Flere og flere hedebølger vil ramme i fremtiden: 'En katastrofe truer', advarer klimaforsker

Ekstrem varme har ramt Storbritannien, og de britiske myndigheder har erklæret en national nødsituation.

Ekstremt høje temperaturer bevæger sig gennem Europa. Det er noget, vi kan forvente at opleve oftere og oftere og skyldes klimaforandringer, forklarer DR's vejrvært. (Photo by David GANNON / AFP) (Foto: DAVID GANNON © Ritzau Scanpix)

Briterne gennemlever lige nu det, som kan blive den varmeste dag nogensinde målt i landet. Meteorologer spår, at den hidtidige rekord på 38,7 grader meget vel kan blive slået og forventer temperaturer på op mod 40 grader.

Derfor har de britiske myndigheder trykket på den store, røde knap og erklæret national nødsituation for at advare om de usædvanlige temperaturer.

DR's meteorolog og vejrvært Søren Jacobsen forklarer, at man ikke kan sige, at én ekstrem hedebølge, som vi for eksempel ser i Europa lige nu, skyldes klimaforandringer.

- Men - for der er et stort men - hedebølger rammer oftere og oftere, og dét kan kædes sammen med menneskeskabte forandringer i klimaet, siger han.

Og vi skal kun forvente, at vi kommer til at opleve mere af det ekstreme vejr i fremtiden.

- Forventningerne er, at tiden mellem hedebølgerne bare bliver kortere og kortere ude i fremtiden, i takt med at klimaforandringerne udvikler sig, siger Søren Jacobsen.

Langt fra Costa Kalundborg

"Der er sket en forurening af den ydre atmosfære, så meteorologerne har lovet, at vi nu får bedre vejr, (...) Og Danmark blir' det nye tropeferie-paradis."

Vejrværten reciterer Shubiduas 40 år gamle dystopiske sang 'Costa Kalundborg', der forudser fremtidige tropiske somre i Danmark. Sangteksten vidner ifølge Søren Jacobsen om, at man har haft en forestilling om, at somrene bliver varmere. Men sådan er det ikke.

Faktisk har vi ikke slået varmerekord i Danmark siden 1975.

- Så forestillingen om Costa Kalundborg er ikke korrekt, siger Søren Jacobsen.

Det er derimod primært vintrene og nætterne, der er blevet varmere og trækker middeltemperaturen op.

Det er den gennemsnitlige temperatur ved Jordens overflade, hvor alle lokaliteter og alle årstider er regnet med.

Menneskeskabte klimaforandringer

Forklaringen på den stigende middeltemperatur er enkel, omend løsningen ikke er det.

- Vi hælder stoffer som CO2, metan og andre drivhusgasser ud i atmosfæren, som holder på varmen.

Og det er ikke til diskussion, om det hænger sådan sammen eller ej, siger Søren Jacobsen.

- Det er gymnasiefysik, at hvis man hælder kuldioxid (CO2) ud i atmosfæren, stiger temperaturen. Det er det, vi kalder drivhuseffekt, og det har vi kendt til i 150 år.

Men alvoren er først begyndt at gå op for os i løbet af de seneste 10-15 år, mener vejrværten.

- Det er ubelejligt, men vi kan ikke blive ved og ved med at brænde gas og olie af. Det er noget, vi har kendt til længe, men først erkendt for nyligt.

Han peger på, at begivenheder som at det Internationale Klimapanel (IPCC) er kommet bredt ud med dens konklusioner, og at miljøforkæmper Greta Thunberg har skabt så megen opmærksomhed på klimakampen, har rykket ved vores bevidsthed, når det kommer til klimaforandringerne.

Men det er bare ikke helt nok, hvis du spørger Søren Jacobsen.

- Mine forventninger til vores evner til at løse det her problem er moderat pessimistisk. Blandt andet fordi jeg ikke mener, at det politiske niveau har evnet at levere løsninger på klimaproblemerne.

Politiske ledere mødes

Den tyske forbundskansler Olaf Scholz og den tyske udenrigsminister Annalena Baerbock til Petersberg Klima Dialog den 18. juli 2022. REUTERS/Christian Mang. (Foto: CHRISTIAN MANG © Ritzau Scanpix)

Hedebølgen over Storbritannien rammer samtidig med, at ledere fra cirka 40 lande i dag mødes i Berlin til Petersberg Klima Dialog for at tale om - du gættede det - klima.

Forud for mødet sparkede den tyske meteorolog og klimaforsker Mojib Latif diskussionen i gang ved at advare om, at verden er på vej mod en global opvarmning på tre grader, og at en katastrofe truer.

– Hvis man ser på, hvad politikerne gør for øjeblikket, så er vi på ved mod tre graders opvarmning, siger Mojib Latif til Mediengruppe Bayern ifølge Ritzau.

Han mener, at tiden er ved at løbe ud, hvis der skal sættes effektivt ind.

- Vi nærmer os et punkt, hvor vi må erkende, at tiden løber ud. En så kraftig forøgelse af temperaturen som tre grader vil være katastrofal, siger han.

Den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, erkender på klimamødet, at Ukraine-krigen har betydet et tilbageslag for klimaindsatsen.

Tyskland har nemlig besluttet at genåbne flere kulkraftværker for at sikre energiforsyning i en situation med mindre import af russisk gas.

Men hun understreger, at dette sker midlertidigt, og at langtidsmålene står fast.

– Klimakrisen er det største sikkerhedsproblem for alle mennesker på Jorden, siger hun.