Flere kommer alvorligt til skade i trafikken: Fart og mobilen får skylden

Antallet af svært tilskadekomne personer steg i 2018. Nu opgiver Rådet for Sikker Trafik 2020-målene.

Ikke siden 2013 er så mange personer kommet alvorligt til skade i trafikken, viser nye tal. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

Det går den helt forkerte vej med at få det samlede antal dræbte og tilskadekomne i trafikken bragt ned.

Nye tal fra Vejdirektoratet viser, at 1.862 personer kom alvorligt til skade i 2018 - det højeste niveau siden 2013. I 2017 kom 1.756 personer alvorligt til skade i trafikken.

171 personer omkom i trafikken i 2018 - det er kun fire færre end i 2017.

- De her tal er bekymrende, for det går samlet set i den forkerte retning. Antallet af dræbte og tilskadekomne stiger, og det er bestemt ikke den udvikling, vi ønsker, siger Mogens Kjærgaard Møller, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik:

- Vi skal ikke lade os forblænde af, at antallet af trafikdræbte er faldet marginalt. Der skal både politisk og i alle mulige andre sammenhænge arbejdes målrettet med at øge trafiksikkerheden. Det er ikke det, der er blevet arbejdet allermest intenst med de senere år, siger han.

Med de nyeste tal for ulykker ser det mere end svært ud at nå det officielle mål om kun 120 trafikdræbte, 1.000 alvorligt tilskadekomne og 1.000 lettere tilskadekomne i 2020. I Rådet for Sikker Trafik har de reelt givet op.

- Det er helt urealistisk, at vi når det mål. Vi når slet ikke derned. Men det skal ikke forhindre os i fortsat at arbejde på at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, siger Mogens Kjærgaard Møller.

Øgede hastigheder

Fart er den helt store dræber i den danske trafik. Tal fra Vejdirektoratet viser, at i perioden 2011 til 2015 mistede 472 mennesker livet i ulykker, hvor en eller flere af de involverede kørte for stærkt i forhold til hastighedsgrænsen.

Det er særligt på landeveje, at de mest alvorlige fartulykker sker.

Siden den nuværende regering kom til magten med støtte fra Dansk Folkeparti er hastigheden øget til 120 og 130 km/t på udvalgte motorvejsstrækninger og til 90 km/t på udvalgte landeveje.

Står det til Rådet for Sikker Trafik, skal vi i en helt anden retning for at sikre færre dræbte i trafikken.

- Det hjælper ikke at øge hastigheden på vejene. Vi ved alle, at fart er noget af det allerværste, og så skal vi arbejde med de nye udfordringer som uopmærksomhed. 15 år tilbage havde mobiltelefonen ikke den indflydelse på trafikken, som den har i dag.

- Vi har arbejdet meget med spiritusulykker og gjort det socialt uacceptabelt. Det er den generelle opfattelse i dag. Det skal også lykkes med uopmærksomhed. Det skal bare ikke være i orden, at man sidder og roder med mobiltelefonen, imens man kører bil, siger Mogens Kjærgaard Møller.

DF: Et stykke arbejde foran os

Dansk Folkepartis transportordfører og formand for Færdselssikkerhedskommissionen, Kim Christiansen, erkender, at 2020-målet smuldrer mellem fingrene.

- Det tror jeg, vi må sige. Det ville være ønskeligt, hvis vi nåede det. Men det tror jeg ikke. Der er kommet mange flere biler på vejene og mange flere cyklister. Verden har ændret sig i den tid, handlingsplanen har levet.

Men I vidste vel, da I formulerede målet om kun 120 trafikdræbte, at der kunne komme flere biler på vejene med årene?

- Man kan jo altid sige, om man skulle have regnet sådan noget ind i det. Men det her må bare gøre, at vi skal blive endnu skarpere med den næste handlingsplan, så vi kan nå i mål med færre dræbte og tilskadekomne. Så der er et stykke arbejde foran os.

I har i Dansk Folkeparti været med til at øge hastigheden og tilladt flere køretøjer i trafikken. Flere forskere har kritiseret det og siger, at det har medvirket til at forringe trafiksikkerheden. Skal vi ikke den anden vej?

- Det er klart, at hvis vi kører 40 kilometer i timen, så sker der ikke alvorlige ulykker, men så går verden jo i stå. Det handler om at have de rigtige hastigheder de rigtige steder. Den balance har vi prøvet at finde, siger Kim Christiansen.

Facebook
Twitter