Flere hundrede millioner doser: Ældre propper sig med potentielt farlig eller virkningsløs medicin

Hundredetusinder af ældre over 65 tager medicin, som Sundhedsstyrelsen advarer netop dem mod at tage.

Hundredetusinder af danskere over 65 indtager medicinpræparater, som ifølge en advarende liste fra Sundhedsstyrelsen kan være skadelige eller virkningsløse for ældre. (Foto: Leif Seekjær © (c) DR)

Øger risikoen for svimmelhed og fald. Har marginal effekt, men kan have alvorlige bivirkninger. Kan gøre brugeren afhængig.

Sådan lyder nogle få af de mange advarsler, som Sundhedsstyrelsens Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF red.) har klistret på en række lægemidler.

Midlerne findes på instituttets såkaldte rød-gul-grøn liste, der er en liste over lægemidler, man skal være yderst varsom med at give til personer i aldersgruppen 65 år og op.

Selv skriver IRF om midlerne på listen, at de er ”risikopræparater, der bør undgås til ældre, da de svækker deres funktionsevne.”

Alligevel blev der sidste år udskrevet mere end 376 millioner doser af lægemidlerne fra listens røde og gule kategori til netop denne gruppe ældre danskere. Det viser beregninger, som DR P4 København har lavet på baggrund af tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

- Medicinforbruget blandt ældre er alt for højt. Det er erfaringen her fra afdelingen, vil jeg sige. Og de tal, som du viser, passer fint med det. Problemet eksisterer i hele kategorien af ældre. Generelt set er gennemsnittet af medicinindtag per person for højt, vurderer Else Marie Damsgaard, der er professor og ledende overlæge på Geriatrisk Afdeling, den ældremedicinske afdeling, på Aarhus Universitetshospital.

Hos Sundhedsstyrelsen vækker de ældres voldsomme forbrug af lægemidler fra rød-gul-grøn listen også bekymring.

- Der er ingen tvivl om, at vi gerne så, at forbruget af de her lægemidler kom ned, så vi blandt andet kunne forebygge nogle af de faldulykker, som flere af lægemidlerne kan være skyld i, siger afdelingslæge og sektionsleder Marlene Øhrberg Krag.

Professor: Det er rystende mange

En af de lægemiddelgrupper, der står med rødt på listen, er såkaldte NSAID-midler. Betegnelsen dækker over en række forskellige gigtmidler, som man ifølge IRFs liste skal være yderst varsom med at give til ældre personer, fordi de blandt andet øger risikoen for blodpropper i hjertet og mavesår.

Derfor foreslår IRF en række mere sikre alternativer. Alligevel blev der sidste år udskrevet recept på disse midler til omkring hver femte person i aldersgruppen fra 65 år og op. Det svarer til mere end 194.000 personer.

- Det er rystende mange, vil jeg sige. Du har sandsynligvis kun medtaget dem, der er recept på. Og så har du jo alle dem, der tager præparaterne købt i håndkøb, oveni. Og det er nok endnu flere, siger Else Marie Damsgaard.

Udskriver man alligevel NSAID-midler til ældre patienter, er det ifølge Marlene Øhrberg Krag vigtigt, at man kun behandler med midlerne i en kort periode. Men sidste år fik de ældre brugere af midlerne i gennemsnit udskrevet doser svarende til tre måneders forbrug.

- Det er meget. Det her er et område, hvor man skal være opmærksom på muligheden for at bruge alternativer, fordi NSAID-midlerne kan være forbundet med alvorlige bivirkninger, forklarer Marlene Øhrberg Krag.

Kan føre til faldulykker

En stor del af lægemidlerne på listen øger risikoen for faldulykker. Det gælder blandt andet de smertestillende midler OxyContin og Morfin. Alligevel blev de sidste år udskrevet til henholdsvis 26.069 og 46.456 ældre danskere. Også de angstdæmpende benzodiazepiner øger risikoen for fald, ligesom de er stærkt afhængighedsskabende og har en række alvorlige bivirkninger. De blev sidste år udskrevet til mere end 158.000 danskere over 65 år.

Else Marie Damsgaard forklarer, at på faldklinikken på Aarhus Universitetshospital er det cirka ni ud af ti af de ældre, som trænger til at få ryddet ud i deres medicin.

- Det er alligevel overraskende for mig, at ved hjælp af at ændre på medicinen - typisk fjerne eller reducere noget medicin - kan vi faktisk bedre patientens symptomer, siger professoren.

Og selvom nogle ældre selvfølgelig har brug for medicinen, så har overforbrug af medicin, der fører til fald blandt ældre, alvorlige konsekvenser, forklarer Else Marie Damsgaard i videoen nedenfor:

Virkningsløst, når du er over 75

Imens lægemidlerne på IRFs liste kan have alvorlige bivirkninger, så mangler der for en række af dem faktisk bevis på, at de overhovedet virker.

Det gælder blandt andet, når de kolesterolsænkende statiner gives til personer over 75 år. Ifølge IRF mangler der nemlig studier, som beviser, at midlerne har effekt på denne aldersgruppe. Modsat kan statiner have bivirkninger som for eksempel stærke muskelsmerter, smerter eller betændelse i leddene og betændelse i blodkarrene.

Det til trods fik omkring hver tredje dansker over 80 år sidste år udskrevet netop statiner.

- Det er mange, og det er også for mange. Det er der ingen tvivl om. Det er et område, hvor man skal være mere opmærksom på, at det er også muligt at seponere, altså at fjerne noget medicin. Det er rigtigt nemt at ordinere noget, men det er meget problematisk at få det stoppet igen. Og det er lige her, der skal gøres en indsats, mener Else Marie Damsgaard.

Hos Dansk Selskab For Geriatri mener overlæge og formand Kim Otto Jacobsen, at et af problemerne er, at lægerne glemmer at stoppe med at give de ældre patienter statiner, når de kommer op i en alder, hvor medicineringen ikke længere giver mening.

- Noget af det, vi som geriatrikere gør mest ud af, er at lave en kritisk medicingennemgang for at se, hvad der er hensigtsmæssigt, og hvad der ikke er hensigtsmæssigt. Det vil vi gerne hjælpe de praktiserende læger med, for ældre får mange sygdomme, så de skal være inde i mange ting, forklarer Kim Otto Jacobsen.

90 piller pr. person

Formand for Lægeforeningens lægemiddeludvalg Michael Dupont mener, at en del af forbruget af lægemidlerne på Sundhedsstyrelsens liste er nødvendigt. Han medgiver dog, at der er problemer på området.

- Jeg synes, medicintrykket er temmeligt højt i Danmark. En gang i mellem skal man være lidt modig og sige, det her er altså for meget. For eksempel når ældre får op til fem, ti eller 15 præparater. Der må man spørge sig selv, om det giver mening. Men det er rigtigt svært at tage medicin fra folk, som selv har en overbevisning om, at medicinen hjælper dem, forklarer Michael Dupont.

Han peger specifikt på, at forbruget af benzodiazepiner og antipsykotiske midler er for højt, og så understreger han, at det er vigtigt, at man kun giver de såkaldte NSAID-midler i en kort periode.

- Men sidste år blev der i gennemsnit udskrevet 90 dagsdoser til de ældre, som fik udskrevet NSAID-midler. Er det en kort periode?

- Nej, så er der mange langvarige forløb imellem. Men man skal huske, at der er forskel på patienterne. For nogle vil forbruget ikke udgøre en risiko, imens man skal undgå midlerne hos patienter med hjertekarsygdomme, siger Michael Dupont.