De 16.000 grundejere, der står opført på regionernes liste over grunde, som er mistænkt for at være forurenet med PFAS, skal have direkte besked nu.

Sådan lyder kravet fra oppositionspartier.

Danske Regioner ønsker ikke at dele informationen med de berørte grundejere, fordi der skal yderligere undersøgelser til for at konstatere, om grundene er forurenet.

Men det er et helt misforstået hensyn, lyder kritikken blandt andet fra Enhedslistens Mai Villadsen:

- Når regionerne ligger inde med den her viden, så mener jeg også, vi bliver nødt til at oplyse befolkningen om, hvorvidt det er deres have eller landbrugsjord eller en børnehave, der ligger, hvor der faktisk kan være en voldsom forurening.

Også Alternativet kræver gennemsigtighed om de mulige forureninger.

- Det her er muligvis århundredets største miljøskandale og katastrofe, så fuld åbenhed er vigtigt, siger Alternativets miljøordfører, Torsten Gejl.

Reaktionen kommer efter, at DR i sidste uge kunne fortælle, at tusindvis af grundejere figurerer på en såkaldt mistankeliste for PFAS. Listen er lavet af de fem regioner og er baseret på, hvor der er eller har været brancher eller aktiviteter, der kan lede til PFAS-forurening.

På baggrund af de informationer har regionerne registreret godt 16.000 grunde, hvor regionerne selv har ansvaret for at undersøge og eventuelt oprense jorden for PFAS-forurening. Når regionerne har ansvaret på de grunde, skyldes det, at det er grunde, der ligger tæt på grundvand eller boligbebyggelse.

Danske Regioner: Det giver ikke mening at kontakte borgerne endnu

Hos Danske Regioner fastholder man, at man ikke ønsker at orientere grundejerne, før der er mere kvalificeret viden om, hvorvidt grunden faktisk er forurenet eller ej.

- Grundlæggende aner vi ikke, hvad der er op og ned, og om der overhovedet er potentiale for en forurening. Så jeg synes, det er ganske fornuftigt, at vi afventer og får noget mere viden, inden vi bringer det videre til borgerne, siger Mads Duedahl (V), der er formand for Danske Regioners udvalg for miljø og klima samt formand for Region Nordjylland.

Der er potentielt sundhedsskadelige stoffer i folks haver, hvor de har frugttræer og grøntsager. Har folk ikke ret til at vide, om der er en potentiel risiko for dem?

- Vi synes, det er at skyde over målet at kontakte vores borgere med en viden, som vi i bund og grund ikke har konkret tilbundsgående viden om.

- Vi må sige, at i den her gældende situation har vi bare ikke den konkrete viden, der skal til, for at det giver mening at kontakte borgerne endnu.

Mads Duedahl understreger, at så snart grundene er yderligere undersøgt, og der er mere kvalificeret viden om den potentielle forurening, vil de orientere grundejerne.

Mads Duedahl har i et tidligere interview med DR oplyst, at det vil komme til at tage årtier at få undersøgt de pågældende grunde, medmindre regionerne tilføres flere ressourcer. For at undersøge grundene, skal der nemlig tages jordprøver fra samtlige mistankegrunde.

Partier opfordrer til fuld åbenhed

Og de lange udsigter til afklaring er noget af det, der gør, at Enhedslisten og Alternativet mener, at grundejerne skal orienteres med det samme.

- I og med der er en mistanke, så mener jeg, at regionerne bør oplyse befolkningen om det, men selvfølgelig understrege, at det er ikke slået fast med syvtommersøm, at der er forurening på deres grund. Det må vi så skynde os at få undersøgt, siger Mai Villadsen.

Men hvad skal grundejerne egentlig bruge en orientering til, når den, som regionerne siger, ikke er kvalificeret?

- Jeg tror, der er rigtig mange borgere, som gerne vil tage deres forbehold, og lige nu viser det sig jo nærmest ligegyldigt, hvor vi kigger hen, at der er PFAS - og også mange steder over grænseværdien.

- Det betyder jo, at man er nødt til at forvalte noget jord anderledes, end man plejer. Jeg synes, befolkningen har krav på at vide, om de er i en risikozone.

Torsten Gejl forstår godt regionernes forbehold:

- Jeg kan godt forstå, man vil være forsigtig. Jeg kan godt forstå, man ikke vil sprede panik. Jeg er bare uenig, for når det er et miljøproblem af det her omfang, er man nødt til at have gennemsigtighed fra starten.

Der kan også opstå det problem, at de grunde kan blive usælgelige, potentielt uden grund. Er det ikke også en stor ulempe for de ejere?

- Der er masser af ulemper ved at være ærlig, men vi er nødt til at være ærlige her, for det handler om folks sundhed. Og så skal vi jo nok få analyseret, hvad der er på grundene.

- Så i en periode er der usikkerhed, men hellere være åben omkring det i stedet for at fortie det her, for så tror jeg, vi får meget større problemer.

Liberal Alliances Ole Birk Olesen oplyser i et skriftligt svar til DR, at LA har brug for at vide mere om fordele og ulemper ved en orientering til grundejerne. Han påpeger, at en mistanke kan gøre en ejendom usælgelig, hvilket er problematisk, hvis mistanken viser sig at være fejlagtig.

De Konservatives miljøordfører, Mette Abildgaard, oplyser – ligeledes i et skriftligt svar – at danskerne skal kunne oplyses om, hvorvidt deres grunde er under mistanke, så man kan tage sig eventuelle forbehold.

Minister vil 'mødes med regionerne'

Også miljøminister Magnus Heunicke (S) vil have listen kvalificeret hurtigst muligt, så der kan komme mere præcis information ud.

- Sådan en liste skaber enorm bekymring og usikkerhed, så vi er nødt til også fra myndighedernes side at speede tempoet gevaldigt op og så hurtigt som muligt komme med nogle svar på, hvem der er på listen, og hvad man kan gøre ved det.

Hvad er hurtigst muligt?

- Jeg vil mødes med regionerne om, hvad deres arbejdsmetode og overvejelser er. Så må vi sammen lægge en plan for, hvordan det her arbejde kan speedes op.

Er det inden, havesæsonen går i gang, du forventer at kunne give borgerne et svar?

- Jeg vil lige høre vores regioner, hvordan de har lagt planer for at komme tættere på et svar og hurtigst muligt kunne give det konkrete svar til de enkelte grundejere.

2.300 af de 16.000 grunde er private parcelhusgrunde. Det har DR tidligere fortalt. Og netop parcelhusgrundene skal forrest i køen, mener ministeren.

Ministeren oplyser desuden, at der ikke aktuelt er fastsat en dato for et møde med regionerne.