Flere kommuner vil sænke hastighed på motorveje. I Holland har man gjort det – og her kalder trafikforsker det en succes

I Holland må du kun køre 100 kilometer i timen i dagtimerne. Dansk ekspert afviser ikke fartbegrænsninger.

Trafikken kan være tung over Fyn. Holland har ifølge trafikforsker haft gavn af at sænke hastigheden, men det kan nødvendigvis ikke overføres en til en til Danmark, siger dansk professor. (Foto: © Tim Kildeborg Jensen, Ritzau Scanpix)

Turen over den fynske motorvej kan virke lang. Alligevel foreslår flere kommuner langs den bredsporede motorvej, at hastigheden sænkes fra 130 kilometer i timen til 110.

Det fortalte Middelfart, Nyborg og Odense Kommuner i går. Samtidig fortalte Transportministeriet, at der løbende kommer henvendelser fra kommuner, som ønsker at få farten ned på motorvejene.

FDM, der varetager bilejernes interesser, roser ikke ideen. De kritiserer den længere transporttid, som ifølge organisationen kan være samfundsøkonomisk dyrt. Men beregninger fra Holland viser, at fordelene kan opveje ulemperne.

100 kilometer i timen dagtimerne

I Holland valgte man for få år siden at sænke den maksimale farthastighed på motorvejene fra 130 til 100 kilometer i timen i dagtimerne fra klokken 06 om morgenen til 19 om aftenen.

I aften- og nattetimerne blev den bevaret på maksimalt 130 kilometer i timen.

Bert van Wee, professor i transportpolitik ved Delft University of Technology, har regnet på de økonomiske effekter ved ændringen.

- Hvis man trækker ulemperne fra fordelene, så får man en positiv effekt på 525 millioner euro (svarende til knap fire milliarder kroner, red.) om året. Så hvis regeringen vil maksimere velfærden for befolkningen, så bør man overveje at reducere hastigheden, siger han.

I Holland var der frustration over, at hastighederne blev sænket. Men ifølge hollandsk trafikforsker har effekterne været gode. (Foto: © JEFFREY GROENEWEG, Ritzau Scanpix)

Tager også højde for værdi af irritation af længere transporttid

I hans beregninger har han blandt andet kigget på CO2-udledning, benzinforbrug og sikkerhed, men også de økonomiske effekter af længere transporttid. Både for landets bruttonationalprodukt, men også i forhold til hvor mange penge borgeren vil betale for at komme hurtigere frem i deres fritid.

Han fortæller, at den forlængede kørsel typisk ikke vil ramme lastbilerne, der transporterer varer for virksomheder, fordi de alligevel ikke må køre over 100 kilometer i timen.

Derimod vil den lavere hastighed primært have betydning for de andre køretøjer.

Den længere transporttid har han beregnet til at koste 273 millioner euro (cirka to milliarder danske kroner) om året, men en større andel af den omkostning skyldes ikke fald i bruttonationalproduktet. Derimod vil det være en velfærdsforringelse hos bilisten, fordi han eller hun kommer lidt senere hjem fra arbejde.

Mindsker risikoen for alvorlige uheld

- Der er mange fordele ved at reducere hastigheden. Den største gevinst er sikkerhed. Det er mere sikkert at køre langsommere, fordi risikoen for uheld falder, og hvis der sker uheld, er de også mindre alvorlige, hvis du kører langsommere, siger Bert van Wee.

Han forklarer, at det bliver mere risikabelt, jo mere forskel der er på køretøjernes hastighed. Eksempelvis risikerer man, at en anden bilist kommer sudende op bagfra med 130 kilometer i timen, hvis man kører omkring 100 kilometer i timen, og man vil overhale en lastbil, der kører 85.

Desuden fortæller han, at beregninger viser, at risikoen for trafikdrab stiger med tre til fire procent for hver kilometer i timen, hastigheden stiger med, når man kommer over 100 kilometer i timen.

Selvom beregningerne er foretaget i Holland, vurderer han, at resultatet i Danmark angiveligt vil være stort set det samme.

Det skyldes, han forventer, at der ikke er store forskelle på Holland og Danmarks bilpark og prisniveauer.

Dansk professor: Andre forhold i Danmark

Mogens Fosgerau, der forsker i transport ved Københavns Universitet, mener, at man skal være åben for at reducere hastigheden ved hjælp af forskellige hastighedsbegrænsninger alt efter tid og sted.

I de seneste beregninger, der er lavet, har man vurderet, hvad det ud fra klimahensyn vil koste, hvis man sænker den maksimale fartgrænse til 110 kilometer i timen. De tal fortæller en lidt anden historie.

- Ud fra de tal, hvor man lavet et generelt tiltag over hele landet ved at sænke hastighedsgrænsen til 110 udelukkende af klimahensyn, viser det, at det vil være en dyr måde at få klimagevinster på. Det vil simpelthen gøre os fattigere, siger han.

Han kender ikke til de hollandske udregninger, men han siger, at befolkningstætheden i Holland, der er meget højere end i Danmark, kan spille ind.

For ud over at lavere fart giver højere sikkerhed og mindsker brændstofforbruget og CO2-udledningen, så kan det også forbedre trafikafviklingen, hvis der er voldsom trængsel på vejene, siger han.

- På den måde ligner Holland ikke os. De har meget trængsel på vejene, og det er en væsentlig forskel.

Han advarer desuden imod, at kommunerne herhjemme forsøger at sætte hastigheden ned på motorvejene. Særligt hvis deres argument er klimaet, fordi beregningerne netop viser, det er dyrt.

- Man skal plukke de lavthængende frugter først. Hvis man i kommunerne sidder og vil regulere et område, som staten egentlig regulerer, så kravler man rigtig højt op i et træ. For de lokale politikere gælder det kun om at glæde egne vælgere – og det er en gratis omgang. Dem, det går ud over, er jo dem på motorvejene, som typisk ikke kommer fra kommunen, siger Mogens Fosgerau.