsen

  • Sammenligner man med kontanthjælp for personer fyldt 30 år, vil enlige uden børn fyldt 30 år fremover modtage 5.945 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod i dag op til 10.849 kroner før skat i kontanthjælp om måneden.

  • Et ægtepar fyldt 30 år med børn vil fremover modtage i alt 16.638 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod 28.832 kroner før skat i kontanthjælp om måneden.

  • Personer, der modtager integrationsydelse, kan modtage et dansktillæg på 1.500 kroner om måneden, når de har bestået prøve i 'Dansk 2'.

  • Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Facebook
Twitter