Prikkede, stribede, korte, lange, med eller uden ærmer.

Kjoler kan se ud på mange måder, og det kan personen der bærer den også.

Men i dag var begge dele underordnede.

For flere steder i landet var hundredvis af mennesker hoppet i en kjole for at vise solidaritet med de personer, som bliver råbt ad på gaden, fordi deres valg af tøj afviger fra majoritetens.

Det fortæller Elijah Kashmir Ali, der er en af de to initiativtagere bag bevægelsen 'lev og lad leve', som står bag aktionen i dag.

- Denne her aktion er et manifest og et opgør med de hadforbrydelser, vi møder dagligt. Før vi kan lave en forandring, bliver Danmark nødt til at forstå omfanget af det her problem, og i dag prøver vi at få folk til at fortælle deres historier.

I sidste uge delte TV2 Echo en video med 25-årige Aleksander Aarstad, som fortæller om, hvordan han bliver udsat for chikane på nettet og på gaden.

Der var særligt en episode, som skabte stor opmærksomhed. Den danske skuespiller Ali Sivandi filmede Aleksander Aarstad på den modsatte side af gaden, der går i høje hæle og har fuldskæg, mens skuespilleren råber efter ham.

- Habibi! Jeg har Mach 3 (barberblade fra Gillette) til dig. Tænk ikke på det. Fashion Week er blevet ødelagt, råber han i videoen.

Og kjolen er et symbol på hans historie, fortæller Elijah Kashir Ali.

- Det var ikke et krav, at man skulle møde op i kjole, men den blev et symbol på at bryde normerne. Jeg vil gerne insistere på at bære, hvad end jeg har lyst til uden at være bange for hadforbrydelser.

Også i Aarhus, Aalborg og Kolding hoppede flere i en kjole og gik på gaden for at sætte fokus på hadforbrydelser.

For ifølge den anden initiativtager bag bevægelsen, Mizz Privileze, er de her aktioner for alle.

- Det er en protestbevægelse for alle, som har mødt en hadforbrydelse eller er bange for at gå ud af deres dør. Og så er det en invitation til alle danskere, som kan være med i solidaritet.

Her kan du se billeder fra dagens aktion på Christiansborgs Slotsplads i København.

Stort mørketal for hadforbrydelser

I sidste uge bragte DR en historie, hvor tre personer fortalte, hvordan de dagligt må leve med tilråb, trusler og vold, fordi de går klædt, ligesom de har lyst.

Og det var altså samme dag, hvor TV2 Echo delte historien om Aleksander, som fortæller om egne oplevelser med hadforbrydelser. Den video er allerede set af over en kvart million danskere.

Herhjemme registrerede politiet i 2018 74 hadforbrydelser rettet mod LGBTQI+-personer. Men hvis man spørger aktivister og organisationer, der arbejder med LGBTQI+-personers rettigheder, er det tal langt højere.

I organisationen LGBT+ Danmark ringer telefonen ofte med henvendelser af samme karakter, siger Susanne Branner Jespersen, der er sekretariatschef i LGBT+ Danmark.

- Vi modtager hver uge to-tre henvendelser om diskrimination i det offentlige rum, så for os er det en meget genkendelig problematik. Især hos folk, der har et kønsudtryk, som adskiller sig fra majoritetens.

Aktionerne er støttet af flere organisationer, blandt andre Amnesty International Danmark, Copenhagen Pride, Sex og Samfund og LGBT+ Danmark.