Flere landkommuner vil have udlændinge som Zivile til at blive permanent i Danmark

Behovet for udenlandsk arbejdskraft vil kun vokse i de kommende år, vurderer Dansk Industri.

- Jeg er glad for at kommunen giver mig den her chance. Det er godt, at kommunen hjælper, så vi integreres, og vi kan hjælpe mennesker i det danske samfund, siger Zivile Norkiene, der går på et særligt sosu-uddannelsesforløb målrettet udlændinge. (Foto: José Ramanamihantatsoaran © dr)

Mens 91-årige Eva Hundebøll venter på sin middagsmad, løber hun og Zivile Norkiene gennem et længere repertoire af klassiske børnesange.

De kommer både igennem "Lille Peter Edderkop" og "Sol, sol kom igen", inden Eva Hundebøll kommer med en opfordring:

- Du kunne jo også synge en litauisk sang for mig, siger hun.

Zivile Norkiene kommer nemlig fra Litauen, men flyttede for otte år siden til Varde, hvor hun nu læser til social- og sundshedsassistent på et særligt forløb for østeuropæere, som kommunen har startet.

Før Zivile Norkiene, der oprindeligt er uddannet syerske, startede på sosu-uddannelsen sidste år, arbejdede hun primært med rengøring i private hjem. Et job, der gjorde det svært for hende at falde til i Danmark.

- Hvis jeg gør rent, så kommer jeg, når de ikke er hjemme. Så gør du rent, men du snakker ikke, så det hjælper mig ikke. Det er bedre her på plejehjemmet, fordi jeg snakker med mennesker, jeg bruger mit sprog, forklarer hun.

Derfor har projektet også været med til at bestyrke hende i, at fremtiden for familien ligger i Danmark.

Modvirker befolkningstilbagegang

Varde Kommune er langt fra den eneste kommune, der har stor gavn af udenlandsk arbejdskraft.

En analyse fra Danmarks Statistik, der udkom i september sidste år, viste for eksempel, at særligt østeuropæere modvirker befolkningstilbagegang i landkommunerne. Uden dem havde faldet i antallet af indbyggere været større.

13 ud af landets 31 landkommuner har da også et fokus på at tiltrække eller fastholde udenlandsk arbejdskraft. Det svarer de i en rundspørge, som DR har lavet.

En af de kommuner er Varde. Her blev sosu-projektet stablet på benene for to år siden. Baggrunden var, at kommunen blev opmærksom på, at der var en uudnyttet - og ofte fagligt stærk - ressource i familierne.

Ofte havde de ægtefæller eller partnere, der flyttede med til landet, nemlig svært ved at få ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet.

- Det at få fodfæste på arbejdsmarkedet og tilegnet sig kompetencer og faglighed, det gør jo også, at man får integreret sig på en helt anden måde, siger Tina Agergaard (V), der er formand for kommunens social- og sundhedsudvalg.

- Vi har i mange år arbejdet med, hvordan vi gør os lækre som kommune, og hvordan vi højner bosætningen. Og her kan man sige, at her slår vi to fluer med et smæk, siger formand for social- og sundhedsudvalget i Varde Kommune om projektet med sosu-uddannelse til udlændinge. (Foto: José Ramanamihantatsoaran © dr)

- Vi ser jo med nogen af dem her, at de bliver permanent bosiddende, får købt hus og får integreret sig selv og deres børn.

Dét er en udvikling, som kommer Varde Kommune til gavn. For ligesom mange andre landkommuner har Varde Kommune udfordringer med både rekruttering og bosætning.

- Vi vil rigtig gerne have noget ekstra arbejdskraft til kommunen. Og når en hel familie kommer herop, så gavner det vores kommune helt generelt. Geografisk set er vi den femtestørste kommune i Danmark, så vi har rigtig mange skoler, daginstitutioner og små lokalsamfund, der skal holdes liv i, og det er de med til at gøre, siger Tina Agergaard.

Dansk Industri (DI) er glade for, at kommunerne har fokus på de udenlandske arbejdere. For selvom Danmark er ramt af coronapandemien, så er der mange virksomheder, der mangler medarbejdere, fortæller vicedirektør i DI Steen Nielsen.

- Og jeg er ikke i tvivl om, at når vi kommer længere frem og fri af krisen, så kommer den her mangel på medarbejdere til at være meget udbredt hos virksomhederne. Så vi skal forberede os på, at vi skal gøre endnu mere for at tiltrække og fastholde de udenlandske medarbejdere, forklarer han.

- Jo bedre de udenlandske medarbejdere falder til, jo større chance har vi for at beholde dem på sigt. Og de bidrager rigtig godt – både til virksomhederne, der mangler medarbejdere, men de lægger jo altså også penge i kommunekassen og er med til på den måde at finansiere kommunens udgifter.

Hårdt brug for folk udefra

En af de kommuner, der aktivt forsøger at lokke udenlandsk arbejdskraft - særligt østeuropæisk - til landet er Ringkøbing-Skjern Kommune.

- Vi har en høj produktivitet i kommunen, og der skal bruges nogle hænder ude på de produktionsarbejdspladser, så derfor har vi simpelthen hårdt brug for, at der kommer nogen udefra også, forklarer borgmester Hans Østergaard (V).

- Det er både turisme, det er serviceerhverv, det er produktionsvirksomheder og landbrug, som har gavn af de her østeuropæere.

Derfor har kommunen blandt andet søsat en kampagne, der skal være med til at overbevise blandt andet østeuropæiske arbejdere om, at de skal søge mod det midt- og vestjyske.

Forskerteam: Vigtigt at få forankret familien

Kommunerne spiller en stor rolle for, at de østeuropæiske arbejdere, der søger til Danmark, ikke bare kommer for at arbejde, men faktisk også slår sig ned her sammen med deres familie.

Johanne Korsdal Sørensen fra Moesgårds Antropologiske Analyseenhed ved Aarhus Universitet afsluttede sidste år et projekt i netop Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor målet var at komme med anbefalinger til, hvordan det var muligt at forankre de udenlandske medarbejdere.

Her var en af konklusionerne, at det blandt andet var afgørende, at de pårørende til den medarbejder, der har fået job i Danmark, kommer med hertil og føler sig tilpas.

- Det er rigtig vigtigt at sætte fokus på medfølgende kærester og ægtefæller, som er en enorm væsentlig kilde til, om man vælger at blive eller ej. At få familien forankret, det er faktisk rigtig vigtigt, hvis man gerne vil have en permanent borger, forklarer hun.

Derudover kan det være en god idé fra starten af at sælge idéen om at blive i Danmark. Mange af de østeuropæiske arbejdere, som deltog i projektet, fortalte nemlig, at de havde haft en fornemmelse af, at det var et midlertidigt ophold, hvor de kan tjene nogle hurtige penge og rejse hjem igen.

- Når de ankommer med den indstilling, så har de ikke altid så meget lyst til at engagere sig i for eksempel sprogundervisningen, for så skal de bare tjene de lette penge og hjem igen, forklarer hun.

- I virkeligheden kunne det måske være en mulighed, at kommunerne talte med rekrutteringsbureauerne om at få solgt Danmark som et sted, hvor man gerne må blive, og hvor det er dejligt at blive som familie.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk