Flere praktiserende læger føler sig udbrændte: Går ud over patienterne

Patienter med en udbrændt læge har en højere risiko for at blive indlagt unødvendigt.

Patienter, der har en udbrændt læge, skifter oftere til en anden læge, end de patienter, der har en læge, der ikke føler sig udbrændt. (© Colourbox)

Flere og flere praktiserende læger føler sig udbrændte, og det fører til en dårligere kvalitet i den behandling, de tilbyder patienterne.

Det viser blandt andet, at patienter med en udbrændt læge har en højere risiko for at blive indlagt på sygehuset unødvendigt, og at de oftere skifter læge.

I en spørgeskemaundersøgelse fra 2016 fandt forskerne frem til, at ti procent af de praktiserende læger i 2016 følte sig udbrændte i en svær grad. Det er dobbelt så mange som fire år tidligere.

- Udbrændthed er et udtryk for, at der er et højt og vedvarende arbejdspres, og det kendetegnes ved en følelse af svær udmattelse og en tilbøjelighed til at distancere sig lidt fra sit arbejde og blive mere kynisk. Det kan måske være en måde at overleve på i sit arbejde, hvis man føler sig presset, forklarer forskeren bag, Karen Busk Nørøxe.

Potentielt unødvendige indlæggelser og flere lægeskift

Forskerne har fundet frem til, at sandsynligheden for, at patienten skiftede læge, var cirka 30 procent højere, når lægen havde svære tegn på udbrændthed, end når lægen ikke havde tegn på udbrændthed.

Derudover var raten for potentielt unødvendige indlæggelser 20 procent højere hos lægerne med svære tegn på udbrændthed.

Karen Busk Nørøxe fortæller, at der kan være flere forklaringer på, hvorfor lægen ender med at lave en unødvendig indlæggelse.

Det kan for eksempel være mere overskueligt for lægen at sende patienten videre i systemet.

- En forklaring kan være, at lægens henvisningstærskel er mindre end ellers, fordi han ikke overskuer de komplekse problemstillinger, der ofte er i spil. Så vil patienten opleve en unødvendig indlæggelse, forklarer hun.

Men det kunne måske være undgået, hvis lægen havde gjort et bedre forebyggende arbejde.

For eksempel i forbindelse med lunge- eller urinvejsinfektioner eller diabetes.

- Det er især alvorligt, hvis patienten ikke har modtaget den optimale behandling og derfor er blevet mere syg, end det havde været nødvendigt. Altså hvis det simpelthen er et spørgsmål om, at patienten ikke har fået den nødvendige forebyggelse eller behandling, siger hun.

PLO: Uddan flere hurtigt!

Hos De Praktiserende Lægers Organisation synes formanden for rekrutteringsudvalget, Gunver Lillevang, at det er bekymrende, at mange praktiserende læger har det så skidt og oplever at føle sig udbrændte på den måde.

Samtidig er hun dog ikke overrasket.

- Det, der presser almen praksis lige nu, er jo, at der er færre og færre læger, men der er flere og flere opgaver; der bliver flyttet opgaver ud fra sygehusene, der bliver flere ældre danskere og flere danskere med kroniske sygdomme, som skal håndteres i almen praksis, forklarer hun.

Hun peger på, at der først og fremmest er brug for at få uddannet flere praktiserende læger.

- Store dele af Folketinget, hvis ikke hele Folketinget, er enige om at skrue gevaldigt op for uddannelsespladserne til almen medicin. Det siger de i hvert fald, men det skal de politisk beslutte, og så skal vi se at komme i gang med det, så vi kan få nogle flere læger, siger hun.

Forsker Karen Busk Nørøxe mener også, at studiet må give stof til eftertanke.

- Jeg tænker i hvert fald, at det er noget, man skal tænke ind, når man udvikler fremtidens sundhedsvæsen, siger hun.

Facebook
Twitter