Flere lærere går ned med stress

Stigende krav fra både politikere, elever og forældre får flere og flere lærere til at gå ned med stress.

Stigende krav fra både politikere, elever og forældre får flere og flere lærere til at gå ned med stress. (© Colourbox.com)

Hvis du er lærer og vil undgå stress, skal du ikke være for pligtopfyldende eller for ansvarsbevidst.

Ifølge psykolog fra arbejdsmedicinsk klinik i Haderslev Karen Brask er det nemlig lige præcis den gruppe, der ofte går ned med stress.

Og der er åbenbart mange pligtopfyldende lærere.

Karen Brask har i hvert fald ikke tidligere haft så mange udbrændte lærere i klinikken.

- Og jeg tror egentlig kun, jeg ser toppen af isbjerget, fortæller Karen Brask.

Ifølge hende er det særligt de stigende krav fra både politikere, elever og forældre, der presser lærerne.

Flere steder har de lokale afdelinger af lærerforeningen nu selv taget initiativ til projekter, der skal hjælpe deres kolleger med at undgå stress eller med at hjælpe dem tilbage på banen igen.

Facebook
Twitter