Flere kryptospecialister hos politiet skal være i hælene på kriminelle, mener regeringen

Kriminelle benytter sig af kryptovaluta og krypteret chat. Derfor skal politiet styrkes, mener regeringen.

- Jeg tog tre, ligesom i Counter-Strike, lød det på en krypteret chattjeneste i en drabssag fra Kalundborg. (Arkivfoto) (Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen)

Myndighederne er i et konstant våbenkapløb om teknologi med de kriminelle, og derfor skal politiet have større muskler.

Det mener regeringen, der ønsker at sende flere penge mod politiet. De senere år har politiet oplevet, at de organiserede kriminelle i højere grad benytter sig af krypteret valuta.

I regeringens kommende udspil til en ny bandepakke vil antallet af medarbejdere, der analyserer kryptovalutaspor, fordobles, fortæller justitsminister Mattias Tesfaye (S).

- Når banderne vasker deres penge hvide, så skal vi også kunne følge de penge. For det millioner af kroner, som først rigtig kan komme banderne til gavn, når de er vasket hvide. Og det arbejde skal vi også have styrket.

Minister blev klogere på spindelvæv

Justitsministeren har besøgt National Enhed for Særlig Kriminalitet, i daglig tale NSK, for at se, hvordan politiets specialister arbejder med at opsnuse de kriminelle skjulte spor.

- Der sidder eksperter, der hele tiden følger med i, hvad der kommunikeres, hvis de har held med at bryde koderne, så har vi mulighed for at få opklaret forbrydelserne.

- Men vi mangler folk. Derfor skal der mandes op, og det har vi tænkt os at gøre.

Ministeren fik fredag en gennemgang hos NSK, hvor han blandt andet blev klogere på den måde, som man opspore kriminielles kryptovaluta-transaktioner, som netop er kendetegnet på, at det foregår offentligt.

- Det giver mig noget at se, hvad det betyder at følge penge gennem et spindelvæv af konti på nettet, hvor kryptovaluta bliver til virkelige penge, der kan stå på dit og mit dankort, lyder det fra ministeren.

Drøftede bandedrab i chatten

En anden ting, som regeringen også vil opruste hos politiet er et storre fokus på krypterede kommunikation.

Det fylder jævnligt i store politiefterforskninger, og derfor er det også noget, som politiet er opmærksomme på, fortæller Lasse Boje, der er politidirektør i NSK.

- Det er en udfordring med krypteret kriminalitet. Vi skal dekryptere kommunikationen, inden vi for alvor kan efterforske på det.

Ifølge udspillet vil Mattias Tesfaye tilføre 12 årsværk til arbejdet med at afkode kriminelles kommunikation.

For banderne er i højere grad på krypterede kommunikationstjenester end tidligere, fortæller Lasse Boje fra NSK.

- Det man kan sige er, at bandemedlemmer eller folk, der importerer narko, de skal have aftaler på plads, og det kan foregå på forskellige måder.

- Personligt fremmøde kan ikke altid lade sig gøre, og derfor kaster de sig over de tjenester, som de føler sig sikre ved. Det startede med telefoni, mobiltelefoner, IT-telefoni - nu har vi set de senere år er det krypterede kommunikatikonstjenester, som de har følt sig ret sikre ved bruge.

- Vi har set i nogle af de sager, som har ført til dom, at de har kommunikeret ret åbent om deres kriminalitet.

Blandt andet faldt der før sommerferien dom i en voldsom drabssag fra Kalundborg, hvor to personer med banderelation blev dræbt af skud og en tredje blev kritisk såret.

Her spillede krypteret materiale en stor rolle.

Med hjælp af fransk og hollandsk politi kom dansk politi i besiddelse af chatkorrespondancer mellem de nu dømte drabsmænd.

Chatten viste, at gerningsmændene meget bramfrit havde diskuteret skyderiet på en krypteret telefon.

Lasse Boje Nielsen står i spidsen for NSK, der skal styrke indsatsen mod den mest komplekse økonomiske kriminalitet, organiserede kriminalitet og it-kriminalitet. (Arkivfoto) (Foto: Linda Kastrup © Ritzau Scanpix)

11 minutter efter drabet blev der blandt andet skrevet "Jeg dræbte tre, vi har vores hævn", samt "Jeg tog tre, ligesom i Counter-Strike" efterfulgt af tre dødningehoved-emojies.

I en særskilt sag behandler Højesteret lige nu spørgsmålet om, hvorvidt dansk politi må bruge det krypterede chatmateriale, som kom fra fransk og hollandsk politi.

Lasse Boje fortæller, at "politiet ikke er naive, når det kommer til bandekriminalitet".

- Vi kan blive endnu dygtigere til at knække telefoner, som vi får. Vi kan også blive bedre til at analysere og bearbejde den data, som vi får ind fra eksempelvis Europol.

Regeringen ventes at fremlægge sit samlede udspil til en bandepakke i løbet af efteråret. Det skulle oprindeligt være planlagt før sommerferien.

- Selvom vi ikke har en blodig bandekrig lige nu, så skal vi huske på, at når der ikke er krig, så er det også, fordi at banderne tjener penge, trækker nye unge ind og skaber utryghed.

Men din forgænger sagde inden sommer, nu er det slut sommer og snart efterår. Det lyder lidt af valgsnak?

- Det skyldes, at vi har haft behov for hjælp fra politiet til at udarbejde denne her bandepakke for at vide, hvad der virker, og hvad der er behov for.